Stop dig selv

[Freya Runcorn]

Freya havde snakket med Finley Runcorn og var jævnt pissed off. Hun havde dog glemt det igen indtil flere uger efter, hvor hun nær var stødt ind i Summer Maddox på vej ud fra storsalen. Hendes øjne trak sig tæt sammen og hun sagde ikke undskyld. I stedet kom nogen helt andre ord frem.

“Hvad tror du egentlig at du laver?”

[Summer Maddox]

Summer var ved at gå lidt op i limningen over læsebyrden for eksamen og hun havde en klar plan om at vælte op mod biblioteket, da hun lige pludselig stod foran Freya Runcorn til en knapt så venlig hilsen.

Hun gjorde store øjne, men var ikke for alvor i tvivl om, hvad der havde gjort hende så sur.

"Øhm, går. Eller prøver på det, i hvert fald. Koordinationen er ikke altid så god som jer quidditchspillere, men du ved..." Stemmen døde ud. Hvad rablede hun egentlig for?

[Freya Runcorn]

Freyas blik glødede og hun flyttede sig kun for at træde ind foran Summer igen,

“Du spreder en løgnehistorie og forsøger at skade min familie,” hvislede hun. “Det skal du stoppe med.”

[Summer Maddox]

Hverken Freya eller Finley Runcorn var synderligt intimiderende til hverdag, men hele rodet havde givet hende mulighed for at se siden af dem begge og hun var ikke særlig begejstret over at stå i situationen igen.

Men selvom hun havde mest lyst til bare at kravle tilbage i grævlingehulen, rankede hun sig lidt.

"Det er ikke løgn," forsvarede hun sig indigneret.

[Freya Runcorn]

Freya fnøs og hendes løgne skød lyn. Hun var oftest munter og venligsindet, men det var væk lige nu.

“Stop dine løgne,” befalede hun.

[Summer Maddox]

Summer ville virkelig gerne komme godt ud af det med alle, men hun havde ikke tænkt sig at stå passivt til, mens hun blev anklaget for at lyve. Især ikke, når det tydeligvis var sandheden. Og så var måske lidt for eksamenspresset til for alvor at tage sig af, hvor ubehagelig en situation, de måtte være for dem i dét øjeblik.

"Hør, jeg har ikke fortalt det til andre end Finley, så kan du ikke bare være glad for, at han rent faktisk gad være din far og bare lade mig være i fred?"

[Freya Runcorn]

Freya trådte tæt på Summer. Afskar hende flugtmulighederne.

“Jeg ved ikke hvor du har fået den idé eller det billede, men det passer ikke og du skal ikke gå rundt at sige det. Hvorfor sagde du det overhovedet til Finn?”

[Summer Maddox]

Summer havde på intet tidspunkt prøvet at flygte, i hvert fald ikke fysisk, og hun tog en indånding over den fuldstændigt umotiverede og temmelig intimiderende handling.

"Hør, altså, jeg er ked af det, hvis du- hvis det påvirker dig og du er ked af det. Men han spurgte, om jeg var vild med ham og det er jeg ikke og jeg kan ikke finde ud af at lyve eller holde hemmeligheder. Og da jeg fandt ud af, at det var jeres far, der var m-.. Der var ham, så kom det bare."

[Freya Runcorn]

Freya var normalt ret easy-going, men situationen havde fået hendes næsebor til at udspile sig og hendes hjerte hamrede. Forsvaret fik hende til at trække vejret en ekstra gang. Selvfølgelig havde Finley Runcorn spurgt om det. Det lød som ham. Hun fnøs lidt.

“Du må have dine vrangforestillinger for dig selv, men du skal stoppe med at sige det til folk. Forstår du det?”

[Summer Maddox]

De tog sig lige en tredje ring og Summer bed en reference til Michael Schumacher, der nok ville være helt tabt på løven, i sig. Hun lagde armene over kors.

"Har du ler i ørerne?" spurgte hun, ikke helt så hårdt, som hun gik efter. Men det var svært, når hun mest af alt havde lyst til at snøfte lidt over den knuste drøm om nogensinde at udvide sin familie fra sig selv, sin mor og bedstemødrene.

"Jeg har ikke sagt noget. Er du sød at flytte dig nu?"

[Freya Runcorn]

Freya kneb øjnene lidt sammen. “Og du gør det heller ikke,” svarede hun.

“Hvis du gør, så... Finder jeg et bat og finder dig,” truede hun, en anelse for usikker.

[Summer Maddox]

Summer følte sig lidt som en plade, der var gået i hak og kom instinktivt til at fnyse over truslen uden at vide, hvor dén reaktion kom fra.

"Trusler om vold... Cool. Må jeg komme videre nu?" spurgte hun, som om hendes indre ikke føltes som om det var ved at blive revet fra hinanden.

[Freya Runcorn]

Freya havde ikke rigtig lyst til at begå vold, men hendes omsorg for både Finley Runcorn og Felicity Runcorn og familien bragte det op i hende. Hun skar lidt tænder.

“Mener det,” fik hun sagt efter hende.

[Summer Maddox]

Oveni eksamenspresset og alt, der skete med Ailis C. Finnigan lige nu, kunne Summer virkelig ikke rumme, at alle hendes halvsøskende skulle være nogle idioter. Men sådan var det jo, så hun pakkede sin ubehagelige stikken bag øjnene væk og nikkede.

"Whatever," mumlede hun og pressede sig forbi hende.

afsluttet