Eventyrland

[Corban Yaxley Jr.]

Der var nok ikke megen tvivl om at Corban var forgabt i sin kæreste. Ikke nok med det, vidste han at de skulle tilbringe resten af deres liv sammen. Det med at de ikke ligefrem havde et valg, virkede irrelevant for ham efterhånden. Måske fordi han var smaskhamrende forelsket, og temmelig pligtopfyldende af natur. Hans mor var nok henrykt over at han ikke strittede imod ligesom Emilia Yaxley . Selvom hun da også havde grebet ham diskret i armen under ceremonien, da han måske havde kigget lidt for meget på Fiona.

"Engang imellem kan jeg simpelthen ikke vurdere om han kan lide mig eller ej," Bemærkede Corban, da han og Fiona Buchanan havde fået mulighed for at snakke med Hr. Buchanan. De havde trukket sig lidt hen mod et bord med smukke blomsterdekorationer og mulighed for afhentning af drikkevarer.

[Fiona Buchanan]

Fiona var lidt distraheret for tiden, men hun prøvede at være til stede med Corban, da først hun havde muligheden for at pile over til ham og være på hans arm. Det måtte man heldigvis gerne i offentligheden, når man var forlovet. Det nød hun. Hun havde i mindre grad nydt at mærke ham stå helt skoleret og nervøs i samtalen med Sylvester Buchanan, men hendes far var ret intimiderende og det var forståeligt nok.

Hans bemærkning efterfølgende fik hendes mundvige til at sitre lidt og hun hævede et bryn. "Jeg ved heller ikke om han selv er færdig med at vurdere det," pointerede hun. "Men han skal nok komme til at synes godt om dig. Han vil bare være sikker på, at du gør mig glad. Det er bedre end hvad mange fædre prioriterer for deres døtre."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban løftede to højstilkede glas fra bordet og rakte det ene mod Fiona. Hans eget blev sat mod læberne, netop som han også smagte på svaret hun gav ham. Det forekom ham ret fremmet at forældre ønskede at være overbeskyttende for at gøre deres børn glade. Konceptet fik ham dog til at smile.

"Og er du så det? Glad, mener jeg." spurgte han ledende.

[Fiona Buchanan]

Fiona tog imod glasset med boblende vand. Hun ville hellere have vin, men de var stadig børn i de voksnes øjne, selvom der var så uendelig kort tid til at de blev myndige. Hun tog en lille tår og vendte blikket tilbage imod ham med en varm glød i de lyse øjne.

"Selvfølgelig, Corban," svarede hun og mente det - stort set. Næsten helt og holdent. "Alting er som det skal være. Er du ikke også glad?"

[Corban Yaxley Jr.]

Corban troede på hvert ord. Sjældent fik han bekræftelse fra mange andre end sine professorer. Fiona var undtagelsen og ved merlin, hvor fik hun sommerfuglene til at flakse i ham. Smilehullerne kom i hvert fald godt til syne, før mundvigene dristede sig opad i et varmt smil.

"Meget," svarede han ærligt. "Jeg har været meget heldig med dig, Fiona." Fingrende strejfede diskret hendes. 

[Fiona Buchanan]

Den lille smule grus i maskineriet forsvandt i Fionas tanker, da Corban smilede og svarede hende. Hun smeltede og smilede varmt til ham. Han gjorde det bare så godt nu. Det havde virkelig hjulpet på det på det sidste.

"Hvad skal du i sommerferien?"

[Corban Yaxley Jr.]

Hovedet lagdes en anelse på skrå. Corban planlagde det meste af sin akademiske tid til punkt og prikke. Ferierne var en anden sag. For dér kunne han virkelig savne lektierne som en distraktion for husholdnings unægtelige kølighed. "Jeg har faktisk tænkt mig at spørge din far om hvorvidt jeg kan komme i praktik hos ham," afslørede han. Det var ikke for at score ekstrapoint hos svigerfar Sylvester Buchanan . Nærmere, havde Corban bare altid forestillet sig at søge en stilling som advokatelev efter Hogwarts.

"Medmindre, det er mærkeligt."

[Fiona Buchanan]

Fiona hævede begge bryn, før hendes mundvige sitrede og hun lænede sig ganske let ind mod Corban. Pålidelige, trygge, søde Corban. Selvfølgelig ville han gerne det.

"Det lyder ikke mærkeligt," svarede hun. "Men jeg tænkte på ferie," konstaterede hun. "Du skal vel ikke være i praktik i hele ferien?"

[Corban Yaxley Jr.]

Sommerfuglene flaksede igen, da hun kom tættere på. Smilet krusede frem og blikket flyttede sig ikke en millimeter fra de kønne øjne der blinkede op mod ham.

"Det... skal jeg vel ikke," sagde han så - ledt af hendes ord.

"Jeg vil gerne tilbringe noget tid med dig, naturligvis."

[Fiona Buchanan]

Fiona smilede tilfreds med svaret. “Godt,” sagde hun. “For far har lige spurgt om jeg ville have nogen med på sommerferie og jeg sagde dig.”

Hun aflæste hans reaktion med stor nysgerrighed.

[Corban Yaxley Jr.]

Muligheden for ikke at skulle spendere tid med sin egen familie, var fristende. Derudover kunne han nødigt beklage sig over at bruge tid sammen med Fiona. Desuden havde hun valgt ham.

"Mhm. Selvfølgelig," svarede han derfor. Han vidste at han måtte overtale sin mor rimelig grundigt, nu hvor han havde spenderet de sidste to ferier væk hjemmefra.

"Du vil ikke have Alissa Avery med?"

[Fiona Buchanan]

Fiona smilede tilfreds med reaktionen og tog en dyb indånding.

“Jo. Det er den bedste del,” svarede hun. “Alissa kommer med som Hamish Buchanan’s gæst. Er det ikke perfekt?”

[Corban Yaxley Jr.]

"Joh, det-," Corban holdt en lille kunstpause. Han var nu stadig lidt bange for Fionas storebror. Men han burde nok have regnet ud at han da selvfølgelig også ville invitere sin forlovede med.

"Det lyder rigtig hyggeligt, Fi," Han sendte sin forlovede et smil og mærkede fristelsen til at give hende et kys på kinden. For nu, holdt han sig dog lidt tilbage. "Jeg skal bare spørge min mor."

[Fiona Buchanan]

Fiona havde ingen anelse om hvad Corban tænkte om Hamish. Hun var i den grad ikke bange for ham. Til gengæld var hun ganske forelsket og glad ved bare at være på hans arm.

"Hun siger selvfølgelig ja," konstaterede hun. "Især hvis det er min far, der spørger hende..." Hun så sigende på ham.

[Corban Yaxley Jr.]

Der var noget insisterende over måden hvorpå Fiona så på ham. Og det gjorde ham, som altid, temmelig sikker på at hun havde ret. "Ja. Okay." Tandrækken blev blottet i et sekund, før han nippede til glasset.

"Er det så i sommerhuset?" spurgte han.