Løve til løve

[Felix Burke]

Vanya Patil-Fawley

Det var sent en almindelig tirsdag aften og Felix sad i sofaen foran pejsen og nød den dejlige varme, som kom fra den blafrende ild. Det var svært at være andre steder på dette tidspunkt af året, nok var Hogwarts et slot, men det betød ikke ligefrem at der var lækkert og varmt at være.
Det var ikke så mærkeligt at Vanya havde slået sig ned overfor med sine lektier, de havde da også erobret hele opholdsstuen sammen, der var ingen der turde skubbe to elever på syvende årgang, hvoraf den ene var præfekt og den anden var fra den skræmmende fuldblodsslægt Burke, væk.
Da den anden løve endelig begyndte at pakke sine ting væk, betragtede Felix hende nysgerrigt og lagde hovedet lidt på skrå.
"Så blev du færdig med opgaven i forvandling?" Spurgte han, da han genkendte den bog hun sad med, den havde han selv siddet med tidligere.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya lå halvt henslængt i den røde sofa, med benene en smule trukket op, og en arm hvilende på armlænet. På hendes skød lå en tyk bog som hun træt bladrede frem og tilbage i, samt med at hu troligt nedskrev noter på et pergament der lige akkurat kunne ligge på bogens ene side.

Det lange tykke sorte hår faldt ned langs hendes ene skulder, og hun havde gjort et forsøg på at det ikke ville falde ned i hovedet på hendes hele tiden. Hun så op og spjættede nærmest da Felix brød stilheden der havde været mellem dem et godt stykke tid.
"Jaa det gjorde jeg." Bemærkede hun og løftede hovedet for at se på ham med et bredt smil. "Den blev ganske vellykket, og du?"

[Felix Burke]

"Samme her." Bemærkede han og trak på skuldrene med et smil. Den havde ikke været så udfordrende endda, ikke efter hans vurdering i hvert fald.
"Men jeg må indrømme, at jeg selvom jeg ikke har noget imod det, glæder mig til at slippe for at lave opgaver.. om nogle måneder." Sagde han og pillede lidt ved sit slips, som han løsnede lidt op. Det var vel okay, nu det efterhånden var sent og de alligevel sad herinde i opholdsstuen.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya havde aldrig tilladt sig selv at sidde flere timer og sukke over en opgave, derfor gik hun særlig meget op i at følge med i timerne. Det betød også at hun havde tid til så meget andet, men også hvorfor at mange troede at hun ikke rigtig duede til noget fordi hun ikke virkede til at tage tingene seriøst. De skulle bare vide.

Det brede smil forvandlede sig langsomt til et lille grin, og hun kunne ikke lade være med at nikke ivrigt i enighed. "Ja, for mit vedkommende bliver det bare erstattet af kontorarbejde." Hun skar en grimasse.

Vanya havde for længst knappet den hvide skjorte lidt op og trukket ud af både sko og strømper.

[Felix Burke]

Kontorarbejde. Det var nok ikke der Felix ville ende, eller var det? Han var langt fra så specialiseret som sine forældre, selvom han havde været tiltalt af sin mors profession som helbreder på Mungos.
"Er det ikke det du ønsker?" Spurgte han og lod blikket glide diskret ned over hende. Det var svært andet, når han nu sad overfor sådan en pæn pige, der tilmed havde bare fødder, hvilket han sjældent fik lov til at se som en konservativt opdraget fuldblodsdreng.

[Vanya Patil-Fawley]

"Jeg skal jo være advokatelev." Forklarede Vanya der var yderst stolt over at have landet en stilling i ministeriet, og var blevet valgt ud af flere forskellige kandidater. Hun lukkede bogen og lod pergamentet sidde i, så vidste hun hvor hun var nået til. Den blev lagt over på bordet og efterfølgende sank hun ned i sofaen og strakte sig så lang hun var.

"Bestemt. Jeg glæder mig, selvom det bliver ufattelig hårdt i starten" sukkede hun og vendte sig rundt så hun lå på siden. Armen blev løftet så hun kunne hvile hovedet. "Hvad med dig Burke? Hvad har dine forældre af planer" spurgte hun med et hævet bryn.

[Felix Burke]

"Advokatelev." Gentog han med et imponeret blik i sine øjne. Vanya var på mange måder en heks, som de fleste drenge drømte om at være sammen med, men færreste havde mod på rent faktisk at være. Imens Vanya rykkede rundt på sig i sofaen, satte Felix sig også til rette og lagde ankelen på sit knæ og armen hen over sofaryggen.

"Mine forældre har ikke så mange planer, jeg kan vælge som jeg vil, så længe jeg vælger." Bemærkede han og smilede skævt. "Jeg har overvejet Mungos, eller måske at blive Auror, selvom jeg må indrømme at jeg nok ikke ligefrem ville være en populær skikkelse i den afdeling." Bemærkede han og smilede skævt. Hans familie var ikke ligefrem associeret med folk der kæmpede mod mørkets troldmænd.

[Vanya Patil-Fawley]

"Mmh" svarede Vanya som blikket spillede udfordrede til Felix. Det syntes hun også selv, hvis hun selv skulle sige. Det var ikke fordi at hendes forældre som sådan havde de største krav til hende, men det var jo nemt for hende at føle når nu hun selv havde taget så glimrende karrierevalg.

"Nårh, så hvis du gerne ville være skibskaptajn eller konditor, så ville de være stolte og tilfredse?" Spurgte hun drillende og blinkede til ham. Hun kendte godt til hvad familier som hans havde af krav og forventninger. Men måske han ikke havde det så slemt som nogen af de andre på skolen?

"Der er ellers noget ret tillokkende ved sådan en Auror"

[Felix Burke]

Felix slap en afdæmpet latter hen over hans læber over hendes bemærkning og trak på skuldrene. "Skibskaptajn." Bemærkede han og rystede smilende på hovedet, som om det forslag var helt hen i vejret.
"For at være ærlig, så synes jeg det virker spændende." Bemærkede han og kløede sig på hagen med en overvejende mine. Og så var der selvfølgelig det ved det, at han kom til at se ud som lidt af en helt og det var sådan næsten den eneste grund for at gøre det. Rimelig egoistisk, men Felix elskede at rende rundt og ligne en der reddede andre.

[Vanya Patil-Fawley]

"Mmh. Med sådan en fjollede hat og en kat på skulderen" Kommenterede Vanya og smilte underholdt. Hun havde været på op til flere museer inde i London og der hang en del billeder med mænd der godt kunne beskrives som sådan en gammel kaptajn på en lille jolle. Smilet blev bredere da hun kom til at forestille sig Felix se sådan ud.

"Det kan jeg godt forstå." Hun kunne ikke se sig selv i erhvervet, men det betød ikke at hun ikke kunne se hvad andre måtte falde for. "Men så har du da også et vigtigt valg at træffe." Bemærkede hun med et hævet bryn.

"To meget respektive og attraktive stillinger" mussede hun og lod blikket vandre op til hans ansigt.

[Felix Burke]

Felix anede ikke rigtig hvad Vanya talte om, men han smilede da en anelse og lod som om at han var helt med på hvad hun sagde. En kat på skuldrene lød dog næsten som en heks.
"Det har jeg." Sagde han og strøg sine fingre gennem håret.
"Det er jo ikke engang sikkert jeg kan blive auror, en del konkurrence om stillingerne der, så måske bliver det tilfældigheder der beslutter det." Bemærkede han og smilede skævt. Han havde ikke tænkt sig at løbe efter noget, der aldrig ville blive til noget. Det virkede for meningsløst i hans øjne og han var ivrig efter at få så meget status at folk ville se op til ham.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya gengældte hans smil, og var på sin vis en smule glad for at de ikke fortsatte den snak, og i et tilfælde som dette satte hun pris på Felix' høflighed til ikke at gøre hende fuldstændig til grin over den sjove bemærkning. Selvom; hvem ville ikke gerne have en kat på skulderen, men det var måske kun hende?

Løvinden var glad for at hun var sikret, og at hun ikke var endt i det uendelige karriereræs. Nu skulle hun bare koncentrerer sig om de sidste måneder og til sidst de afgørende prøver og så var hun sådan set klar til at tage hul på voksenlivet. - Nåja og så var der det stående boligproblem stadig aktuelt, men det var ikke noget hun havde taget hul på endnu. Hun var nødt til at tale med Kala Patil-Fawley om hvor meget de kunne holde ud at bo sammen i en fælleslejlighed, eller om det var bedst at finde noget hver for sig. Selvom hun udmærket kunne se det praktiske i det, når de nu kendte hinanden så godt.

"Så du overvejer faktisk at lade helt være med at forsøge?" Spurgte hun noget skeptisk og så på ham med et hævet bryn. Men hvis han havde ret i at der var mange der søgte, skulle man nok også virkelig være dygtig inden for faget og have de rigtige snit i de rigtige fag.

[Felix Burke]

"Nææ, det gør jeg egentlig ikke." Bemærkede han og skar en diskret grimasse, derefter trak han overvejende øjenbrynene sammen.
"Men jeg har heller ikke tænkt mig at bruge fem år af mit liv på at prøve at søge, så meget vil jeg det ikke, så vil jeg hellere arbejde på Mungos." Sagde han og trak på skuldrene, hvis det skuffede pigen foran ham, så måtte det jo gøre det, han havde intet behov for at forsøge at tilfredsstille hendes forventninger til andre.
Derefter lagde han hovedet tilbage mod ryglænet og sukkede dybt, blot for at glide længere ned for at slappe mere af.

[Vanya Patil-Fawley]

"Det er klart." Svarede Vanya og nikkede. Det kunne hun som sådan godt forstå, og i sidste ende skulle Felix jo forsøge sig med det der gjorde ham mest glad, eller som vendte sig på helt særlig god måde i maven. Men indtil videre havde han tid nok. Desuden kunne han jo også bare arbejde lidt her og der indtil han fandt ud af hvad han ville.

"Det er der desuden heller ikke noget i vejen med" skyndte hun sig og pointerer. Man var ikke af højere rang bare fordi man sikrede sig en ministerplads. Hun sendte ham et lille smil.

"Så hvis jeg kommer til skade eller føler mig sløj, skal jeg bare komme til dig?" Spurgte hun og holdte blikket mod hans ansigt, og fulgte ham som han sank længere ned.

[Felix Burke]

Felix grinede afdæmpet. "Det må du gerne, jeg ved ikke helt hvor ansvarligt det ville være i øjeblikket, men måske om et år." Bemærkede han og lagde hovedet let på skrå.
"Jeg kan ikke meget andet end en helt almindelig episkey i øjeblikket." Mumlede han en anelse flovt og lod blikket glide ned, mens han kløede sig lidt i nakken. Det var en smule svært at snakke med en pige som Vanya der ikke åd hvert et ord han sagde råt, men samtidig var det også en del sjovere.