Kraftig blæst [S]

[June Chang-Masters]

Tingene havde været… underlige siden Valentinsfesten. Det var ikke som sådan, fordi June ikke havde forsøgt at bryde stemningen op, men på en eller anden måde var kommunikationen gået skævt og misforståelserne havde sneget sig ind.

I et forsøg på at gøre bare et eller andet ved tingenes tilstand, var hun derfor taget tidligt hjem fra arbejdet og havde taget sig tid til nogle af de ting, der sommetider blev forsømt. Som støvsugning eller at vande planterne. Hun var endda gået så vidt som til at kaste sig ud i et madlavningsprojekt og hele lejligheden duftede af det, da hun hørte døren gå.

”Heey,” kaldte hun og selvom tonen var frisk, var det tydeligt, at hun var i gang med at jonglere med alle komponenterne, der syntes at være færdige på omtrent samme tid.

Benedict McLaggen

[Benedict McLaggen]

Kærester. Rigtige, langvarige kærester, som nogen folk nærmest kaldte ægtefolk allerede. Ben vidste ikke hvordan det var for andre, men han synes det var pisse besværligt.

Han pustede lidt ud, da han trådte indenfor døren, men snusede også ind og gik nysgerrigt imod køkkenet. “Hey.” Blikket søgte rundt. “Får vi gæster...?”

[June Chang-Masters]

June slap en latter, mens hun fik hældt ris og lynstegte grøntsager op i en skål. Hun vendte sig halvt mod Benedict, da han gjorde hende selskab og blinkede til ham. På den måde fik hun ganske strategisk fremvist bagdelen i den tætsiddende kjole, der afslørede hendes mangel på trusser.

"Ikke, hvad jeg ved af," svarede hun og stillede panden tilbage på komfuret.

[Benedict McLaggen]

Ben lugtede ikke helt duften i bageriet eller Junes mangel på trusser, men han kunne godt fornemme at noget var i gære og så lidt fra risene til hende.

“Hvorfor laver du så pæn mad i en lille kjole?”

[June Chang-Masters]

Svaret var åbenlyst. Det var de mange dages skæve stemning, der havde fået hende til at gøre aftenens indsats. Men det var ikke dét, der skulle være i fokus nu.

"Jeg tænkte, vi kunne bruge en aften med lidt forkælelse," svarede hun og trak på skuldrene.

[Benedict McLaggen]

Kobbernoblen faldt - langt om længe. Ben hævede begge bryn lidt og nærmede sig June i køkkenet. Han stillede sig bag hende med en hånd på hendes side.

“Så kjolen er en del af forkælelsen?” Han klemte lidt om hendes hofte. “Betyder det at den kommer af senere?”

[June Chang-Masters]

Der var øjeblikke, hvor de mange år, de havde kendt hinanden, stod tydeligt frem og June klart kunne se, hvad han tænkte. Så var der andre, hvor hun bare så ind i blå øjne med en nervøs summen i maven. Hun slap en lyd i værdsættelse, da hånden lukkede sig om hendes hofte.

"Du kan få lov at rive den af mig," svarede hun og trykkede sig flygtigt ind mod ham.

[Benedict McLaggen]

Ben bøjede hovedet lidt og trykkede et kys mod Junes hals, imens han stod der med hendes bagdel mod sit skød. Meget prekært.

“Det synes du?” Han strøg hånden over hendes hofte og slap en munter lyd. “Er det derfor du har glemt trusserne?”

[June Chang-Masters]

Det var måske simple kneb, men de gik altid rent ind hos Benedict, og June mente, at det var okay, når det var for en god sags tjeneste. Hun drejede hovedet og trykkede et blødt kys mod hans kind.

"Noget skal du jo have at tænke på under middagen," svarede hun med et langt fra uskyldigt smil.

[Benedict McLaggen]

Ben grinede lidt over det flabede svar og holdt sig bestemt ikke for god til at give June et velrettet lille klask i måsen.

“Flabet,” brummede han. “Hvornår skal vi spise?”

[June Chang-Masters]

June tog en skål i hver hånd og blinkede til ham. "Lige nu," svarede hun og nikkede mod skuffen med bestik. Staven lå inde i stuen.

"Vil du gribe bestik og måske nogle glas?"

[Benedict McLaggen]

Ben slap hende modvilligt og smilede smørret. "Mmh," bekræftede han. Han undlod at bruge magi og åbnede bestikskuffen med et langt blik efter hende.

"Jeg håber du er klar over, at jeg ikke kommer til at nå at sætte meget pris på maden," funderede han. "Og det er din egen skyld..."

[June Chang-Masters]

June grinede og mens nogle måske ville have beklaget sig over det efter tid tilbragt i køkkenet, var det lige netop dén reaktion, hun havde håbet på. Måske var det også derfor, hun havde valgt at lynstege grøntsagerne. Så fancy var det heller ikke.

"Jeg troede, vi havde arbejdet på din utålmodighed?" bemærkede hun drilsk.

[Benedict McLaggen]

Ben fnøs lidt af Junes drillende hentydning og rystede på hovedet, som han tog både bestik og glas. "Ja da. Jeg har da ikke bøjet dig ind over køkkenbordet endnu, vel?"

Han hævede begge bryn lidt og lod blikket glide ned over hende. "I øvrigt var det præcis den reaktion du håbede på, du. Mere listig er du heller ikke."

[June Chang-Masters]

Under normale omstændigheder havde June bare grinet lidt af det retoriske spørgsmål, men den underlige stemning havde også påvirket sengeaktiviteterne, og hun følte sig mere end en smule hudsulten. Det var da også al den invitation, hendes tanker havde behov for til at bevæge sig ned ad dén sti.

"Du har ret. Måske er det i virkeligheden en test," svarede hun med et spillende blik i de brune øjne.