"Bare venner" [S]

[Kala Patil-Fawley]

Det var måske lidt fesent at fejre sin fødselsdag (lidt forsinket) med en øl på Vildsvinet, men som Hogwartselev var der ikke mange andre muligheder, hvis man altså gerne ville slippe for alle skolens andre elever. Men det var heller ikke valget af sted, Kala tænkte på, da hun trådte ind på Svinet.

Nervøsiteten havde siddet i hende hele vejen fra skolen til landsbyen, og syntes næsten at være eksploderet, da først hun drejede fra Hovedgaden og ned på sidegaden, hvor Svinet lå. Men så åbnede hun døren og blikket faldt på William Knight.

Smilet skød instinktivt over hendes ansigt, da hun krydsede afstanden hen til ham.

"Hey."

Første weekend i marts

[William Knight]

Nok havde William ikke ventet længe, men han havde formået at mærke den forventningsfulde rastløshed ret hurtigt. Det handlede ikke bare om hvor dagen kunne ende. Det handlede om at han skulle se Kala. Pigebarnet der kunne acceptere ham og ikke rynkede på næsen over hans forbehold omkring voksenlivet.

Der var selvfølgelig blevet vippet godt og grundigt på stolen, før døren til krostuen gik op. Med et bredt smil rejste han sig fra sin plads. "Hey," hilste han. "Et forsinket tillykke er vel på sin plads."

[Kala Patil-Fawley]

Kala var lige fyldt atten og følte sig ikke særlig meget som et pigebarn. Men det var måske alligevel dét, hun lignede, da hun som en lille sol dansede ind til et kram.

"Tak," svarede hun, som altid lidt genert omkring sin fødselsdag. Men det kunne en kæk bemærkning altid ændre på. "Har du kage med?"

[William Knight]

Armene var blevet krummet omkring hende som altid. Da han snart holdt hende lidt ud fra sig, sænkede han hagen for bedre at kunne møde hendes blik med et smørret smil.

"På en måde," grinede han. "Eller. Jeg kontaktede kroen på forhånd og spurgte om det var en mulighed for dem at lave det. Så, vi må se om det er spiseligt, når de kommer ned med det." Nogle gange var deres brød ufattelig tørt, men Liam havde da forsøgt sig. Han dumpede ned på sin egen stol.

"Jeg har, selvfølgelig, også bestilt to ingefærøl."

[Kala Patil-Fawley]

Det undgik ikke Kalas opmærksomhed, at Liam ikke slap hende, men i stedet stadig havde hænderne om hendes sider, selv da krammet var ovre. Efter den seneste fest i fornødenhedsrummet var hun desværre fuldstændig bevidst om, at det var dét, der støt forvandlede knæene til budding.

Det var da også lidt af en lettelse, da hun kunne dumpe ned på den anden side af bordet, og erklæringen fik da også hendes bekymringer til at glide lidt i baghovedet.

"Så har vi også lidt at bløde den op med," konstaterede hun med et skævt smil og trak distræt fingrene gennem håret.

[William Knight]

"Netop," Liam kunne ikke undgå at smile underholdt over Kalas bemærkning. Efterhånden havde de nok smagt det meste vildsvinet havde at byde på. "Du skal også have en chance for at spilde en halv liter øl over dig selv, igen." Han kunne simpelthen ikke lade være.

Og snart blev to skummende øl og to mere svampe-agtige stykker kage bragt mod bordet. Det var bestemt ikke benhårdt som brødet kunne være, men han vidste ikke om det burde gøre ham mere rolig.

[Kala Patil-Fawley]

Kala grinede og slog flygtigt blikket ned til bordet, før det igen nærmest magnetisk blev bragt op til hans øjne. Smilet var sejlivet, selvom en uplacerbar følelse af, at hun burde fortælle ham om kysset i fornødenhedsrummet, blev ved at gnave i hende.

Med det beslutsomt skubbet i baghovedet, hævede hun glasset til en skål. "Dejligt at se dig," sagde hun, måske med en smule mere følelse, end det var intentionen.

[William Knight]

Der var ingen tvivl om at Liam mærkede en varm fornemmelse i kroppen, hver gang Kala var i nærheden. Fornemmelsen var intensiveret over de sidste måneder. Måske fordi han havde haft et kæmpemæssigt behov for den. Egentlig var han pænt sikker på, at den havde været der helt fra start. De var bedste venner og båndet var åbenbart tykt nok til at modstå alverdens drama. Glasset klirrede mod hendes, før han satte det mod læberne med et, "I lige måde babe."

"Så," Han trykkede læberne lidt sammen for at få ølskummet væk. "Fortæl mig om kampen." Det stolte udtryk havde allerede markeret øjnene.

[Kala Patil-Fawley]

Kala var ret sjældent den selvfede type, der søbede rundt i egen sovs, men hun kunne ikke kæmpe imod det smørrede smil, hans opfordring fremkaldte. "Tjaeh," svarede hun med et gnistrende blik.

"Vi tørrede muligvis gulvet med Ravenclaw. Ailis C. Finnigan, Jemima Burke og Francesco Hardy var for vanvittige. Syvogtyve scoringer." Tallet blev omhyggeligt formet for at understrege deres indsats. Men det bedste var selvfølgelig gemt til sidst.

"Og, så, jaeh, så lod jeg kun to mål gå ind, såeh." Hun trak henkastet på skuldrene, selvom smilet afslørede enhver illusion om beskedenhed.

[William Knight]

Liam kunne ikke undgå at bemærke hvordan Kala nærmest lyste op, som hun fortalte om bedrifterne. At dømme på hans ansigtsudtryk, var han også temmelig imponeret. Han vidste at slangerne havde vundet, men havde bedt Kala om at gemme detaljerne til de kunne mødes igen.

"For fanden, babe." Smilet om hans læber var bredt. Han lænede sig lidt over bordet, greb fat om hendes hånd og gav den et fast klem. "Talentspejderne må stå i kø nu."

[Kala Patil-Fawley]

Det var kun lidt over fjorten dage siden, at Kala havde siddet tæt med først Elias og senere Ailis i fornødenhedsrummet. Ingen af de hede kys havde dog samme effekt som hans hånd, der lukkede sig om hendes og slap et dusin sommerfugle løs i hendes mave.

"Der var da muligvis én, der var henne at spørge om mine planer efter skolen," indrømmede hun og fangede sig selv i at stryke tommelfingeren blødt over hans fingre.

[William Knight]

Liam tænkte ikke meget over det bløde kærtegn, men han nød det ufortrødent. Han var virkelig stolt over venindens præstationer. Hvis han nogensinde havde været så god til én specifik ting, ville han da også være sikker på at hun støttede ham hundrede procent.

"Fuck, hvor fedt," Fik han sagt, storsmilene. Da han trak hånden til sig igen, var det for at gribe den rundt om glasset, så han kunne tage en velkommen tår.

[Kala Patil-Fawley]

Kala så lidt på sin hånd, efter hans var forsvundet, men hun dvælede ikke længe ved det. I stedet samlede hun gaflen op og brækkede et stykke af kagen af med den, men hun hævede den aldrig til læberne. I stedet lagde hun gaflen fra sig på tallerkenen og faldt hans blik med sit.

"Faktisk..." Hun tog en dyb indånding med bagtanker, der ikke var helt så simple, som de plejede at være. "Jeg havde håbet, vi måske kunne være alene lidt i dag?"

[William Knight]

"Hm," Liam løftede et mørkt bryn, før tungespidsen trak lidt ølskum med sig ind fra mundvigen. Selvfølgelig vendtes tankerne mod rendestenen med det samme. Eller nærmere kroværelset ovenover dem.

"Jeg lejer vel bare værelset, når vi er færdige med øllen?"

[Kala Patil-Fawley]

Det var måske mere direkte, end Kala plejede at være, men følelsen havde kun vokset sig stærkere siden festen efter Quidditchkampen. Og hun nikkede lidt til tilbuddet.

"Fortæl mig om, hvad der er sket siden sidst," opfordrede hun blødt og samlede gaflen op i et forsøg på at opføre sig helt normalt.