Nål og tråd

[Cora Greengrass]

Cora var ikke vild med at sy, men efter at have begyndt at tale mere med skolens dronning, havde hun været rimelig opsat på at øve sig. Visse besværgelser var en god assistance, men når det galt om de små syninger, var fingrene nu alligevel den bedste mulighed. For Alissa Avery ville nok bemærke klodsede smutveje.

Fingeren blev stukket i munden, da nålen ramte spidsen og hun kvalte et 'ufeminint' bandeord. Hun skjulte det nøjsomt ved at bevæge sig lidt i lænestolen, som skiftede hun bare stilling. Så fortsatte hun som om intet var hændt. "Finder du noget interessant?" spurgte hun den kønne sirene, som kiggede i et magasin.

[Alissa Avery]

Alissa gik som oftest meget lidt op i, hvad de tre piger på femte, der gik i røven på hende, foretog sig. Desuden havde hun rigeligt at foretage sig med brylluppet lige rundt om hjørnet og siden i magasinet svirpede, da hun slog den om.

“Hm?” spurgte hun og så lettere uinteresseret op fra bladet, kun for at rynke brynene let.

“Altså, sig mig lige, hvad er det du laver?”

[Cora Greengrass]

Cora kiggede ned på opgaven hun havde gang i. "Der gik en syning op på en af mine bluser," svarede hun med en smal trækning på skuldrene. "Den har været dyr, så jeg ordner det." Hun kunne ikke ligefrem smutte til Hogsmeade lige med det samme. Desuden, ville hun øve sig hvis hun skulle ordne noget for Alissa i fremtiden.

Hun fugtede snart læberne og færdiggjorde syningen.

[Alissa Avery]

Det tætteste, Alissa var kommet på at selv lave praktisk arbejde var nok, da hun havde joket med Hamish Buchanan om at blive skrædder, og havde ingen intentioner om, at det skulle ændre sig. Nogensinde.

“Du ved godt, at der er husalfer på slottet, ikke?” spurgte hun og hævede det ene af de nøje formede bryn en smule.

For et par måneder siden havde hun nok ikke bekymret sig. Men Cora gik snart på sjette og skulle til at være en rigtig sirene. Så gik det ikke, at hun sad og bøvlede med nål og tråd.

[Cora Greengrass]

Cora nikkede. Selvfølgelig vidste hun at der var husalfer på slottet, men sommetider måtte det gå op for hende at sirenerne måske bare... var anderledes. Sad og sladrede. Læste i magasiner. Flettede hår. Hun smilede.

"Jeg ville lære det. Hvis nu man skulle havne et sted, hvor man kunne hjælpe en veninde. Et sted uden en husalf i nærheden," Hun kunne ikke ligefrem kalde på sin families. Den var grundigt beskæftiget i forvejen.

"Men..." Hun lagde sytøjet fra sig på bordet. Det var nok ikke sådan man imponerede en Avery, selvom det var svært at være til nytte. "Du har ret, Alissa. Der er måske bedre ting jeg kan bruge tiden på."

[Alissa Avery]

Alissas smil blev varmt, som hun blev mindet om den mest tungtvejende grund til, at hun havde valgt Cora i sin tid. For hun var både køn og af en ordentlig familie, der også havde penge nok. Men det var den form for behagelyst, der fik Alissa til at række frem for at feje en lok af hendes hår bag øret.

Et øjeblik tøvede hun, som hun måtte blinke en helt anden veninde væk fra sit indre blik, men fulgte så bevægelsen igennem. En blid berøring, før hånden faldt tilbage til magasinet.

“Du er sådan en god veninde, Cora,” konstaterede hun. “Men ja, der er langt bedre. Som eksempelvis at komme herop og fortælle mig, hvad du har tænkt dig st tage på til afslutningsfesten.”

[Cora Greengrass]

Selvom Cora havde haft en temmelig rational agenda til at være del af sirenerne, var kun ikke bleg for Alissas effekt på andre. Hun kunne få én til at føle sig lille og betydelig, men også vigtig og smuk. Smilet var derfor temmelig ærligt ved den bløde kommentar og måden hvorpå hun puffede lokkerne væk fra ansigtet.

"Det er du også, Alissa," sagde hun, før hun gjorde som anvist. "Min mor sender mig to kjoler, men jeg ved ikke hvad jeg synes om dem. Faktisk havde jeg håbet at du havde nogle fif. Dine er altid så klædelige."

[Alissa Avery]

Vejen til inderkredsen var bestemt belagt med komplimenter og tjenester. Og Cora lod til at have et talent for begge. Alissa smilede i hvert fald blødt til hende.

“Selvfølgelig,” svarede hun uden tøven. “Vi bliver jo også lige nødt til at se, om den passer ind. Vi vil jo gerne stå ud sammen, ikke?”

[Cora Greengrass]

Stå ud sammen. Det var lige hvad Cora gerne ville. Hun havde visse usikkerheder om blodet i sine årer og familiehemmeligheden der fulgte med. Derfor var hendes mål ikke at skille sig ud fra sirenerne, men følge deres eksempel. Hun nikkede med en mærkbar entusiasme i blikket, selvom bevægelsen var afdæmpet.

"Hvad skal du have på?" spurgte hun så.

[Alissa Avery]

Der var en grund til, at Alissa sad med magasinet nu og bladrede, så siderne sommetider slog små svirp. Men midt iu hele affæren med Ailis C. Finnigan, eksamener rundt om hjørnet og et storartet bryllup, som hun havde formået at planlægge på under fire uger, havde hun helt svedt ud, at der også var en afslutningsfest at se fantastisk ud til. Upscale casual - hvad i alverden var det også for en dresscode?

"Jeg har nogle forskellige, jeg prøver at vælge mellem lige nu," svarede hun derfor blot og slog det lyserøde hår væk fra ansigtet. En dæmpet latter forlod hende.

"Men det er nærmest umuligt at være tilfreds med at have noget som helst andet på, efter jeg har fået set mig selv i brudekjolen."

[Cora Greengrass]

Det var stadig svært at fatte, hvor kort tid der var til Alissas bryllup. Cora havde ganske vist været ekstatisk over den blotte mulighed for at blive inviteret til at deltage i Averybrylluppet. Som Alissas gæst. Smilet blev større.

"Tænk, at du snart skal giftes," Hun blinkede opmærksomt. Det var en af hendes egne, store målsætninger. "Og så med Hamish Buchanan."

[Alissa Avery]

Noget i Coras tonefald fik nakkehårene til at rejse sig og i et sekund kunne Alissa næsten høre sit fjortenårige selv erklære, at hun skulle have en lammer og hives væk derfra, hvis hun nogensinde var vanvittigt nok til at overveje ægteskab, før det var en absolut nødvendighed. Men hun blinkede det væk og fik et varmt smil frem ved sin forlovedes navn.

"Ja," svarede hun og fangede sig selv i at stryge fortænderne over underlæben. Hastigt pakkede hun minderne væk, selvom kinderne var blevet en smule varmere.

"Brylluppet bliver helt perfekt."

[Cora Greengrass]

Cora var mere end nysgerrig på hvad mon der var gået gennem hovedet på Alissa, da der næsten havde været noget drømmende over hendes ja. Hun var vel bare nyforelsket. Det var ikke en luksus hos alle der blev forlovet bort.

"Det tvivler jeg ikke på," Hun nikkede og skævede til magasinet. "Men tilbage til dine kjolemuligheder. Er de deri?"

[Alissa Avery]

Alissa smilede og nikkede. Det var nok meget godt, at der var én til at forhindre hende i at blive dén forelskede idiot, hun altid havde himlet med øjnene af. Som om det ikke allerede var for sent. Hun drejede bladet, så Cora bedre kunne se.

"Jeg har allerede én på sovesalen, men så fik jeg øje på denne," svarede hun og sukkede teatralsk.

[Cora Greengrass]

Hagen blev hævet lidt, så hun kunne se med i magasinet. Øjnene gnistrede spændt, da hun fik øje på kjolen, Alissa snakkede om. Den var smuk. Sikkert hamrende dyr. Nok havde hendes egen familie penge, men ikke i samme kaliber som Avery'erne.

"Wauw, den er flot," Hun huskede hvad Alissa havde sagt. At de skulle 'stå ud sammen'. "Hvis du er i tvivl, må kjolen i sovesalen virkelig give den her kamp til stregen."