Nål og tråd

[Alissa Avery]

Det betød ikke så meget for Alissa, om hendes veninder eller deres familier havde penge. Det var de færreste, der var i samme liga som hendes familie, uanset. Hun ville bare have, at de stod ud sammen. Og af og til betød det, som det havde gjort det med både Ailis C. Finnigan og Briony N. Baines, at hun måtte give nogle af sine aflagte kjoler til formålet.

Det gav kun en god undskyldning til at købe flere nye kjoler. Alt i alt et værdigt formål, hvis man spurgte hende.

"Havde du forestillet dig andet?" spurgte hun fornøjet og ikke uden et smørret smil om læberne. Hun kastede et vurderende blik over Cora, før hun valgte at fortsætte. Indviede hende i lidt mere.

"Jeg var helt sikker på den i guld, men for nyligt var det som om jeg fik en opvågning. Jeg mener..." Hun slog ned mod skoleuniformen. "Se på mig i sort? Hvorfor kæmper jeg egentlig imod det?"

[Cora Greengrass]

Cora måtte erklære sig et svar skyldig. Selv før hun rigtig var begyndt at snakke med Alissa, havde hun været betaget af hendes kjoler til festerne. Hvem havde ikke? Men hendes imponering var reel uanset hvad, og det gjorde næppe noget at vise den.

Tandrækken blev flygtigt blottet i et smil. Sort var bestemt en farve Cora selv tyede meget til. Modsat lyserødhårede Alissa, var hun ikke til pastellerne. Selvfølgelig kunne hun se det for sig. Alissa i en smuk, lækker sort kjole.

"Lidt poetisk, huh?" Begyndte hun og strejfede en hånd over en af sine lokker. "Sort til afslutningsfesten. Hvis til brylluppet. Enden og begyndelsen."

[Alissa Avery]

Alissa havde ingen grund til at fortælle Cora, at hun slet ikke var traditionel nok en brud til at tage hvid på til sit bryllup. Der var ingen andre end hende selv, skrædderen og assistentsyersken, der skulle se brudekjolen før brylluppet, så hun smilede bare for sig selv og slap en bekræftende lyd.

"Nu er jeg jo hverken døende eller færdig på skolen," konstaterede hun, men trak dog lidt på smilebåndet. Kastede et blik over Cora.

"Men det lyder ikke værst. Tager du selv sort på?"

[Cora Greengrass]

Cora kunne ikke undgå at slippe en munter latter. "Jeg mener nu også bare enden på skoleåret," sagde hun, bevidst om at det havde lydt rigeligt dramatisk. Hun yndede ikke at pointe at hun velnok også havde hentydet lidt til singlelivet. For det skulle ikke lyde som om det var noget man gav slip på.

"Hm. Sort er fristende," Tilstod hun. "Men det er så ofte dér jeg søger hen. Så måske burde jeg overveje en forandring." Hun kiggede på kjolen ved siden af siden Alissa havde vist hende.

"Jeg tror ikke jeg har teinten til den."

[Alissa Avery]

Officielt set havde Alissa aldrig haft et singleliv. Hun var eneste datter af to højstående fuldblodsmagikere og havde haft det ganske vist turbulente, men også forholdsvist usyldige forhold med Francesco Hardy og de to forlovelser som eneste på sin romantiske tavle. Officielt set.

"Det tror jeg, du har ret i," konstaterede hun. "Men hvis vi nu alle sammen tog sort på´, så kan du jo gemme forandringen til mit bryllup." Hun tøvede lidt, kastede et blik mere over Cora, men handlede i sidste ende ikke impulsivt eller uovervejet, da hun fortsatte.

"Måske som min brudepige."

[Cora Greengrass]

Coras øjne blev lidt større, selvom Alissa brugte ordet måske. Der var ingen garanti i ordene, men hun mærkede en varm, stolt fornemmelse i brystet. Det var en af de vigtigste opgaver man kunne have. I hvert fald i brylluppernes verden.

Blikket flyttede sig fra kjolen i magasinet til Alissas kønne ansigt. "Din brudepige," Hun vidste ikke helt hvorfor hun gentog det, men smilede snart efter. "Det ville jeg vanvittigt gerne, Alissa."

[Alissa Avery]

Alissa rettede sig lidt op og lod magasinet glide ned på sit skød og ud af sin opmærksomhed, som hun spidsede læberne i et smil over det teatralske i gentagelsen. Det understregede kun betydningen af tilbuddet og hun nikkede lidt.

"Godt," konstaterede hun. "Det er kun mine bedste veninder, der er det. Men Ailis kan desværre ikke, så der er en plads." Det var vigtigt at udpensle, at det ikke var en direkte billet ind i varmen, uden Cora havde betalt prisen endnu.

"Men du vil også gerne være en af mine gode veninder. Ikke, C?"

[Cora Greengrass]

Cora vidste at det her kun var begyndelsen på al den tid og energi hun skulle investere i at vise Alissa hvor meget hun ville det her. Og hvor meget hun ville kæmpe for deres venskab. Naturligvis vidste hun at sirenen holdt meget af Ailis C. Finnigan. At muligheden ville smuldre for hende, hvis Ailis kom tilbage og tog pladsen som brudepige.

Hun nikkede i forståelse. Dernæst i bekræftelse. "Selvfølgelig vil jeg det," Tilstod hun med et blødt smil. "Det ville betyde meget for mig."

[Alissa Avery]

Det var selvfølgelig en start. Et skridt i den rigtige retning, selvom det var et lille pladster oven på en dybt, blødende kødsår. Men Alissa arbejdede med, hvad hun havde og Cora var køn nok til at gøre en god sirene ved siden af Fiona og Briony N. Baines.

"Godt," svarede hun blødt og smilede til hende. "Brudepigekjolerne er også helt fantastiske. Udvalget er selvfølgelig valgt med Fi, Bri og Ais i tankerne, men der skal nok være noget, du kan lide."

[Cora Greengrass]

Cora var måske håbefuld, men ikke uden en realistisk tanke. Hun vidste at hun ville blive byttet ud, hvis tingene var anderledes. Dette trods hun ikke anede helt præcist hvad der var hændt internt mellem sirenerne.

"Hvordan ser de ud?" spurgte hun, i håb på en beskrivelse, hun kunne hage sig fast i. Det var behageligt at have en mulig belønning forude.

[Alissa Avery]

Alissa hævede et bryn og var ikke utilfreds med den yngre piges udelte opmærksomhed, ikke at hun havde forventet andet. Det var et krav til veninderne og de, der var veget for langt, var alle nådesløst blevet kappet fra hendes liv.

“Ja, det må du jo finde ud af, ikke?” svarede hun og spidsede læberne i et smil.

“Men bare rolig, jeg skal nok godkende dit valg. Jeg ville jo aldrig lade én af mine veninder træde ud foran alle de vigtigste mennesker uden at se helt perfekt ud.”

Selvfølgelig ikke lige så godt som hende selv, men det var jo uanset et realistisk krav at sætte til nogen.

[Cora Greengrass]

Hun havde regnet med at brudekjolerne var udvalgt, hvis de var så fantastiske. Cora huskede dog sig selv på at Alissa havde mange penge. Der kunne være et vist udvalg af tage fra, eller måske havde hun bare skitseret sine forventninger, så pigerne selv kunne vælge inden for temaet. Hun smilede.

"Naturligvis," Hun mærkede en tumlende forventning i sig. "Hvis der er andre elementer af forberedelserne jeg kan hjælpe med, må du endelig sige til."

[Alissa Avery]

Avery-familien havde mange penge og det var dem, der havde gjort det muligt for Alissa at lægge nok galleoner der gennem tiden til at modtage særbehandling. En del af den særbehandling var, at skrædderne selvfølgelig havde syet et mindre udvalg på et dusin kjoler, som brudepigerne kunne vælge mellem. For hende var det en selvfølge og hun bekymrede sig ikke med at forklare.

“Jeg har kastet en besværgelse over gæstelisten til automatisk at opdateres efter folks besvarelser af invitationerne, men jeg vil gerne være helt sikker, så hvis du ville gide at dobbelttjekke alle svarene, ville det være værdsat,” svarede hun med et sødt smil, selvom det ikke kunne være en hemmelighed for nogle af sirenerne, at et nej ikke var accepteret.

[Cora Greengrass]

Alle svarene. Cora kunne ikke engang forestille sig hvor lang gæstelisten måtte være, men selvom hun havde travlt med sin U.G.L'er, var hun mere end beredt på at hjælpe hvor hun kunne. Hun ville trods alt gerne forblive Alissas veninde.

"Selvfølgelig," sagde hun derfor og nikkede, før hun skubbede noget af det brune hår om bag øret. "Det skal jeg nok gøre." Og hun var bevidst om at hun skulle være omhyggelig. En fejl kunne være ret pinlig, når de ramte brylluppet.

[Alissa Avery]

Det var måske ubevidst en test. Alissa var nemlig fuldt ud bevidst om, at Cora sad med U.G.L.'er til op over begge ører og at gæstelisten ikke ligefrem var kort. Men det gjorde også hendes smil ganske tilfreds, da Cora formede et løfte, som Alissa ville tage meget alvorligt.

"Godt," svarede hun med et smil og lagde en hånd på hendes arm i et blidt kærtegn. Hun tøvede lidt, men besluttede sig i sidste ende med at belønne Cora.

"Jeg skal for resten fortælle dig noget, C. Gæt hvem Hamish' forlover er."