I skæret af et nedbrændt stearinlys [S]

[Keeran Appleton]

Det var efterhånden ligemeget, hvor Keeran tilbragte sine nætter. Kontor, lejligheden med Tom eller hos Maeve Appleton. Arbejdet fulgte ham over alt. Og det var hjemme med sidstnævnte, at han denne nat sad bøjet ind over skrivebordet og kiggede på kortet, transskriptionerne af deres interviews og det forbandede billede af Dominique Weasley, der blev ved at smutte ud mellem fingrene på dem.

Han slap et frustreret suk og gned fingrene over panden.

[Maeve Appleton]

Maeve var gået i seng, men manglede Keeran. Hun vågnede igen efter et par timer alene, stod op, tog den bløde kåbe på og smuttede ud i stuen, hvor hun fandt ham i gang med arbejdet. Hun stoppede op bag ham, lagde en hånd på hans skulder og lod den glide fra det bagerste stykke og lidt frem i et blødt kærtegn.

"Kommer du ikke med i seng...?"

[Keeran Appleton]

Keeran registrerede kun svagt, at Maeve gjorde ham selskab i stuen. I stedet samlede han billedet af kvinden op med to fingre og holdt det foran sig, betragtede hende bevæge sig, kaste et blik over skulderen.

Han virrede træt med hovedet, da en hånd fandt hans skulder, og lod billedet sænkes lidt igen. Med et suk lænede han hovedet tilbage mod hendes mave.

"Vi er allerede gået langt over tid," brummede han udmattet.

[Maeve Appleton]

Maeve så billedet og hendes mave gjorde en lille smule knuder. Hun havde dog for længst besluttet sig for at hun ikke kunne sige noget, så hun skød skyldfølelsen langt væk og løftede sin anden hånd, for at give sig til at massere hans skuldre blødt.

"Det ved jeg godt," mumlede hun varmt. "Men kommer du længere så sent...?"

[Keeran Appleton]

Keeran var ikke bevidst om anspændtheden i hans skuldre, før Maeve begyndte at massere ham og han slap en overgiven udånding. Øjnene gled i.

"Jeg kan ikke slippe følelsen af, at hun må have haft hjælp. Nogen, der har givet hende et tip eller fragtet hende uden for landet," sukkede han.

[Maeve Appleton]

Det var godt at Maeve var forberedt mentalt på, at han ville tale videre om Dominique. Hun ikke engang blinkede, men borede en lille smule dybere i hans skuldre, da hun mærkede anspændtheden i dem. Det var ikke hende, der havde fragtet veninden ud af landet, men hun havde absolut advaret hende. Og hun kunne umuligt fortryde det.

"Hvis hun er ude af landet, kan I så overhovedet fange hende?" Hun håbede det ikke. Men hun håbede at det snart var slut.

[Keeran Appleton]

Panden faldt i dybere folder ved hendes spørgsmål, men Keeran tolkede det ikke som andet end hensyn til ham. Han havde trods alt sat Maeve igennem et mindre forhør på deres bryllupsnat.

"Det ved jeg ikke," svarede han, måske lidt hårdere end intenderet. Men sagen havde sat sig som mere end en linje mellem hans bryn.

[Maeve Appleton]

Maeve kunne mærke hans frustration og tog ikke tonen så nært. Hun lod fingrene fortsætte op i hans nakke og trykke på flere små knuder.

“Du er hård ved dig selv,” mumlede hun. “Lad mig få dig til at glemme det lidt...”

[Keeran Appleton]

Var Maeve ikke hans hustru, havde han muligvis foldet hende ind over bordet og tilladt sig selv at glemme det hele sådan. Men nu havde hun hans navn og var ikke længere pigen, han bare kunne bukke forover og fortabe sig i uden omtanke for hendes behov.

Han brød fri med en hovedrysten. "Du kender Callistus S. Bancroft, Maeve."

[Maeve Appleton]

Maeve kunne ikke læse tanker. Så ville hun have sagt at han gerne måtte fortabe sig. Hun var ikke altopofrende, men hun kunne sagtens komme op og køre uden en langsom opvarmning for ham.

Som det var, gled hendes fingerspidser ind i hans hår og masserede hans hovedbund blidt, som hun så ned på ham. “Ja. Men får du løst sagen ved at torturere dig selv sådan her?”

[Keeran Appleton]

Keeran havde ikke lavet meget andet de sidste par dage end at torturere sig selv, men følelsen af hendes fingre mod hans hovedbund var tilstrækkeligt distraherende til, at han endelig fik lukket øjnene lidt i. Da han åbnede dem igen, rykkede han stolen lidt ud fra bordet.

"Kom her," bad han og rakte ud for at finde hendes hofte med en ene hånd, flytte hende om foran sig.

[Maeve Appleton]

Maeve masserede blidt Keerans hovedbund, til han bad hende flytte sig. Hun lod hænderne falde og rykkede rundt om stolen og ind foran sin hårdtarbejdende mand.

Han så træt ud, udmattet og mere end at savne ham i sin seng, havde hun slet og ret lyst til at muntre ham lidt op og distrahere ham en stund.

[Keeran Appleton]

Keeran lod den ene hånd finde hendes hofte, mens den anden lagde sig om hendes knæ og fulgte siden af hendes lår op. Tavst lænede han sig frem og kyssede hendes mave, næsten tankefuldt, før han trak sig lidt tilbage og lagde nakken tilbage, så han kunne fange hendes blik.

"Lad os få et barn."

[Maeve Appleton]

Maeve var klar til at åbne Keerans bukser og glide ned på hans skød, hendes mangel på trusser under natkjolen ganske belejlig. Hun var ikke klar til hans konstatering, som fik begge hendes bryn til at ryge op. Hun vidste godt de skulle tale om det på et tidspunkt, men nu var ikke lige det hun havde forestillet sig. De havde allerede Ella på deltid.

“Lige nu, Keeran? Synes du ikke lige det er noget vi bør tale om først...?”

[Keeran Appleton]

Keeran holdt af Maeve, elskede hende endda. Men der var også et formål med hende hans liv og han så ikke meget grund til at vente. Især ikke, hvis de skulle have nogen glæde af at have Ella som storesøster, før aldersforskellen blev for stor.

"Hvad er der at tale om?" spurgte han og slap hendes blik for at fortsætte kyssene på hendes mave.