Besøg

[Ophelia Johnson]

Ophelia fnøs let af O’Callaghan og rystede på hovedet. “Smiger ikke dig selv,” svarede hun.

“Jeg har ingen planer om at få dig regnet ud. Du må gerne forblive lige så mystisk og skummel som du hele tiden har været.”

[Cillian O'Callaghan]

Denne gang kom hans tænder rent faktisk til syne i et smil, der næsten var drenget, før han snurrede hende rundt en enkelt gang og trak hende tilbage ind til sig. Hånden fandt hendes talje igen.

"Som altid er dit selskab en fornøjelse, miss Johnson," sagde han, hagen bøjet lidt ind, så han kunne se på hende. Det sitrede stadig ved hans mundvig, selvom tænderne ikke var synlige længere. Blikket gled kort over hendes skulder, afsøgte rummet.

"Og jeg hører, at din forretning går strygende."

[Ophelia Johnson]

Ophelia gispede ikke. Nægtede at gøre det og give ham den tilfredsstillelse. Hun fulgte ham i dansen, mødte hans blik og løftede begge bryn lidt.

“Ja, det går glimrende,” svarede hun, uden at spørge til hans kilder. “Og din forretning, lige så fordækt som altid?” Hun smilede med en udfordrende gnist i de mørke øjne.

[Cillian O'Callaghan]

Cal var vant til udfordringerne fra Ophelia, forventede dem nærmest. Han lod sig ikke fornærme af dem eller true, som han hvilede i sikker vished om at de lyssky forretninger han rent faktisk havde ikke ville kunne spores tilbage til ham. I hvert fald ikke af den kønne ejer af dansestedet. Han hævede øjenbrynene let.

"Fordækt?" spurgte han interesseret. I et andet liv kunne han være blevet skuespiller.

[Ophelia Johnson]

Ophelia fnøs lavmælt af den tilsyneladende interesse og manglende forståelse af lige præcis hvad det var hun talte om. Hun betragtede ham sigende.

"Måske burde du søge ansættelse på Fønixteateret," musede hun drillende.

[Cillian O'Callaghan]

Cal var ikke engang tæt på bekymret for at hun rent faktisk vidste noget. Han omgav sig med samfundets spidser, som ikke havde den ringeste anelse om, hvad han foretog sig og denne unge kvinde var ikke engang tæt på en bekymring.

"Jeg troede ikke, at du var optaget af at regne mig ud, miss Johnson," bemærkede han i stedet, svagt drillende.

[Ophelia Johnson]

Ophelia smilede uskyldigt og trak på skuldrene, uden at vige i blikket. "Ikke det mindste. Jeg konstaterer bare, at du ville kunne gøre en god karriere derovre," pointerede hun.

"Du ville sikkert også føle dig helt hjemme blandt alle deres dansere, selvom jeg har hørt at de oftest beholder tøjet på..."

[Cillian O'Callaghan]

Cal var ganske underholdt af hendes insisteren på at hun ikke forsøgte at regne ham ud, men alligevel blev ved med at komme med antagelser omkring ham og hans liv. Han hævede et øjenbryn lidt over tilføjelsen og så roligt ned på hende. Han fugtede læberne, som buede ganske let.

"Du lyder næsten skuffet," bemærkede han. En enkelt gnist sneg sig ind i de lyse øjne, selvom tonefaldet ellers var henkastet.

[Ophelia Johnson]

En lille latter forlod Ophelia næsten modvilligt, men blikket spillede oplagt, som hun trak på skuldrene midt i deres dans.

"Gør jeg?" Hun fugtede læberne. "Kun over at de mandlige dansere gør, i så fald..."

[Cillian O'Callaghan]

Dansen nærmede sig sin afslutning, men han var uanset mere investeret i samtalen, skønt deres bevægelser ikke manglede noget. Det var ganske elegant.

"Overvejer du en ny forretningsidé?" spurgte han, en anelse tørt.

[Ophelia Johnson]

Ophelia hævede begge bryn lidt over et muntert træk i mundvigene. “Måske. Jeg tænker du mangler lidt konkurrence. Vi kunne holde Gigolo-torsdage her på Tarantallegra.”

Hun spøgte, tydeligvis. Stedet var mere classy end det, selv hvis hun ikke selv var.

[Cillian O'Callaghan]

Cal anede ærligt talt ikke, hvad hun mente med konkurrence. Han havde ingen dansere, der smed tøjet, selv hvis Ophelia havde haft nogen anelse om, hvad der reelt foregik i den eksklusive klub, der var forbeholdt medlemmer. Det var dog netop kommentarer som det, der gjorde, at han aldrig havde givet hende en invitation. Hun havde ellers potentialet.

Han nøjedes med at hæve et øjenbryn en anelse, før musikken stoppede og deres bevægelser gjorde det samme. Hånden gled ind over hendes hofte, som han langsomt slap hende.

"Tak for dansen," sagde han roligt, uden at blikket forlod hendes ansigt.

[Ophelia Johnson]

Ophelia synes det var langt sjovere når de stak til og fra hinanden, men hun fremprovokerede det ikke yderligere. I stedet trak hun blot hænderne til sig ved musikkens afslutning og nikkede let.

“Det kunne du være værre til,” konstaterede hun i en bagvendt kompliment. “Du burde komme forbi oftere. Mange ville sætte pris på sådan en partner.”

[Cillian O'Callaghan]

Cillian var underholdt af hendes evige måde med at skjule komplimenter som det modsatte, men det viste sig ikke på hans ansigt. I stedet så han interesseret på hende.

"Mange," begyndte han, henkastet. Et bryn hævede sig let. "Eller dig?"

[Ophelia Johnson]

Ophelia hævede brynene let over Cals spørgsmål, et svagt muntert træk i mundvigene. “Mange,” gentog hun.

“Jeg har især en veninde, som jeg tror kunne finde på at sætte pris på det... Hun kommer i morgen for at danse.”