Forlovede

[Benedict McLaggen]

“Sikke en lækker sag, der står der og kigger ud over hele festen,” mumlede Ben, som han sneg sig ind på June Chang-Masters’s ryg og lagde den ene arm omkring hende med et fyldt glas i hånden til hende.

“Jeg håber hun er fri, så jeg kan lægge an på hende og fortælle hende hvor godt hun ser ud i aften.”

[June Chang-Masters]

June stod ikke bare og gloede, men havde haft en samtale med Callista Runcorn, der netop var blevet hevet ud på dansegulvet. Blikket fulgte den gamle læremester, før en velkendt hånd fik indfanget hende. Blødt gled hun ind til ham.

“Så må jeg skuffe dig,” svarede hun dæmpet og drejede hovedet halvt mod ham. De brune øjne spillede mildt. “For min forlovede bliver stiktosset, hvis han ser dig stå sådan. Og han er i specialstyrken, så...”

[Benedict McLaggen]

Ben smilede skævt og varmt over Junes svar. Han sneg glasset over i hendes hånd og løftede sit eget til læberne, som hans nu frie hånd fandt hendes mave og lagde sig over den. "Av, av, av," mumlede han, da han havde sænket glasset igen.

"Men jeg kan lide at leve livet farligt. Og en lækkerbisken som dig er det hele værd, smukke."

[June Chang-Masters]

June tog imod glasset med et lille smil som tavs tak over den både hensynsfulde og galante handling, som hun ærligt tvivlede på, at mange andre end hende havde oplevet. Hun grinede dæmpet og nød følelsen af ham tæt på.

"Jamen så må du jo hellere overbevise mig om, at jeg skal gå med dig hjem i stedet."

[Benedict McLaggen]

Ben smilede dumt over udfordringen og det faktum at de nu, halvandet år inde i deres forhold, stadig legede julelege med hinanden. Han kyssede hende blødt på siden af halsen, hvor der lige var et blottet punkt.

"Hvordan gøres det bedst med en sag som dig? Skal jeg beskrive hvor lækker min lejlighed er eller hvad jeg har tænkt mig at gøre ved dig i min seng? Fortælle hvor god jeg er til at lave morgenmad?"

[June Chang-Masters]

Enhver anden end Ben havde fået en hæl lige i foden over at kalde hende en sag på den måde, men med ham havde June for længst affundet sig med det. Hun vidste, hvad der lå i det, og lagde blot hovedet lidt til den ene side, så mere af halsen blev blottet.

"Mh, jeg har altid hadet at skulle vælge," svarede hun. "Du kan altid starte med en dans. Og måske tage hul på at fortælle mig om, hvad du kan byde på i en seng imens."

[Benedict McLaggen]

Ben kyssede hende på siden af halsen, før han tog en solid tår af sit glas. "Og lade alt det her gå til spilde?" Han var stadig fattig-lærling nok til at have tænkt sig at drikke godt af alt det, der var gratis, men han åndede tungt og medgivende ud.

"Okay. Hvis det er det, der skal til... Men du er svær at score, kan jeg mærke."

[June Chang-Masters]

June slap et sorgløst fnys uden at slippe ham eller bevæge sig ud af stedet. I hvert fald ikke andet, end hun lænede sig lidt tilbage, trykkede sin bagdel ind mod ham, så de nok uanset ikke burde flytte sig lige foreløbigt.

"Jeg sagde ikke, vi havde travlt," pointerede hun. "Men hvis du er én af de unge hingste, der bare tonser derudaf..."

[Benedict McLaggen]

June vidste lige hvad hun skulle gøre, for at få ham op at køre og Ben tog en hørlig indånding, som hendes bagdel blev trykket mod ham og nudgede lidt til lille Ben. Han strammede sit greb en anelse om hende.

"Mm? Hvad så? Får du brug for at tøjle min iver, din lille flirt?"

[June Chang-Masters]

Årene havde da lært dem ét og andet om hianden, og June var ikke for god til at bruge det mod ham. På både godt og ondt. Lige nu var det helt bestemt godt, som hun kunne mærke hans greb stramme og krop reagere.

"Nogen skal jo gøre det og hvis du ikke kan selv..."

[Benedict McLaggen]

De var ærlig talt uforbederlige. Ben håbede at de også om ti år stod og flirtede tykt til et ligegyldigt bryllup mere, hendes bagdel mod ham igen, et flabet svar på tungespidsen.

“Jeg kunne godt bruge din hjælp med det,” brummede han lavmælt og lod sin hånd glide ned til hendes hofte. “Jeg er simpelthen så uforbederligt ivrig. Det er det du gør ved mig.”

[June Chang-Masters]

Halvandet år, to år, seks år. Det syntes at være ligemeget, hvor længe de havde kendt hinanden eller hvor mange gange, de havde været sammen. Hun var stadig lige så sulten efter ham, som hun havde været den dag i den smudsige gyde bag Vildsvinet.

"Ja, så kan jeg godt se, at du har behov for min hjælp," drillede hun og tog en tår, heftigt distraheret af følelsen af knapt så lille Ben mod sit bagparti.

[Benedict McLaggen]

Ben tog en dyb indånding. “Mmh. Har du lyst til at hjælpe mig et sted her i huset? Der må være halvtreds tomme værelser. Det et et rent palæ...”

[June Chang-Masters]

June var slet ikke i tvivl om, at der var i hvert fald dét. Foruden de første tyve andre steder, de også kunne finde, der ville egne sig fint. Men hun var mere tålmodigt anlagt end Ben, muligvis kun fordi det drev ham til vanvid.

"Hvad ville min forlovede dog ikke tænke, hvis jeg listede sådan afsted med en anden mand?"

[Benedict McLaggen]

Ben fnøs let, men bevares. De kunne da lege videre. Han kyssede hende i nakken. “At du er en fræk lille sag,” mumlede han. “Og umættelig.”