Eksamenstid

[Gideon Flint]

Gideon var selv pissestresset, men han følte normalt heller ikke meget samvittighedsnag over at forsømme venner eller familie til fordel for egne præstationer. Lige i denne situation, var det nu anderledes. For det var det altid med Peninnah. Hun var undtagelsen der bekræftede reglen for ham. Hun var Gideons ømme punkt.

"Selvfølgelig," Tomlen strøg over hendes kind igen. Den var varm under fingerspidserne. "Det skal ikke knække os." Huskede han hende på, ligesom han havde sidste gang de talte om noget mere sårbart. De var sammen om det. Om det kunne mærkes eller ej.

[Peninnah Flint]

Uanset hvor slemt det hele stod til, kunne Penny altid finde tryghed hos Gideon. Og da han gentog ordene, han havde brugt til at berolige hende så mange gange før, gled hun var fra hans fingre og direkte ind i hans favn.

Hun ville gerne forme ord, men vidste ikke hvilke. Så i sidste ende rykkede hun bare tæt nok på, til hun kunne snige armene omkring ham.

[Gideon Flint]

Armene lagde sig omkring hende, og Gideon satte sig da også lidt mere mageligt på sengekanten for at imødekomme hendes skikkelse. Kinden hvilede snart mod hendes hår, mens han strøg hende over ryggen.

"Bare tænk på sommerferien, ikke?" Det var hans eget anker, når tingene blev for hektiske. "Dig og mig."

[Peninnah Flint]

Penny hævede benene op foran sig og tog en dyb indånding, begyndte langsomt at føle sig lidt mere som sig selv. Endnu en dyb indånding senere strejfede et svagt smil alligevel hendes læber.

"Dig og mig," gentog hun i bekræftelse og fastholdt tanken og den ro, hun fandt i den. "Hvad skal vi dog få tiden til at gå med?"

[Gideon Flint]

"Så lidt som muligt, forhåbentlig," Bemærkede Gideon i en blød mumlen mod Peninnahs mørke hår. Han strøg hende fortsat over ryggen indtil han holdt hende lidt mere ud for sig. Ansigtet var nu alligevel ganske tæt på hendes.

Han vidste at det ville blive svært for ham, bare at holde helt fri. Og ikke bekymre sig om klubben eller dens fremtid. "Vi kan sove længe. Gå til stranden."

[Peninnah Flint]

Penny vidste godt, trods Gideons svar, at så lidt som muligt stadig involverede massere af planlægning til det næste år for klubben. Men det havde hun meget lidt imod, især hvis samtalen blev taget ude i haven efter at have sovet længe.

"Det lyder godt," konstaterede hun og trykkede panden ind mod hans, før hun rettede sig op igen.

"Jeg er ked af, at jeg gjorde dig nervøs."

[Gideon Flint]

Gideon rystede på hovedet over Pennys ord. "Det skal du ikke være," Forsikrede han hende om, før han sendte hende et blødt smil. Det var lidt modvilligt at han rettede sig mere op på sengen, så de ikke længere sad helt så tæt som før.

"Jeg var for fokuseret på andre ting, til at se hvor presset du var."

[Peninnah Flint]

Penny vidste allerede, hvad svaret ville være, men det afholdt hende ikke fra at sige ordene og det fik hende da også kun til at trække lidt på smilebåndet nu. Hun fejede mørkt hår bag øret og denne gang var det hendes tur til at ryste på hovedet, lige så forudsigeligt som hans protest.

"Vigtige ting, Gideon," mindede hun ham om. "Mit velbefindende er ikke kun dit ansvar."

[Gideon Flint]

Gideon kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, selvom der var noget tragisk over ordende der gled over Peninnahs buttede læber. Øjnene gled over hendes ansigt, men endte hvor de havde startet - ved de mørktindrammede øjne.

"Ikke kun, nej," Gav han hende ret. "Men det er også dit ansvar, og når du forsømmer det, må du tillade at jeg blander mig."

[Peninnah Flint]

Igen sitrede mundvigen over diskussionen, som de havde haft i tusind gange før og nok aldrig ville stoppe med at have med jævne mellemrum. Det afholdt hende dog ikke fra at give ham præcis samme svar, som hun altid gjorde.

"Det er jeg ikke uenig i, men kun til en sådan grad, at det ikke kommer på bekostning af de ting, der er vigtige for dig."

[Gideon Flint]

Smilet krusede kun lige nok til at tandrækken blev blottet i et sekund, før mundvigene faldt ned på plads igen. Mange gange havde han hørt fra andre at han kunne fremstå kold. For analytisk og selvcentreret. Varmen i blikket var temmelig unægtelig lige nu.

"Du bekymrer dig for meget for mig, Penny," Kom det fra ham. Hånden fandt hendes igen. "Kan du ikke se at vi aldrig kommer nogen vegne på den måde?" De kørte trods alt i ring, når de begge prøvede at sætte aflastning af den anden højt.

[Peninnah Flint]

Penny var, ikke for første gang uenig. Men hele samtalen var så typisk dem, at det ikke længere kom for nogen overraskelse. Og hun tog blot sin hånd i sin og smilede lidt op til ham.

"Jo, jeg tror vist, jeg har set dét træ før," bemærkede hun spøgefuldt.

[Gideon Flint]

Smilet var nok en smule overbærende, men Gideon mente ikke noget ondt med det. Han klemte bare blødt om Pennys hånd, før han trak sin egen tilbage igen.

"Hvad med at vi læser sammen i morgen eftermiddag?" spurgte han hende. Egentlig havde han planer, men de kunne rykkes.

[Peninnah Flint]

Penny havde lyst til at understrege, at han ikke behøvede tage den slags hensyn, men hun vidste godt, hvad svaret ville være. Og i sidste ende var det op til ham at beslutte, hvad han ville bruge sin tid på.

Så hun nikkede med et mildt smil. "Det vil jeg gerne."

luk?