Ghettoprinsesserne

[Pippa Gibson]

Det var lidt af en skoddag. Det pissede ned udenfor og Pippa havde arbejdet ryg mod ryg: Tilbragt natten på Kimæren og morgenen og formiddagen på Profettidende. Da først hun kom hjem havde hun absolut ikke købt ind eller energi til at få det gjort. Hun var kollapset på sofaen i lejligheden og lå og stirrede op i loftet.

Hun åndede langsomt ind og ud og overvejede om hun mon var ved at falde i søvn. Det kunne hun næsten ikke forhindre. I det mindste havde hun ikke en nattevagt igen før dagen efter.

Emilia Yaxley

[Emilia Yaxley]

Emilia lå stadig i sengen. Normalt var hun ellers ret god til at få hevet sig selv ud af de varme dyner, men de sidste par uger havde været intense. Sådan var det altid, når de skulle forberede en ny opsætning, og hun vidste, at det ville være hendes sidste fridag, før de skulle arbejde hver dag op til præmieren.

Helt fri var det selvfølgelig heller ikke. Hun havde en aftenvagt på Tarantallegra, men med regnen slående tungt mod ruden, var hun ganske tilfreds med, at der var et par timer, til hun skulle ud af døren.

Det tog lidt overtalelse, men til sidst fik hun hevet sig selv ud. Hun trak den varme striktrøje, der lå over stoleryggen på den stol, hun brugte som natbord, over sig. Med en dyb indånding satte hun mod køkkenet og nåede halvsmilende derud over den boblende Pip på sofaen. Brygningen af to kopper te senere, dumpede hun ned i den slidte lænestol, der stod over for og skubbede den ene kop hen mod veninden.

[Pippa Gibson]

Pippa snorkede en lille smule, da en skrabende lyd puffede hende ud af døsen og hun åbnede øjnene. Hun var selv i tvivl om hun havde sovet eller om det bare var noget hun forestillede sig, men det var i hvert fald først dér hun opdagede at Emilia var kommet ind i stuen. Hun gabte bag en hånd og trak sig lidt op at sidde med et træt smil med lidt våde øjne efter gabet.

"Har du været hjemme hele tiden...?"

[Emilia Yaxley]

Der havde altid været noget charmerende over Pippa; veninden havde evnen til altid at se ud, som om hun hvilede komplet og fuldkomment i sig selv. Om hun så dansede, grinede, råbte eller snorkede. Emilia skjulte et smil ved at puste lidt til sin te, men mundvigene dirrede afslørende.

"Ja, det blev sent i går," svarede hun mellem to pust, der fik dampen til at vælte over koppens kanter.