Festdag

[Emilia Yaxley]

Emilia var ved at være lidt emotionelt tyndslidt og havde et par gange fanget sin mors blik på tværs af rummet med følelsen af, at temperaturen faldt drastisk hver gang. Hun skuttede sig lidt efter et af disse, da hun vendte sig væk igen og blinkede overvældet ved synet af Tom Yaxley lige foran sig.

"Tom," kvækkede hun.

[Tom Yaxley]

Tom vidste ikke rigtig hvem der havde besluttet sig for at invitere Emilia. Det var ikke ham. Dagen var i forvejen rigeligt elendig og hans emotionelle overskud til at skulle til at håndtere hende, da hun pludselig var foran ham, var nær nul.

"Emilia," hilste han høfligt, men distanceret. "Du kom."

[Emilia Yaxley]

Emilia sank og havde egentlig håbet på et glas eller tre mere, før hun også skulle håndtere Tom, men livet ville det selvfølgelig andet. Hun troede ikke på skæbnen, men det føltes næsten sådan.

"Selvfølgelig," svarede hun, ikke for første gang den aften. "Tillykke." Det lød hult.

[Tom Yaxley]

Tom skulle i forvejen giftes med kuk-kuk-Burke og se sin elskede blive gift med en anden. At han også skulle se sin bortløbne søster satte ham på overarbejde og smilet var anstrengt.

“Tak,” svarede han stift. “Jeg vidste ikke at vi havde inviteret dig. Har du hilst på moder?”

[Emilia Yaxley]

Ordene var som et slag og Emilia var sikker på, at Tom var fuldt ud bevidst om det. Men hun havde også været fanget af en forlovelse, selvom hun var stukket af, før det kunne blive et ægteskab.

"Ikke endnu," svarede hun. "Jeg startede med at takke din hustru for invitationen."

[Tom Yaxley]

Fucking Sinéad L. Yaxley. Selvfølgelig var det hende, der havde sendt den invitation ud. Tom kastede et enkelt blik over skulderen, men så hende ikke. Heldigvis.

Han tog en dyb indånding og nikkede let. "Vi har ikke set dig længe," konstaterede han, selvom det var noget de begge kendte grunden til.

[Emilia Yaxley]

Emilia anede ikke, hvad der gik gennem hans tanker. Egentlig kendte hun ikke sin storebror særlig godt, men han kendte tydeligvis hende godt nok til at lægge endnu et velrettet slag.

"Jeg hører, du er blevet forfremmet," konstaterede hun. "Tillykke."

[Tom Yaxley]

Tom nikkede let. Det passede, men han frygtede at det kun var Burkes forbindelser, der havde skaffet ham jobbet. Det var dog uanset et skridt frem.

“Hvordan har du hørt det?” Kunne han dog ikke lade være med at spørge om.

[Emilia Yaxley]

Emilia rynkede brynene. Det magiske samfund var ikke stort og det var vel næsten sværere at undgå nyheder om familien, end det var at opstøve dem.

"En af mine kolleger er gift med én i ministeriet."

[Tom Yaxley]

“Mm. En kollega,” svarede Tom. “På teateret?”

Der var ingen grund til at lade som om han ikke vidste hvor hun var henne. Det gjorde de alle sammen. Man fulgte også med i de udstødtes liv.

[Emilia Yaxley]

Cedrella Ogden havde i det mindste prøvet at skjule sin holdning til hendes arbejdsplads, men Emilia havde ikke engang forventet andet fra Tom. Hun nikkede blot.

"Ja."

[Tom Yaxley]

Tom havde ikke et tæt forhold til nogen af sine søskende og han havde ikke meget tilovers for Emilia, der var stukket af på grund af en glimrende forlovelse. Han selv var blevet til en decideret rædselsfuld en af slagsen.

“Kommer vi til at se dig igen eller var det her en... Engangsforestilling?”

Han smilede ikke, på trods af ordspillet.

[Emilia Yaxley]

Emilia spændte op, men pressede skuldrene på plads med en indånding, der i virkeligheden nok burde være dybere. Men hun var også håbløst drinkløs til den samtale.

“Det kommer vel an på, om din hustru sender mig flere invitationer,” svarede hun tonløst. “Nu jeg ikke kan forvente dem andetsteds fra.”

[Tom Yaxley]

Tom klemte øjnene lidt sammen og kastede et blik rundt om sig, før han så tilbage på Emilia.

“Du kan ikke forvente invitationer, fordi du vendte din egen familie ryggen for at kunne danse afsted til et eller andet halvdårligt teaterstykke, i stedet for at gøre din pligt,” svarede han sammenbidt. Andre af os har gjort hvad vi måtte.”

[Emilia Yaxley]

Hvis der havde været nogle reelle følelser at spore tilbage i Emilias træk, forsvandt de ved hans ord. Hun tog en indånding og savnede mere end før et glas vin. Eller måske bare to shot tequila.

"Så fordi jeg ikke vil giftes med en fremmed, kan jeg samtidig ikke holde af mine søskende?"