Distraktion

[Ailis C. Finnigan]

Der var efterhånden ved at sænke sig en presset eksamensstemning over slottet og de første femteårs havde allerede været forbi hospitalsfløjen med dårlige nerver, mens flere af dem var prydet af halvt udrevne øjenbryn i frustration og mørke rander under øjnene. Ailis var ikke ked af, at det ikke var hende i år, men hun var klar over, at Summer Maddox stod for skud.

Af samme grund fangede hun grævlingen på vej ud fra storsalen, der var forvandlet til en frustrationens højborg og blottede tænderne i et nonchalant smil. "Kom med mig ud i solen?"

[Summer Maddox]

Summer var virkelig ikke én af klassens skarpeste elever. Derfor var det også kommet så meget bag på hende, da hun for snart et år siden havde modtaget vejlederemblemet med brevet fra skolen. Nu blev hun dog virkelig for alvor mindet om det og hun var helt beløjet efter at have sovet hen over sin forvandlingsbog.

Men det tog hende ikke mere end et øjeblik at lyse op i et smil, da hun fik øje på Ailis og pludselig følte de to bøger om troldmandskrigene, hun havde under sin arm, lige pludselig ikke så tunge længere.

"Ja," sev det da også nærmest lettet fra hende, som hun slog ind ved siden af slangen.

[Ailis C. Finnigan]

Summer lignede ærligt talt en, der havde brug for en pause og Ailis havde ingen skrupler over at tilbyde det. Hun smilede da også et temmelig tilfreds, lettere blændende smil over svaret og uden at være meget bevidst over at hun gjorde det, tog hun Summers hånd og ledte hende mod dørene og den plet ved søen, som efterhånden var blevet deres.

"Så, har du mistet forstanden endnu?"

[Summer Maddox]

Dét smil gjorde noget ved Summer og hendes mave gjorde et lille hop, da hun kunne lade sin hånd glide ind i Ailis'. Fortænderne strejfede endda underlæben, før hun igen revnede i et smil.

"Jeg vipper stadig," svarede hun. "Der er intet til at mærke, man lever, som en lille flirt med sindssygen oven på et sygt hektisk år."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis lo lavmælt over svaret og flettede fingrene ind mellem Summers uden at være specielt bevidst om, at hun gjorde det. "Ja, det er skønt," konstaterede hun og så drillende, men varmt på den anden pige, som de nåede ud i solskinnet.

"I det mindste har du noget at se frem til på den anden side."

[Summer Maddox]

Kombinationen af solskin og Ailis fik hende til at tage en dyb indånding, der gik helt ned i maven og syntes at tage halvdelen af hendes bekymringer med sig ud igen. Mundvigerne var da også efterladt sitrende og hun gav slangens hånd et klem.

"Mener du is med dig i sommersolen?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis havde selv eksamener, men var ubekymret i forhold til sidste år. Generelt var hun bare lige nu, i et enkelt sekund, ubekymret og det var en befriende fornemmelse. Og af samme grund smilede hun næsten smørret over Summers spørgsmål.

"Lige præcis," konstaterede hun.

[Summer Maddox]

Det var dette års eksamener, der afgjorde, hvilke fag hun kunne hæve til F.U.T. og det alene var nok til at give Summer lidt ondt i maven. Men lige nu smilede hun bare til Ailis og nød følelsen af hendes fingre mellem sine egne.

"Ved du hvad, så kan selv flyvning og magiens historie bare komme an."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var ikke utilfreds med konklusionen og slap en lyd af værdsættelse. "Jeg er glad for at være noget, du ser frem til," svarede hun, kun halvt drillende, som de nærmede sig søen. Hun pressede læberne lidt sammen om et smil.

"Jeg har noget til dig."

[Summer Maddox]

Summers tunge strittede lidt i mundvigen, mens hun fik rettet på de tykke bøger under sin frie arm. Det var ikke jordens nemmeste projekt med kun én arm, men det var bedre end at slippe Ailis' hånd. Og snart var det uanset glemt ved hendes ord.

Hun drejede hovedet så hurtigt, at en lidt ældre person sikkert havde fået piskesmæld. Men hun hævede bare brynene over et nysgerrigt blik.

"Ja?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var tilfreds over Summers tydelige nysgerrighed og hadede ikke at være den, der gjorde noget uventet. Det plejede at være Summer. Så hun smilede blot hemmelighedsfuldt.

"Lad os sætte os først," foreslog hun, halvt drillende, som de nåede deres sted. Hun slap Summers hånd og gled ned i græsset, før hun klappede ved siden af sig.

[Summer Maddox]

Summer hadede ikke denne hemmelighedsfulde udgave af Ailis, der pirrede hendes nysgerrighed. Hun elskede overraskelser, alene for den milde kildren i maven, det gav.

Tungt dumpede hun ned i græsset, kæmpende lidt med bøgernes påvirkning af hendes balancepunkt. Men det gik og snart lå de ved siden af hende. Ude af øje og definitivt ude af sind.

"Så, vi sidder. Kør."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis kunne ikke lade være med at smile over Summers utålmodighed, som ærligt talt kun gav hende lyst til at trække det en anelse mere ud. Det afslørede det svagt djævelske glimt i de mørke øjne måske også.

"Har du slet ikke tænkt dig at gætte på, hvad det er?"

[Summer Maddox]

Summer havde absolut ingen anelse om, hvad det kunne være, men det skulle absolut ikke forhindre hende i at gætte. Selvom hendes bud endte med at blive mere fjollerier end relle gæt.

"En niffler. En fjollet hat. En fjollet hat til niffleren. Tandpasta, der smager af karameller. En firkløver. En firkløver, der forvandler sig til en karamel. Nej, jeg er ude."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis lo over Summers gæt, så små smilerynker dannede sig ud for øjnene. Hun rykkede benene rundt, så hun sad i skrædderstilling og trak sin taske til sig.

"Du er på rette spor," konstaterede hun med et drillende blik og fandt et glas frem, fyldt med store, klistret-udseende karameller. Hun rakte det frem mod Summer, smilet en anelse smørret.

"Til din eksamenslæsning. Jeg lokkede min farmor til at lave dem og de skulle være ret fænomenale."