Varme kinder

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth havde ikke været der særlig længe før hun var gået i krig i punchen, hvilket havde resulteret i at hun ganske kort tid efter valsede rundt mellem de andre elever. Hun sang energisk med på sangene der blev spillet og dansede lystigt med hver eneste gang hun blev hevet med ud på gulvet.

Hun mente selv hun havde været rundt for at hilse på dem af hendes venner der også deltog og befandt sig nu ude i køkkenet da sulten havde trængt sig på. Hun var dog ikke kendt for at snage i andre folks hjem og derfor stod Elizabeth bare over skålen med chips som egentlig skulle bæres ud på bordet. Hun havde beslaglagt dem på forhånd.

Der var stille i køkkenet i forhold til larmen der ellers spredte sig i det store hus. En stilhed som hun nød i fulde drag. Hun smånynnede og greb ud efter sit glas med øl.

Til Adam Jordan

[Adam Jordan]

Aaron havde været tilstede fra da festen begyndte. Han havde holdt opsyn med Fred Weasley, og hjulpet med oppyntningen af huset, så det var klart.

Han havde også fået en del af den gode punch, og forskellige slags øl. Og nu hvor hans egen igen var tom, var det vist på tide at finde sig en ny. Derfor første hans vej ud i køkkenet, hvor han fik øje på Elizabeth, som han ikke havde set i noget der mindede om timer.

"Burde du ikke melde dig til skolekoret?" Spurgte han drillende, og stillede sig ved siden af hende ved chipsskålen.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabehts blik gled først op da lyden af Aarons genkendelige stemme nået hende. Et skævt smil trak op og hun rystede på hovedet. "Næh du. Nok vil jeg gerne have en finger med i alt hvad der sker, men jeg nægter at være en af dem der står med en tudse!" sagde hun og spruttede let af grin. Hun stak en albue i siden på Aaron.

Hun proppede munden fuld af chips og var stille i et øjeblik som hun gumlede lystigt. "De er smadder gode" mumlede hun.

[Adam Jordan]

Aaron himlede med øjnene af hende og grinede lidt til trods for det. "Det er da alle tiders at stå med en tudse i hænderne og synge sine lunger ud," lød det fra ham, mens han lænede sig op ad køkkenbordet, og trak skålen med chips hen til sig, så han selv kunne tage sig en mundfuld, inden Elizabeth havde tømt den.

"Det er de," svarede han og kom en håndfuld i munden, så der ikke var plads til meget andet. "Får du hygget dig?" Spurgte ha n og havde stadigvæk dårlig samvittighed over ikke at have fulgtes med hende til festen.

[Elizabeth McLaggen]

"Jeg gør det kun hvis du gør det. Tudsen ville klæ' dig. Og jeg kan faktisk godt ramme en tone" sagde Elizabeth smilene. Hun små lo af tanken og rystede opgivende på hovedet. Det ville ikke ske i en million år at hun ville tilmelde sig koret. Hun havde alt for meget krudt, og når hun endelig sad stille var det med hænderne filtrede ind i garn eller smurt ind i ler. Synge kunne hun alle steder.

"Nu er du her jo" sagde hun og blottede tænderne. Hun vaklede lidt som hun ville læne sig ind over bordet for at få fat i den næst største skål med chips. "Jeg vil bare voldsom frådern på." hun tog sin øl fra bordet og løftede den op. "Jeg mangler dog mer' af det her"

[Adam Jordan]

Aaron fnøs underholdt og rystede så på hovedet. "Du vil ikke høre mig synge," påpegede han. "Ikke hvis du har din hørelse kær." Han blinkede drillende til hende, og spiste videre af den skål chips, som han havde hamstret fra hende.

"Udover mit ellers fuldkommen fabelagtige selskab?" Spurgte han og rystede på hovedet af hende. "Du var jo ikke fuldkommen begejstret for at komme?" Det huskede han, da de havde talt om det på skolen blot en uge forinden. "Jeg kan se, at andre ikke får glæde af dem." Aaron lo.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth lo. Hun strøg flygtigt et par fingre gennem det rødblonde hår og puffede til ham med sin hofte. "Men jeg tror at jeg ville være godt underholdt" bemærkede hun med et drillende glimt i øjet.

"Det er altid lidt angstprovokerende med mange mennesker" sagde hun og kiggede lidt på ham. Hun havde intet problem med dem hun havde mødt før, og det var endda ikke altid at der var nogen trigger. Det hjalp dog når hun fik lidt at drikke. "Øl hjælper" sagde hun og forlod kort Aarons side for at gå om på den anden side af disken for at tage en øl fra kassen.

"De skal da være velkommen. Men jeg må indrømme at det ikke gør mig noget at have dit selskab for mig selv" sagde hun og lo. Hun pillede lidt ved den åbnede glasflaske inden hun tog en ordenlig tår.

[Adam Jordan]

Aaron havde ikke selv problemer med mange mennesker. Tværtimod var det i de store samlinger, at han havde det bedst. "Øl hjælper på alt," fortalte han og løftede selv sin egen flaskeøl, og rakte ud for at skåle med hende.

"Og nu da du har mig helt alene, hvad vil du så stille op med mig?" Spurgte han drillende og sendte hende et bredt grin.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth strøg en gylden lok bag øret. Hendes blik flakkede og hun gned fingrene imod køkkendiskens glatte overflade. Hendes hjerte slog en gang over og bankede voldsomt bag brystet på hende. Hun gjorde afstanden imellem dem mindre med et par enkle skridt og efter hun havde taget endnu en tår af sin øl satte hun den på bordet.

I en så hurtig bevægelse at Elizabeth ikke en gang nået at overveje hendes handling trak hun fat om Aarons trøje for at trække ham ned til sig så hun kunne presse sine læber imod hans.

[Adam Jordan]

Aaron tog endnu en mundfuld chips, og mente selv, at hans egne ord havde været i sjov. En form for venskabeligt drilleri. Han løftede derfor sit ene øjenbryn, da Elizabeth satte sin øl ned på bordet uden at svare ham, og kom nærmere.

Overraskelsen var tydelig i hans blik, da hun tog fat i hans trøje og trak ham ned til et kys. En mærkelig lyd undslap hans læber, mens han mildest talt blev taget på sengen, og ret meget glemte at gengælde kysset. Da han trak hovedet til sig igen, havde han det som om, at han havde løbet tusind kilometer.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth var et stort smil. Hun lo mildt. Var det for at dække over den brøler hun netop havde udsat sig selv for? Eller dulme de følelser der pludselig sprang frem som solen, omringet af tunge skyer? Hun drejede kroppen så hun stod med siden til Aaron og samlede fingrene om sin øl og tog igen en stor tår. Det skulle drikkes væk. Hun skulle være så fuld at hun ikke længere var flov over situationen.

Hun stak hånden ned i chipsskålen og fyldte munden. "Så har vi også prøvet det" sagde hun og trak på sine skuldre. Hun blev nødt til at lade som om det ikke var noget særlig stort. Han gengælde ikke engang kysset. Det korte rundt i hovedet på Elizabeth der mildest talt var forvirret selv.

[Adam Jordan]

Aaron havde ikke den fjerneste idé om, hvordan han skulle håndtere den her situation. Derfor endte han blot med at rømme sig, og tage en meget stor tår af sin øl. Den måtte kunne fjerne akavetheden over, at han ikke havde gengældt kysset. Han vidste ikke engang hvorfor, han ikke havde gjort det. Normalt gengældte man da kys, når flotte piger kyssede en, ikke?

Han nikkede enigt. "Jep," kommenterede han og så lidt ud i luften. "Jeg tror vist, jeg skal have en mere," mumlede han for sig selv, mens han gik hen til vinduet, og fik fisket en ny flaske op fra kassen under vinduet.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth prøvede ihærdigt i ikke at fornærmet, generelt ville hun slet ikke begynde at gøre noget stort ud af det. Aaron var en af hendes mest tætte venner hun havde, og en del af hende ville ønske hun aldrig havde kysset ham, også selvom hun gerne ville. Kys på forkerte tidspunkt kunne ødelægge et venskab, og det var da det sidste hun ville. Men det skulle ikke ødelægge noget hos dem. Det var hun da fast besluttet på. - Hvorfor mistolkede hun også hans drillende tone? Forventede han da ikke at det bød sig til et kys?

Hun var frustreret. Dog ikke nok til at lade det påvirke hende helt. Så da Aaron lavt og mumlende, men forstående talte om en ny øl var Elizabeth ikke sen til at reagerer. "Vil du tage en med til mig" hun havde få sekunder inden tømt flasken. Nu skulle følelserne dæmres.

[Adam Jordan]

Aaron kiggede hen på hende, så nikkede han. "Ja," svarede han, en lille smule kort, mens han lænede sig ud af vinduet igen og fiskede en øl mere frem. Hans hjerte i brystkassen hamrede på fuld knald, mens han ikke anede, hvordan han skulle se på Elisabeth eller tale med hende som før.

Vic. Vic måtte helt klart have nogle tips!

Han tog ølflaskerne med hen til bordet igen, og rakte den ene til Elizabeth. "Skål," sagde han og åbnede sin egen, inden han løftede den til en skål.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth endte dog med at sende ham endnu et smil. Der burde absolut ikke blive skabt dårlig stemning. Hun løftede flasken imod Aarons så det klingede en smule. "Skål!" sagde hun og tog en tår. Hun lænede sig imod køkkenbordet og trak vejret dybt ind et par gange.

Der blev ikke delt ret mange ord mellem de to. For ganske kort tid efter blev de afbrudt af et par alt for fulde medstuderende, og resten af aftenen foregik for Elizabeth ude i stuen.

Lukket