Når stormen har lagt sig

[Briony N. Baines]

Elias Oliver Wood
Hogsmeadeweekend
Januar

Den store mængde yngre elever havde været gennem De Tre Koste og nu gået videre til resten af butikkerne i Hogsmeade. Der var stadig et par af de ældre tilbage rundt omkring, der dog ikke var så ivrige efter at komme ud og købe slik. Briony havde dog ikke så travlt, hendes vagt var næsten ovre og en anden kropige var lige kommet og ved at gøre sig klar i baglokalerne. Iført sit arbejdstøj og et forklæde, tullede hun rundt og tørrede borde af, i godt humør efter en lang arbejdsdag og en masse glade elever. Da hun havde tørret det sidste bord af, gik hun op til baren, sukkede dybt og begyndte at binde forklædet op. Tilsidst lagde hun det fra sig og begyndte i stedet at hælde en ingefærøl op til sig selv. Da hun vendte sig om, så hun at Elias' havde rejst sig for at gå og hun smilede og vinkede lidt til ham, men ventede dog på at vennen var gået inden hun gik hen til hans bord.
"Jeg har fri nu, hvis du har tid." Sagde hun og smilede til ham, helt rød i kinderne over al arbejdet.

[Elias Oliver Wood]

Smilet om anførerens læber var mildt, da øjnene ramte Briony og vennerne forlod ham for de kølige stræder. Han havde fået drukket en varm ingefærøl og fået varmen tilbage i fingrene, men udsigten til at møde den kolde luft var ikke appellerende. Derfor nikkede han, da den lyshårede heks kom hen til bordet og tilbød ham selskab. "Selvfølgelig." bemærkede han med en nikken.

"Slå dig bare ned, Bri," Øjnene faldt på stolen ved den anden side af bordet.

[Briony N. Baines]

"Tak." Sagde hun og sukkede lettet op, da hun kunne hvile fødderne. Forsigtig og uden at ramme ham, strakte hun sine ben og smilede en anelse.
"Det er hårdt at arbejde her, men jeg er nu ret glad for det." Bemærkede hun og strøg en lok af sit hår bag ved øret. Efterhånden havde folk glemt alt det der var sket, sjældent fik hun nogle bemærkninger, men de kom da af og til. Det var dog rart at føle, at nogen havde brug for hende.
"Hvordan går det?" Spurgte hun nysgerrigt og drak lidt af sin øl.

[Elias Oliver Wood]

Øjnene bevægede sig lidt rundt i rummet. Han kunne forestille sig at man nok havde temmelig mange bolde i luften, når man arbejdede i en krostue. Selv når stedet ikke var propfyldt, kunne kunder nok fylde betydeligt med deres fordrukkenhed. Han sendte hende et blødt og opmuntrende smil, da blikket fangede hendes igen.

"Det er ærligt arbejde. Jeg er glad for at du synes at det er fedt," bemærkede han. Det måtte næppe være nemt. Til hendes spørgsmål, strøg han tænksomt en finger over det tomme krus.

"Det går," Det lød lidt trukkent. Ovenpå et heftigt nytår og forvirrende undvigelsesmanøvre omkring en anden blondine, var han temmelig udmattet. "Tingene spidser lidt til, nu hvor det er det sidste semester."

[Briony N. Baines]

Det var virkelig ærligt arbejde og selvom man skulle tro, at en pige som Briony ville hade sådan noget, havde hun fundet ud af hvor rart det føltes at tjene sine egne penge. Den frihed var svær at slippe, når man havde fået smag for den. Hun smilede blot over hans ord og drak lidt mere ingefærøl, som heldigvis ikke var særlig stærk, for ellers ville den have steget hende til hovedet hurtigt.

"Nåh ja, ja, det må være hårdt." Sagde hun og smilede opmuntrende til ham. Det var en underlig følelse, at det var hende der virkede som om hun havde overskud.
"Men du klarer dig jo altid så flot, jeg kender ingen der går så meget op i quidditch som dig, eller jo, det gør jeg, men du gør det jo godt." Bemærkede hun og smilede.
"Og lige om lidt er det sommer og så er du færdig og er berømt quidditchspiller." Sagde hun og slog lidt ud med hånden. Når man var en pige som Briony var alle andre meget dygtige og det var inkluderede også Elias.

[Elias Oliver Wood]

Ofte drillede folk Elias med hans dedikation til sporten. For ofte virkede det som om det betød mere for ham end noget andet. Det føltes nu også rart at Briony roste hans præstationer. Især nu hvor presset var så stort. Han vidste nu ikke lige med fremtidsudsigten. Sommetider virkede det som om han skulle have haft en backup-plan.

"Det er sødt af dig," Han grinede lidt forlegent, før han kløede sig bag det brune hår i nakken. "Altså. Det er et vildt godt selvtillidsboost, men jeg aner virkelig ikke om jeg kan formå så meget på et par måneder."

[Briony N. Baines]

"Hm." Sagde hun lettere overrasket over hans reaktion. Hun havde jo heller ikke set ham spille i noget tid, men tilsidst smilede hun dog og trak på skuldrene.
"Hvis du arbejder hårdt, så skal det nok komme." Bemærkede hun og rykkede lidt rundt på glasset med øl mens hun tænkte.
"Hvis det altså er det du vil." Sagde hun så, Briony kendte alt til at føle sig presset til at gøre og være noget, fordi det var det andre ville have en til. Nogle gange i så høj grad, at hun ikke havde forstået, at det var det der skete.
"Gør det dig glad at spille quidditch?" Spurgte hun så og lænede sig lidt frem.

[Elias Oliver Wood]

Det var virkelig det han ville. Elias havde været motiveret af hans far, så længe han kunne huske. Så da han startede på Hogwarts var målet først at komme på Quidditchholdet. Dernæst at blive anfører. Derefter at holde Quidditchpokalen i hænderne, og måske blive bemærket af en talentspejder. Det var idealistisk.

"Mere glad end noget andet," svarede han med et bestemt nik og et engageret udtryk i blikket. Han grinede dernæst lidt over sin egen fjollede dedikation.

"Jeg ved godt at der er mere i verden end det."

[Briony N. Baines]

Briony var ikke så overrasket over svaret, men glad for lige at få det bekræftet. Det var trods alt lidt som om det var noget han altid havde skullet. Hun nikkede derefter langsomt, men stoppede da han kommenterede på at der var andet i verden end det. Et skævt smil dukkede op på hendes læber.
"Er der?" Spurgte hun påtaget overrasket.
"Nå men sig til når du opdager det." Bemærkede hun. "Jeg har hørt de fleste teenagedrenge er ret optaget af piger, er der ikke en du er vild med?" Spurgte hun og kneb nysgerrigt øjnene sammen, mens hun spidsede sine læber.

[Elias Oliver Wood]

Elias var egentlig ikke så sikker på resten af verden, eller hvad der foregik i hjernen på folk hvis liv ikke drejede sig om Quidditch. Han kunne dog mærke varmen i ansigtet, da Briony spurgte ind til om han var vild med nogen. Det var et komplekst spørgsmål, selvom det lød relativt simpelt lige nu.

"Øhm," Tandrækken blottede sig lidt. Han trak dog på skulderne, da han fangede sig i det. "Der er en som jeg vel har... været lidt interesseret i. Men hun er fandens irriterende." Han fugtede læberne og overvejede om han skulle sige yderligere. 

[Briony N. Baines]

Briony havde pludselig forvandlet sig til en pige, der næsten lignede en der kun havde haft problemer som 'hvilken fyr kan lide dig?' og 'hvem kan lide hvem?'. Det var en dejlig simpel verden at være i.
"Irriterende?" Gentog hun overrasket og grinede derefter lidt, mens hun skjulte sine tænder med sin hånd.
"Sødt." Bemærkede hun og lænede sig ind over bordet, så hun kom tættere på ham.
"Hvem er det?" Spurgte hun. "Jeg lover jeg ikke siger noget." Bemærkede hun og smilede bredt, selvom hun selvfølgelig ikke vidste helt hvor galt Elias' situation var.

[Elias Oliver Wood]

Elias vidste ikke just om det var sødt. Faktisk var det lidt af et problem. Desuden var Alissa Avery forlovet, og tingene var ret så komplekse mellem dem. Han vidste dog at han havde gjort fejlen i at røbe hvem hun var til andre én gang for meget, og derfor måtte han ryste på hovedet. 

"Ikke at jeg ikke stoler på dig, Bri," bemærkede han med et mildt smil. "Men jeg har lovet hende, du ved." Der blev trukket en anelse på skuldrene, før han pillede ved hanken på sit krus.

"Jeg burde nok bare fokusere på Qudditch. Simple spilleregler."

[Briony N. Baines]

Nu blev Briony mistænksom. Hun trak sig tilbage og så overvejende på ham. Hvem var den pige, som ville holde Elias en hemmelighed? De fleste ville elske at blive set som en som ham.
"Hvad har du rodet dig selv ud i?" Sagde hun en smule skeptisk.
"Hvis en pige ikke vil være sammen med dig sådan helt så er der altså noget galt med hende, du fortjener ikke at blive behandlet som en hemmelighed." Bemærkede hun. Det var måske meget godt at han ikke havde sagt hendes navn, for Briony havde lyst til at hælde byldesaft i hendes græskarjuice.

[Elias Oliver Wood]

Egentlig var Elias ikke for sikker på hvad han 'fortjente'. At være i et forhold, var ikke en tanke der havde appelleret til ham førhen. Det var en distraktion fra andre planer. Han viftede lidt afværgende med hånden over venindens kompliment, og fulgte op med et underholdt fnys.

"Det er sødt af dig, men jeg tror ikke at det er så simpelt," bemærkede han. Han valgte snart at aflede emnet fra sig selv. "Du har ikke selv nogen i kikkerten?"

[Briony N. Baines]

Det var uventet at Elias vendte spørgsmålet den anden vej. Det fik hende til at rødme og hun skyndte sig at ryste på hovedet.
"Nej ingen." Sagde hun, men deres fælles ven dukkede op i hendes tanker. Det var svært ikke at tænke på ham siden de havde danset sammen til nytårsfesten.
"Jeg fokuserer på arbejdet nu." Sagde hun, fordi hun intet havde hørt fra Aloysius W. Bagman siden festen og gik ud fra at han nok havde gang i en anden pige.