Blomsten og bien.

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander vidste ikke hvorfor han var kommet. Alene det at han var blevet inviteret havde føltes en smule akavet. Maeve Appleton skulle giftes. Han vidste ikke om han var jaloux, deres forhold var afsluttet for længst, og han kunne ikke rigtig huske hvad der skete. Nu stod hun der og lignede et glansbillede i sin blege blomstrede kjole. Selv var han ikke særlig fantasifuld og havde blot samlet en vejrose op inde han var ankommet, og sat den i jakkens lomme.

Han havde drukket mindst tre glas allerede, og var ved at overveje at forlade selskabet da hans blik gled hen over det fregnede ansigt. Hun stod med ryggen til ham, og først da hun havde afsluttet sin samtale med et par andre gæster og nu stod alene gik han hen til hende.

"Du er en smuk brud" Hvad fanden skulle han ellers sige? Lad os snige os væk, så jeg kan vise dig hvor meget jeg har savnet dig?. Nej så hellere sende komplimenter afsted så han med god samvittighed kunne smutte. 

[Maeve Appleton]

Maeve havde ikke stået for hele gæstelisten, men stort set hele AMER var vist nærmest inviteret, fordi både Sinéad L. Yaxley og Keeran Appleton arbejdede der. Hun havde set Aleksander på listen, men kunne ikke så godt protestere over det. Deres affære havde aldrig været offentlig.

Da hun hørte hans stemme var det lidt hen på aftenen. Da havde spist og festen var i fuld gang. Selv ventede hun på at Keeran kom tilbage og var ved at være klar til at byde selskabet farvel. Synet af Aleksander fik dog hurtigt hendes tanker distraheret og hun rankede sig lidt ved komplimenten. Hvorfor sagde han sådan noget til hende?

"Tak," svarede hun høfligt. "Du er... Her...?" Mindre høfligt, bevares.

[Aleksander Karkaroff]

Aleksanders blik dvælede længe ved hende, og han kunne ikke modstå sig at betragte alt ved hende nu de ikke havde set hinanden i lang tid. Vist havde deres veje krydset sig i ministeriet, men det havde været så lidt at han ikke rigtigt så det som et rigtigt møde. Nogen gange havde det kun været ryggen af hende, og det var derfor også med blandede følelser at han stod der nu.

"Hm.." brummede han og havde lyst til at sige alverdens. "Jaeh. Jeg ville da ikke gå glip af at se dig blive gift" Kom det lettere sarkastisk fra ham. ".. Det er kun betænktsom af både Sinéad og Keeran at inviterer mig, de ved jo ikke noget.."

[Maeve Appleton]

Maeve tog en synlig indånding, da Aleksander nævnte Keerans navn. Hun så sig varsomt over skulderen og skød ham et advarende blik over det han hentydede til. Det var ikke et emne, som nogen skulle overhøre hende tale om.

"Betænksomt," gentog hun, en anelse fladt. "Er de klar over dine politiske holdninger, Aleksander?"

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander fnøs. Som en af de ledende roller i den tidligere modstandsbevægelse var det nok langt fra det smarteste sted at opholde sig. Han vidste ikke hvor mange der kendte til det, og om Maeve havde kunne holde tæt med hvad hun vidste.

"Nej. Så ville jeg ikke stå her" bemærkede han og rynkede let på sine bryn. Selvom den ikke længere var aktiv, betød det ikke at han holdte op med at holde øjne og ører åbne, der var stadig alt for mange tilhængere af Macusa i ministeriet til at han kunne sove roligt om natten.

"Er din nye ægtemand klar over at han har inviteret sin kones tidligere elsker?"

[Maeve Appleton]

Maeve spærrede begge øjne lidt op ved Aleksanders spørgsmål og hendes næsefløje udvidede sig, som var hun en drage, der skulle til at spy ild. Folk kunne overhøre ham. “Ti stille,” svarede hun spidst og med et blik, der næsten kunne dræbe.

“Du burde ikke være kommet, Aleksander. Du passer ikke ind i selskabet.”

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander fnøs. Han var udmærket klar over hvor lidt han passede ind, og havde det ikke været for folk som Henrietta Fletcher , hans tidligere lærling og nogen ganske få andre i afdelingen var han nok ikke kommet tilbage. Det var stadig langt fra det samme som før. Nogen gange overvejede han om det havde været det aller mest smarte at tage sit gamle job tilbage, når han uden tvivl kunne gøre mere nytte under radaren.

"Jeg var nødt til at se dig" svarede han tungt og sukkede. Han var der ikke for de andres skyld.

[Maeve Appleton]

Maeve følte lidt at Aleksander havde slået hende i maven. Hun så på ham i et langt øjeblik og anede ikke hvad hun skulle svare på dét. Han virkede fuldstændig alvorlig, men det var en underlig ting at sige. Det var et år siden de havde talt sammen. En svag, nagende tanke om hvorvidt det havde noget med Dominique at gøre spøgte i hendes tanker, men hun satte ikke ord på den. I stedet tog hun en dyb indånding og så ud over gæsterne, inden hun vendte blikket mod ham igen.

”Hvorfor?”

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander beskæftigede sig ikke med følelser, og han havde ikke tænkt sig at begynde på det nu. Alligevel havde han haft et behov for at se hende da invitationen dumpede ind af hans brevsprække.

Der havde jo været noget. Han så en smule sammenbidt ud da han løftede hovedet for igen at fange hendes blik. "Jeg ville se om du var glad." svarede han ærligt. Selvom der var millioner af andre grunde til at han havde valgt at dukke op, behøvede hun kun at vide dén.

Keeran Appleton fortjente hende ikke. Det gjorde Aleksander som sådan heller ikke, men tanken om Maeve sammen med en anden gjorde et eller andet ved ham; og det var ikke noget godt.

[Maeve Appleton]

Maeve knejsede med nakken og lignede i den grad den Parkinson hun var i præcis det øjeblik. Stolt og stejl.

“Og det har du set at jeg er,” svarede hun selvsikkert. “Så nu kan du lige så godt forlade festen.”

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander så på hende, tavst og med et blik der ebbede af skuffelse. Han rankede sig en smule, nærmest hævede sig hen over hende og tog en dyb indånding.

"Hmph." Hvad mere var der at sige til sagen? Den kvinde der stod foran ham var ikke den som han engang havde haft kendskab til. "Ja. Jeg ser nu det var en fejl at komme" svarede han til sidst.

Alligevel lænede han sig frem så han kunne nå at hviske i hendes øre. "På et tidspunkt vil du opdage hvilken fejl det er, og så ved du hvor du kan finde mig" Hans stemme var lav, og man skulle virkelig stå tæt på dem hvis man skulle have noget som helst med. "Lille æblekind"

Han trådte tilbage, og løftede på hatten. "Jeg ønsker dig og deres mand en god aften" sagde og vendte sig om for at gå.

[Maeve Appleton]

Maeves hjerte ræsede afsted, da Aleksander lænede sig ind imod hende, men hun forsøgte at lade være med at lade sig mærke med det. De omtalte æblekinder var helt røde, da han vendte sig om for at gå. Hun stoppede ham ikke.

I et øjeblik blev hun stående, men så skyndte hun sig at tage en tår af sit glas og vende sig væk. Forhåbentlig gik der et øjeblik før Keeran Appleton fandt hende.

Lukket