Sukkersødt

[Briony N. Baines]

"Nej, nej. Det er selvfølgelig sandt." Sagde hun og nikkede, mens hun forsøgte at smile. Hun troede stadig ikke på det, men det var forkert at ødelægge dagen og Alissas glæde, nu veninden skulle giftes.
"Først skal du giftes." Bemærkede hun og tog venindens hånd og gav den et klem. "Det er det vigigste nu." Sagde hun, mest fordi hun virkelig ikke troede at det ville ske for hende selv. Det var der dog ingen grund til at diskutere med Alissa nu.

[Alissa Avery]

Alissa grinede mildt og tog en tår te mere. Selvfølgelig havde hun en god fantasi, når det kom til at gøre krav på sine drømme, men alligevel hun var lidt overvældet af, hvor hurtigt det var blevet en realitet.

"Jamen lad mig lige finde en farveprøve frem," konstaterede hun og satte koppen fra sig. "Så kan du fortælle mig, hvordan det går dig imens."

[Briony N. Baines]

"Det går som det plejer. Jeg arbejder på De Tre Koste og bor for mig selv i en lejlighed i Hogsmeade. Det er lidt ensomt, men jeg kan jo ikke bo hjemme hele mit liv." Sagde hun. Specielt ikke når hun følte sig som en byrde for sin adoptivfamilie.
"Arbejdet på De Tre Koste er hårdt, men det giver da mad på bordet." Sagde hun og smilede svagt. Hun havde accepteret sit liv som det var og der var ingen grund til at ønske mere.

[Alissa Avery]

Alissa rynkede på brynene over fortællingen, der næsten lød endnu mere deprimerende end sidste gang, hun havde spurgt ind til, hvordan det gik.

"Jeg forstår ikke, hvorfor du arbejder der," konstaterede hun og rystede lidt på hovedet. "Du må da kunne få en sekretærstilling et sted. Skal jeg spørge min far? Han har sikkert altid behov for en sød heks et sted."

[Briony N. Baines]

Selvom Briony på nogle måder elskede sit job, var det også en smule hårdt og hun savnede den beskyttede tilværelse som fuldblodspige.
"Tror du det er muligt?" Spurgte hun og så undersøgende på Alissa.
"Hvis jeg kunne ville det være rigtig dejligt." Bemærkede hun og smilede svagt, mens hun drak lidt af sin te.

[Alissa Avery]

Om det var muligt? Alissa smilede overbærende til Briony og rakte frem for at stryge en lys lok om bag hendes øre i en øm bevægelse, der var ganske naturlig for hende over for sine veninder.

“Selvfølgelig,” slog hun uden tøven fast og greb om sin te igen. “Jeg har aldrig ment, at du burde være kropige. Du fortjener så meget bedre.”

[Briony N. Baines]

Alissas bevægelse fik Briony til at smile svagt til hende og hun nikkede derefter langsomt.
"Tak. Det er sødt af dig at sige." Bemærkede hun og drak lidt af sin te.
"Hvad har du egentlig tænkt på at du vil lave? Hvis du altså vil arbejde." Spurgte hun. Alissa behøvede jo ikke at arbejde, men Briony kunne ikke forestille sig at veninden ville sidde og dovne den hele dagen.

[Alissa Avery]

Alissa smilede varmt og selvom det blegnede lidt ved spørgsmålet, forsvandt det aldrig helt. Engang havde hun haft en drøm om at skrive for et modemagasin efter skolen, skabe et navn for sig selv. Men med Dominic væk og Imrah, der var fint tilfreds med at skrabe uglemøg op, var hun naturlig arving til familiens firma.

“Jeg kommer til at arbejde i familievirksomheden,” svarede hun, ikke uden stolthed ved erklæringen. “Sammen med min far.”

[Briony N. Baines]

"Det lyder som om at din far har valgt rigtig." Sagde hun og smilede. Briony syntes i hvert fald at Alissa var begavet nok til at tage over.
"Det må være dejligt at vokse op i en familie hvor kvinder også må have en mening." Sagde hun. Det var kun et par år siden at Briony var begyndt at tænke selvstændigt og hun havde stadig svært ved det.

[Alissa Avery]

Det var altid skønt at ses med Briony, primært fordi hun bare lod til at forstå, hvor talentfuld og begavet, hun var. Og hvor perfekt hendes liv var. Og Alissa smilede varmt til hende og nikkede lidt.

"Det er tåbeligt sådan noget. Der er vi nødt til at tage retten til det. Bag enhver succesfuld mand står en kvinde, Bri," konstaterede hun i 'nu giver Alissa vigtig visdom om livet'-tonefaldet. "Og bag enhver kvinde står kun hende selv."

[Briony N. Baines]

Mængden af kvindelige forbilleder i Brionys liv var ikke stor. Måske en professor på Hogwarts og hendes adoptivfamilie, men Alissa havde en selvsikkerhed, som Briony kunne lære noget af.
"Sådan har jeg aldrig tænkt på det før." Sagde hun og smilede.
"Det er bare svært for mig at være selvstændig, jeg er så dårlig til det." Bemærkede hun og drak lidt af sin te.

[Alissa Avery]

Alissa havde visdomsord nok til alle sine veninder og gav også gerne et par stykker til Briony. Med smagen af den søde te over tungen og den lune kop i hænderne, smilede hun ubekymret til veninden.

"Selvstændighed er mange ting," konstaterede hun. "Jeg kommer til at gå direkte fra min fars hus til min til den tid husbonds, før jeg overhovedet er dimitteret. Men gør det mig mindre selvstændig?" Hun ventede ikke på svar. Det var uanset indlysende.

"Men du er nødt til ikke at finde dig i uretfærdigheder. Og kræve din ret. Eksempelvis til et ordentligt job. En heks som dig er spildt på Kostene."

[Briony N. Baines]

Briony betragtede Alissa opmærksomt mens hun talte og tilsidst nikkede hun langsomt. Hun var efterhånden blevet god til ikke at finde sig i uretfærdigheder, men at kræve sin ret var mere svært for hende at opnå. Hun følte at hun ikke fortjente noget og det var nok der problemet lå.
"Så må jeg jo arbejde for dig i stedet." Sagde hun med et skævt smil og strøg en lok af sit hår om bag øret.
"Hvis du altså har brug for en sekretær." Bemærkede hun og slog blikket ned og betragtede sin tekop.

[Alissa Avery]

"Det var jo dét, jeg sagde, ikke?" pointerede Alissa i stedet for at gentage sig selv. Hun smilede mildt til hende, tog en tår af sin te. Da den fandt tilbage til bordet igen, var det nysgerrige blik tilbage på Briony.

"Du har kendt Hamish længe, ikke?"

[Briony N. Baines]

Bekendtskabet med Hamish var ikke noget Briony skjulte, så hun nikkede blot og smilte en anelse.
"Jo." Sagde hun. "Hamish Buchanan var en god støtte for mig da jeg havde det svært. Dengang hvor de færreste ville tale med mig." Bemærkede hun. "Han bliver sikkert en god mand." Sagde hun og smilede svagt. "Hvorfor spørger du?" Spurgte hun og mødte venindens blik, mens hun løftede sine øjenbryn en anelse nysgerrigt.