Hjerter overalt

[Briony N. Baines]

Aloysius W. Bagman

Det var ikke rigtig Valentinsdag mere, men det var den Hogsmeadeweekend der var tættest på og som altid var den lille landsby fyldt med turtelduer der ikke havde blik for andre end hinanden. Det var selvfølgelig et billigt trick, et forsøg på at få lokket dem til at købe lidt ekstra slik og lidt ekstra varm kakao. På De Tre Koste var der dog ikke særlig travlt, specielt ikke efter de yngre elever var gået videre til Kandisbaronen.

Briony sad næsten og kedede sig, imens hun fyldte saltbøsser ved et bord som var gemt lidt væk, så hun ikke generede kunderne. Hun kunne have gjort det med magi, men saltbøsserne var små og salt var risikabelt og derudover også mad. Det kunne hurtigt gå galt.
Da Louis kom ind på De Tre Koste, blev hun pludselig helt rød i hovedet og skyndte at forsøge at gemme sig ved at dukke hovedet under bordet, uden helt at forstå hvorfor hun gjorde det, men nu hun havde gjort det virkede det dummere at stoppe med det. Imens skruede hun låget på en saltbøsse og håbede at han ikke havde set hende.

[Aloysius W. Bagman]

Valentinsdag var altid en lidt underlig dag og ikke nær så morsom som dagen før valentinsdag, hvor alle pigerne for alt i verden søgte én at mundkysse og måske lidt mere med. Sådan var det i hvert fald for Louis, der var blevet trukket med på Kostene af drengene.

Her ventede dog en glædelig overraskelse i form af en blondine, som gjorde et imponerende dyk. Med et bredt grin smørret om fjæset, skridtede han hen til baren, hvor Briony var forsvundet.

"Du burde næsten have overvejet en karriere i Quidditch med den fart."

[Briony N. Baines]

Troldepis. Hun havde virkelig ikke gennemtænkt dette. I løbet af et øjeblik havde hun rettet sig op og viftede lidt med saltbøssen.
"Åh ja, jeg var lige ved at tabe den." Sagde hun og var usikker på om hun blev varm i kinderne pga. Louis eller fordi hun følte sig flov over at sige, at hun havde tabt en af bøsserne.
"Er ked af i tabte kampen." Bemærkede hun men havde svært ved at holde et diskret smil væk fra sine læber ved tanken om at Slytherin havde vundet, mest fordi at Kala så havde vundet. Briony var måske nok ude af Hogwarts, men det var svært at slippe tingene helt.

[Aloysius W. Bagman]

Louis følte sig ret meget ovenpå. Ikke, at det var svært med Briony rodende rundt bag baren. Med et skævt smil trak han hånden gennem håret, men det kom aldrig til destinationen, før han stivnede i et splitsekund, da hun nævnte kampen. Hånden droppede ned og han trak henkastet på skuldrene.

"Sådan er det jo, når man spiller mod Slytherin. Der er ingen kneb for feje. Men det kan du vel godt huske," bemærkede han.

[Briony N. Baines]

Nu var det Brionys tur til at stivne. Hans bemærkning fik hendes øjne til at skinne en anelse og hun blev pludselig meget frustreret over at være på arbejde.

"Hvad skulle det så være?" Spurgte hun, med en undertrykt irritation i stemmen, frustreret over at hun ikke kunne svare igen, fordi hendes chef havde lange øre.
I stedet for at vente på hans svar, tog hun en flaske op og stillede den på bordet og så spørgende på ham. Hun håbede lidt på at han ville sige ja, så hun kunne hælde et glas stærk ildwhiskey op til ham.

[Aloysius W. Bagman]

Louis havde øjne i hovedet og kunne sagtens se, at Briony blev irriteret, men det var trods alt hende, der var startet. Blikket faldt til flasken, hun havde trukket frem.

"Bare ingefærøl. Du ved, hvordan skolen er med den slags," pointerede han med et enkelt blik over mod drengene.

[Briony N. Baines]

Som altid var Louis den der havde overhånden i situationen og Briony kunne aldrig finde ud af at slappe af. Det var som om han nåede ind under huden på hende med bare de mindste ord.
"Du plejer da ikke at hænge dig så meget i regler." Bemærkede hun, men satte dog flasken væk og tog i stedet et krus og vendte sig mod tønden med ingefærøl. Langsomt gik hun igang med at fylde hans krus og forsøgte samtidig at falde lidt til ro.

"Værsgo." Bemærkede hun og smilede derefter til ham, mens hun lagde hovedet på skrå, på sådan en 'var der ellers noget?' måde. En del af hende havde lyst til at han blev og snakkede med hende, men hun havde ikke tænkt sig at opføre sig desperat.

[Aloysius W. Bagman]

Louis hang sig ikke meget i regler, når der ikke var den mindste risiko for at blive opdaget. Men der var mere end én åbenlys grund til, at han ikke var på Gryffindor, og han trak bare på skuldrene af hendes kommentar.

"Tak," svarede han og fiskede mønterne frem, før han gik tilbage til drengene. Der skulle et krus varm ingefærøl og en snak om Montrose' fremgang i ligaen, inden han havde glemt, at han var lidt irriteret på Briony, og da han gik tilbage til baren, var det med et skævt smil om læberne.

"Såeh, hvor lange er vagterne her?"

[Briony N. Baines]

Briony havde ikke mange andre steder at gå hen og fik da også en smule travlt, da en gruppe højlydte gryffindorelever spankulerede ind på kroen. Da hun havde betjent dem og var tilbage til baren, genoptog hun arbejdet med saltbøsserne og forsøgte at lade være med at skæve over mod Louis' bord hele tiden. Hun fortrød lidt, at hun havde talt sådan til ham, efter hun ikke havde set ham så længe. Det var bare svært at kunne lide en som ham, fordi hun havde overbevist sig selv om, at han bare så hende som noget han kunne hygge sig lidt med af og til.
"De er ikke så lange, eller nogle gange er de, men idag skal jeg kun arbejde en time mere." Bemærkede hun og smilede en anelse.

[Aloysius W. Bagman]

Planen havde egentlig være bare at bestille en ingefærøl mere, men så smilede Briony til ham, og Louis endte med at slå sig ned ved baren. Han nikkede lidt til svaret, uden helt at vide, hvorfor han havde spurgt.

"Du burde komme ned til os, når du er færdig," konstaterede han.

[Briony N. Baines]

Da han satte sig gik hun ud fra at han ville have mere at drikke, så hun hældte endnu en ingefærøl op til ham og nikkede en anelse, efter hun havde sat den foran ham. Hun var ikke helt sikker på hvad det han sagde betød, var de bare venner nu? Det var måske også det bedste, selvom tanken gjorde hende en smule skuffet.
"Ja, lyder hyggeligt." Sagde hun og smilede skævt. "Jeg kunne også godt bruge en ingefærøl snart." Bemærkede hun og tog derefter en våd klud i nærheden og begyndte at tørre baren af, mest for at distrahere sig selv fra Louis' pæne øjne.

[Aloysius W. Bagman]

Louis hævede brynene lidt over Briony, der syntes at have læst hans tanker. Han erindrede i hvert fald ikke rent faktisk at have bestilt en ingefærøl mere, men han smilede taknemmeligt til hende, da hun stillede den foran ham.

"Ja, det er ikke helt det samme at servere dem som at bestille dem, eh?" bemærkede han med et lydløst grin.

[Briony N. Baines]

Briony var vel bare efterhånden vant til at folk der kom op til baren, ofte var tørstige.
"Nej, det kan man ikke sige." Sagde hun og sendte et lidt misundelig blik mod hans ingefærøl og pressede læberne mod hinanden, fordi hun tænkte på hvordan den friske drik ville føles mod hendes læber.
"Selvom jeg efterhånden er blevet ret god til at servere dem, eller, det siger folk i hvert fald." Bemærkede hun med et smil og anstrengte sig for at gnide en plet væk fra bordfladen.

[Aloysius W. Bagman]

Tilfreds med ikke at være den, der stod bag baren, slikkede Louis sig om læberne, bare for at få eventuelt skum med. Han sendte hende et af de gavtyvesmil, han vel efterhånden var både berømt og berygtet på skolen for.

"Jeg har i hvert fald ikke set nogen gøre det bedre end dig," svarede han med et glimt i øjet.

[Briony N. Baines]

Smilet fik Brionys hjerte til at hoppe et slag over og hun havde lyst til at slå sig selv over at hun reagerede sådan.
"Nej, jeg er den bedste." Bemærkede hun ironisk med et skævt smil, mens hun gnubbede så hårdt på bordet, at hendes hår gled ned foran hendes ansigt. Det var ikke så tilfældigt, for hun havde bemærket at hendes kinder var ret varme.
"Jeg øhm, tager lige en bordtørringsrunde, så er jeg tilbage." Bemærkede hun og gik rundt om baren og ud på gulvet hvor alle bordene stod. På den måde ville hun give sig selv lidt tid til, at køle ned og det var også grunden til, at hun var meget påpasselig med at få tørret selv den mindste plet væk.