Lidt før midnat

[Hamish Buchanan]

Hamish lod den ene hånd glide ned i lommen på bukserne, mens han vippede glasset lidt i den anden hånd. Det var ikke første gang, han fik dét spørgsmål og det ville ikke blive det sidste. Han tog en indånding og trak på skuldrene, uden at det var på en ligegyldig måde.

"Hun har et år endnu," konstaterede han roligt.

[Emilia Yaxley]

Emilia rynkede brynene og forventede en eller anden form for uddybning eller fortsættelse, der forklarede hvorfor de valgte at blive gift så tidligt. Året forinden havde det ikke lydt på Hamish som noget, der var inden for en overskuelig fremtid.

"Og når hun dimitterer, er I så en familie på to eller tre?" kunne hun ikke dy sig for at spørge, selvom tonen ikke var dømmende. Blot nysgerrig.

[Hamish Buchanan]

Hamish hævede et øjenbryn og der var intet underholdt over hans blik nu. Tværtimod var det helt roligt og afslørede helt præcis, hvad han mente om dét spørgsmål.

"Det har intet med det at gøre," svarede han, en anelse afklippet.

[Emilia Yaxley]

Emilia hævede brynene over tonefaldet, men kunne godt fornemme, at det ikke var et emne, hun skulle spørge mere ind til. Hun trak da også bare mentalt på skuldre og tvang brynene ned igen.

"Det var ikke min mening at støde dig," sagde hun og var reelt beklagende. "Sidst vi sås, så jeg dig bare ikke som en mand, der ville være gift inden for et år."

[Hamish Buchanan]

Hamish var ikke reelt stødt, men han vidste bare, at han var nødt til at mane den slags overvejelser til jorden med det samme, uanset hvem der så kom med den. Han nikkede da også over hendes beklagelse og holdt det ikke mod hende. Faktisk smilede han en anelse over det næste.

"Jeg har altid godt kunne lide at overraske," pointerede han.

[Emilia Yaxley]

I virkeligheden tvivlede Emilia ikke på, at Hamish selvfølgelig ikke havde gjort sin forlovede gravid før deres bryllup. Men tanken var alligevel dukket op som den første og ud fra hans svar, havde han forventet præcis dét. Det virkede som en høj pris at betale for at overraske. Hun fnøs.

"Du har haft succes," bemærkede hun ikke uden et træk ved mundvigen.

[Hamish Buchanan]

Hamish tog en indånding, men smilede lidt over hendes ord og trak på den ene skulder. "På mange områder," konstaterede han og smilede lidt, som hans tanker strejfede Alissa. Blikket gled lidt undersøgende over hende.

"Hvordan har du det?"

[Emilia Yaxley]

Emilias blik faldt til et smil, hun ikke syntes at have set på Hamish' læber før, men hun dvælede ikke ved det. I stedet smilede hun skævt til ham og trak på den ene skulder.

"Jeg har det godt," svarede hun og mente det. Fri af familiens greb.

[Hamish Buchanan]

Hamish nikkede let. Han forstod ikke, det valg Emilia havde taget, men han havde ikke tænkt sig at kommentere på det eller fortælle hende det. Det var uanset ikke hans ansvar.

"Det er godt," sagde han i stedet og mente det. "Du ser ud til at have det godt."

[Emilia Yaxley]

De havde altid været meget forskellige, men det havde tilsyneladende ikke forhindret dem i at komme fint ud af det med hinanden og det gjorde det heller ikke nu. Trods meget var forandret for Emilia, siden de sidst havde set hinanden. Og tilsyneladende også for Hamish.

"I lige måde," svarede hun. "Sæt dig med mig lidt?"

[Hamish Buchanan]

Det var måske værd at overveje, om Hamish burde tilbringe tid med en tidligere flamme, når han skulle giftes om lidt, men han var ærligt talt ikke bekymret for det. Og der var næppe nogen der vidste, hvad der var foregået mellem ham og Emilia.

Så han nikkede og slog let ud med den ene hånd og snart havde de fundet en plads og han havde bestilt to nye drinks.

[Emilia Yaxley]

Det var måske en fin måde lige at teste temperaturen på. Selvom Hamish og den yngste Avery skulle giftes før tid, var der jo ingen, der sagde, at det nødvendigvis gjorde ham monogam. Så Emilia slog sig ned over for ham og vippede hovedet lidt til den ene side.

"Er du så i Ministeriet nu?" spurgte hun, selvom hun kunne gætte sig til svaret. Han havde altid været skabt til den vej.

[Hamish Buchanan]

Hamish lænede sig tilbage og foldede det ene ben over det andet. Blikket hvilede på hendes familiære ansigt, som han ikke havde set i månedsvis. Meget var sket siden sidst.

"Ja," svarede han og flettede fingrene ind mellem hinanden, som de hvilede på låret. "Jeg er i lære som obliviator."

[Emilia Yaxley]

Emilia hævede brynene let over informationen og hun fløjtede flabet, selvom blikket nok afslørede, at hun var reelt imponeret. Hun lagde benene over kors og lagde armen over stoleryggen, så hun kunne støtte sit hoved med hånden.

"På vej frem i verdenen, Mr. Buchanan," bemærkede hun drilsk.

[Hamish Buchanan]

Hamish var ikke fornærmet, men smilede til gengæld skævt over hendes ord og hævede øjenbrynene lidt. "Det kan umuligt være nogen overraskelse," svarede han, en anelse drillende. En tjener kom med deres drinks og var snart gået igen.

"Ambitionerne kommer med familienavnet, ved du nok."