Familiært

[Alissa Avery]

Det havde været en skuffelse for Alissa at opdage, at hun ikke skulle sidde ved siden af Hamish Buchanan til brylluppet. Eller festen. Men da middagen var ovre og rammerne lidt løsere, havde de endelig kunne tage en dans. Det var da heller ikke kun blevet til én og hun smilede betaget til sin forlovede, der førte hende med tilbage til sit bord. Her tog hun plads, mens han undskyldte sig for et øjeblik.

Med et smil om læberne vendte hun sig mod sin anden sidemand, udelukkende for at se Sylvester Buchanan. Et klædeligt smil tegnede sig på de rosa læber.

“Mr. Buchanan,” hilste hun.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester var altid let at lokke til en god fest og dagens dobbeltbryllup var ingen undtagelse. Han havde dog knap så travlt som andre, med at holde sin søn og hans forlovede på afstand af hinanden, uden at de betød han ikke holdt øje med dem.

Han besvarede Alissas smil med et venligt nik da hun satte sig ved siden af ham "Alissa.." hilste han, ikke særlig formelt, men pigen var kommet i hans hjem i årevis. Det virkede forkert pludselig at kalde hende andet "Suger du inspiration?" spurgte han henover sit vinglas og tog en mundfuld før han fortsatte "Det er jo snart din tur."

[Alissa Avery]

Alissa var vant til at blive tiltalt med fornavn af Mr. Buchanan og smilede upåvirket op til ham. Hamish havde selvfølgelig ikke efterladt hende tørlagt, og hun vendte vinglasset lidt fra fingrenes placering om stilken.

“Selvfølgelig,” svarede hun med en melodisk latter. “Selvom der nu stadig er mit syvende år mellem os og brylluppet, sir.” Hun var lige ved at tilføje desværre, men undlod.

[Sylvester Buchanan]

Sylvesters smilerynker stod tydeligt frem over hendes latter, mens han skar en lille, beklagende grimasse "Jeg glemmer for langt et år kan føles. Jeg synes de flyver afsted alt for hurtigt." han drejede glasset rundt om sig selv ved stilken "Men så har I unge mennesker masser af tid til at lære hinanden rigtigt at kende inden." måske, måske ikke, lå der et lille glimt i hans blik.

[Alissa Avery]

Alissa belønnede hans klassiske gammelfar bemærkning med en lille, blød latter og løftede glasset til læberne. Det var ikke ofte, hun blev forlegen og det skete da heller ikke nu. Men hun kunne ikke nægte, at kinderne føltes lidt varmere ved det blik, han sendte hende.

Det var ret åbenlyst, at hendes far vidste, hvad der var sket mellem hende og Hamish, men noget gav hende et indtryk af, at Mr. Buchanan måske vidste mere, end hun først havde antaget. Muligheden slog hende ud af kurs i brøkdelen af et sekund, før hun stillede glasset fra sig med et nyt smil.

"Det er ikke alle, der er så heldige," svarede hun derfor også vagt og trak lidt af det lyserøde hår bag øret.

[Sylvester Buchanan]

Det trak lidt i hans mundvige da hun stillede glasset fra sig. Han var ikke ude på at ydmyge hende, men det lille fejltrin hun og Hamish Buchanan havde lavet, morede ham i sidste ende mere end noget andet. Og det gjorde ham ikke noget, at hun vidste han vidste det, også uden at have talt med hendes far "Nej.. det er en fordel.. især hvis man kan lide hinanden." han kneb øjnene lidt sammen "Og det har jeg på fornemmelsen I kan?" tilføjede han og tav afventende.

[Alissa Avery]

Alissa sank. Det var sjældent, hun gik intetanende ind i et bagholdsangreb. Og de gange, det var sket, havde det været jævnaldrende eller yngre elever, hun havde stået over for. Nu kastede hun et blik over sin kommende svigerfars ansigt og sænkede hagen let i bekræftelse.

"Jeg har fået at vide, at han tager efter sin far på dét punkt," konstaterede hun og holdt kun en kortkunstpause, før hun fortsatte. "Enhver piges forhåbninger til en forlovet. De må være stolt?"

[Sylvester Buchanan]

Sylvester hævede et bryn over svaret og slog en munter latter op, som han skyllede ned med en mundfuld vin "Måske det er på tide at fortælle dig, du ikke altid skal tro på alt han fortæller dig." påstanden til trods, spillede hans blik lige så muntert, som latteren havde gjort sekunder før "Men jeg er stolt.. langt det meste af tiden."

[Alissa Avery]

Alissa anede ikke, hvordan Mr. Buchanan havde været som ung og interesserede sig egentlig ikke for det. Men hun interesserede sig for Hamish Buchanan og vidste, at manden foran sig en dag ville blive hendes svigerfar, og hun var derfor også tilfreds med at få ham til at grine.

"Ja? Det er nok de tidspunkter, den forlovede ikke skal kende til," spøgte hun og klemte øjnene lidt sammen, så der blev tegnet smilelinjer ud for øjenkrogene, som hun tog en tår.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester nikkede, stadig med et glimt i blikket "Jeg tror du måske har ret." han lænede sig lidt til den ene side, da en tjener stoppede ud for dem og tilbød opfyldning.

Han nikkede og så til mens vinen forlod flasken og hun gik videre "Og ellers går alt godt på Hogwarts?" han så spørgende på sin kommende svigerdatter "Det er ikke så meget jeg hører efterhånden."

[Alissa Avery]

Alissa havde nu ikke haft det mindste imod, hvis Mr. Buchanan fortalte lidt om sin søn, men hun vidste også, at det ikke ville være passende hverken at spørge eller snage for åbenlyst. Så hun tog en tår og nikkede lidt.

"Jeg tror, De i dét tilfælde kan konstatere, at intet nyt er godt nyt, Sir," bemærkede hun med et glimt i øjet. "Både Fiona og jeg er allerede nu optagede af næste års FUT."

Okay, det var måske ikke helt rigtigt. Men det var det eneste rigtige svar til Mr. Buchanan.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester nikkede med et blik der momentært var en smule vurderende "Ja, selvfølgelig, F.U.T. " han nikkede med et lille smil "I plejer at gøre jeres bedste begge to. Så kan vi ikke bede om mere, vel?" tonen var rolig, men med faderens undertone af formaning, uden at han egentlig tænkte over det "Men det hele skal nu heller ikke gå op i skole. Det er jeres sidste år. Husk at nyde det også."

[Alissa Avery]

Hjemmefra var Alissa vant til, at man bestemt kunne bede om mere. Middelmådighed var under ingen omstændigheder acceptabelt. Men hun smilede selvfølgelig bare behageligt til sin kommende svigerfar og sænkede hagen let som svar.

"Det tror jeg ikke, min far vil være enig med Dem i, Sir," konstaterede hun og kastede et blik over hans ansigt for at se reaktionen. Lure, hvor meget han vidste.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester hævede et bryn lidt og måske sitrede det ganske svagt i hans ene mundvig "Nej?" han satte vinen i glasset i bevægelse, før han tog en mundfuld og fortsatte "Jeg tror der er flere ting vi ville være uenige om end det." hans blik mødte hendes, mere alvorligt end smilet der stadig lurede "Jeg vælger at tro mine børn er voksne nok, til selv at tage ansvar for deres liv."

[Alissa Avery]

Alissa var efterhånden ret overbevist om, at Mr. Buchanan i hvert fald vidste mere, end hun brød sig om. Men hendes far vidste det på den anden side også, af mere åbenlyse grunde, så måske det var det mest retfærdige.

Hun kunne have forsvaret sin far og pointeret, at Imrah jo havde gjort en pige gravid på sit syvende år. En pige på sjette, endda. Samme år, Alissa var nået til. Men hun var tilstrækkeligt enig i, at hun fortjente ansvaret for sit eget liv, til at holde munden lukket.

"Der er noget, jeg har ville spørge Dem om, sir, hvis De tillader det," indrømmede hun i stedet i et blødt emneskift. "Hvem har stået for indretningen hos Hamish? En professionel?" Nysgerrigheden var ganske reel.