Tre dage senere [S]

[Hamish Buchanan]

Hamish nød fornemmelsen af hendes arme helt tæt om sig, på en måde som de ikke for alvor havde ligget før, selv ikke påklædt.

Læberne strejfede hendes hals igen, før han løftede sig nok op til at kunne se ned på hende. Havde brug for det.

"Jeg elsker dig," besvarede han hendes ord og lagde et kys mod hendes læber, dvælende.

[Alissa Avery]

Det gav et sug, ikke bare i maven, men hele vejen gennem kroppen, da han gengældte hendes ord og Alissa strakte hals, mødte hans læber på halvvejen. Blødt buede hun op mod ham, så deres kroppe blev bragt helt tæt igen og da hun slap hans læber var det med en hengiven lyd.

Hun blinkede øjnene op og synet af ham gav helt naturligt liv til et af de smil, hun knapt selv tænkte over.

“Du er så smuk,” hviskede hun ømt og strejfede hans læber med sine.

[Hamish Buchanan]

Hamish slap en lavmælt lyd over fornemmelsen af hendes krop helt tæt på, ikke komplet upåvirket af det, som han lå der, halvt mellem hendes ben. Ordene frembragte også en lav brummen og han mødte hendes læber, ude af stand til at lade være med at dvæle ved dem.

"To måneder," sagde han lavmælt, ind mod dem.

[Alissa Avery]

Det ville ikke være nogen udfordring for Hamish at bryde den sidste grænse, men Alissa vidste, at han aldrig ville gøre noget uden hendes accept, og snoede benene om ham, så hun kunne trække ham lidt tættere.

“Syv uger,” hviskede hun og kyssede ham igen. Magnetisk. Uundgåeligt.

[Hamish Buchanan]

Hamish lod sig trække helt tæt på og selvom hendes effekt på ham uundgåeligt var mærkbar, gjorde han intet for at eliminere den sidste afstand mellem dem. "Syv uger," gentog han lavmælt, da først der var luft mellem deres læber igen. Blikket var mørkt, som han strøg en lok hår væk fra hendes ansigt.

"Og så vil jeg have dig på alle tænkelige måder."

[Alissa Avery]

Alissa bemærkede godt, hvordan hans krop reagerede, men hun havde sandt at sige meget lidt imod det og hun smilede lidt ind mod hans læber.

“Ja,” hviskede hun og selvom hendes forløsning ikke engang lå minutter væk, mærkede hun noget røre på sig igen. Hun fugtede læberne, før hun trykkede dem mod hans igen.

“Der er så meget, jeg vil gøre med dig.”

[Hamish Buchanan]

Hamish var fuldt ud enig, hvilket måske var tydeligt i det kys, som han tog fra hendes læber. Længselsfuldt, begærligt, selvom han havde hende der nu. Men var vidste, at det var på lånt tid.

"Hele sommeren," lovede han hende dæmpet, ind mod hendes læber. "Og resten af livet."

[Alissa Avery]

Alissa tog kys efter kys fra hans læber. Søgte tilbage til dem og smilede ind mod dem ved hans dæmpede ord, der gav et varmt sug i maven. Men hun kunne ikke længere ignorere tidspunktet på samme måde og strammede grebet lidt om ham.

“Jeg ville ønske, vi ikke behøvede at vente,” mumlede hun, kun millimeter fra hans læber. “At jeg ikke behøvede at forlade dig igen.”

[Hamish Buchanan]

Hamish lukkede øjnene lidt over hendes ord, panden ind mod hendes. Han tog en dyb indånding, velvidende at det her kun var begyndelsen. At hun havde et helt år endnu på Hogwarts og at frustrationen kun lige var begyndt. Men det var kun for en tid. Så ville de have hele livet sammen. Og det mindede han sig selv om.

"Snart," svarede han derfor, lavmælt. "Kun en måned endnu, så er du hjemme."

[Alissa Avery]

Hjemme. Det lød uendeligt godt, fik det til at risle behageligt ned ad hendes rygrad og Alissa kunne slet ikke holde sig selv fra at søge tilbage til hans læber, selv hvis hun havde ville det. Det var så naturligt, føltes så rigtigt.

Hænderne fandt hans kinder, som hun holdt ham tæt i kysset med stigende desperation over, at hun snart ville være nødt til at bryde fri.

[Hamish Buchanan]

Hamish tillod sig selv fordybelse i kysset, velvidende at det i forvejen var en bonus, at han overhovedet fik muligheden for det. Det var dog også netop det, der fik ham til at trække sig en anelse tilbage og tage en indånding. Brynene trak sig sammen.

"Du er nødt til at tage tilbage," konstaterede han, tydeligvis modvilligt.

[Alissa Avery]

Alissa vidste det, men det gjorde det bestemt ikke til en mere rar besked at få, når nu hun lå og var helt nøgen i sin forlovedes arme for første gang. For første gang kunne nyde følelsen af hans hud mod sin egen og stadig kunne genkalde sig de lyde, han lavet for hende.

Hun tog en indånding og nikkede lidt. “Ja,” svarede hun, men havde virkelig ikke lyst til, at han skulle flytte sig igen. Eller at hun igen skulle forsvinde i flammerne for at sove i en tom seng.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde måske sagt det, men han havde også strammet grebet modsigende om hende, som han sagde det. Som om, at han ikke kunne få sig selv til at give slip. Det var da også tilfældet. Han sank, uden at trække sig væk. Panden forblev mod hendes, mens den ene hånd gled ned over hendes arm.

"Du ved, at jeg ikke har lyst til at lade dig gå?"

[Alissa Avery]

Alissa sukkede og nikkede lidt, så næsetippen stødte blødt mod hans. “Ja, jeg ved det,” svarede hun lavmælt, selvom påmindelsen nok var meget god, så hun ikke fik kørt sig selv op, når først hun lå i sin egen seng.

“Jeg er bare ikke klar.”

[Hamish Buchanan]

Hamish plantede et kys mod hendes læber og ét mere. Og et mere, før han endelig kunne tage sig sammen til at tale igen. Som om hans strammede greb og hendes nøgne krop ind mod hans ikke var nok.

"Jeg bliver ikke klar," konstaterede han.