I spontanitetens tegn

[Callista Runcorn]

Callistas bryn faldt igen over svaret, men det trak i hendes mundvige over hans momentært overrumplede udtryk. Det gav en hvis tilfredsstillelse, at kunne plante det på hans ansigt.

Der var heller ingen protester da han rykkede tættere på, tværtimod mødte hun ham på halvvejen og besvarede hans kys uden forbehold. Skulle hun være ærlig, havde han altid været hendes type, men hun havde ikke for vane at gå efter gifte mænd. Det var dog ikke rigtigt en faktor længere.

Hun lænede sig kælent ind mod ham med en tilfreds lyd og den ene hånd lagde sig mod hans lår og krøb lidt opad.

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander var vældig tilfreds. Hans arme blev omkring hende og blev måske endda trykket en smule tættere som kysset skred længere frem. Det gik langsomt fra at være lettere prøvende til at deres tunger nærmest kæmpede om dominans. Han brummede let mod hende da han mærkede hvordan hendes hånd langsomt sneg sig længere op.

Han kunne heller ikke selv lade være med at lade den ene hånd glide ned over hendes skulder, og lagde sig mod hendes bryst, som han let kærtegnede uden på den stramme kjole. Nu var de gået om den varme grød længe nok, og hvis ikke hun brød sig om tempoet måtte hun sætte en kæp i hjulet.

[Callista Runcorn]

Callista var ingen bly viol. Det havde hun aldrig været. Måske ikke direkte promiskuøs, men hun havde altid haft et godt forhold til sin egen sexualitet.

Det havde hun også nu, hvor hun ikke var i tvivl om, at han var lige så meget til handling, frem for snak, som hun selv var. Hun stoppede ikke hans hånd, men lænede sig ind mod den, for så at slippe hans læber og med et fandenivoldsk blik, rejse sig, kun for at sætte sig overskrævs på ham i sofaen.

Nu tidligere grænser var overskredet og nye tegnet op, så hun ingen grund til at spille kostbar og lænede sig ned over ham, for at kræve hans mund igen.

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander havde heller aldrig lagt særlig meget skjul på hvad han havde lyst til, og han var i den grad en mand der kunne stå ved sig selv. Han fulgte hendes bevægelser og lod sig glide tilbage i sofaen da hun langsomt kom ned at sidde.

Hænderne gled omkring hendes hofter og lagde sig med et fast tag på hendes balder. Han brummede igen mod hendes læber og kunne ikke andet end at besvare kysset med mindst lige så meget iver og intensitet. Han havde manglet det, og det passede ham perfekt at Callista i den grad virkede til at være i lige hans boldgade.

[Callista Runcorn]

Callista havde måske ikke helt indset hvor meget hun havde trængt til, ja.. en mand, men hun blev det nu, hvor hendes hænder gled op over en muskuløs brystkasse. Det var ikke helt sådan hun havde planlagt aftenen skulle ende og hun havde slet ikke planlagt at skulle have en mand med hjem, hvor der ikke havde været nogen mand til en situation som nu, men hun var opsat på, at få det absolut bedste ud af den.

Hun brød væk for at få luft og hev skørtet på den røde kjole fri fra under sine knæ, så hun sad bedre. Blikket spillede udfordrende ned til ham, mens fingrene begyndte at åbne hans skjorte.

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander var som sådan ikke nogen presset vand. Men han kunne tydeligt mærke at lysten til hende kun blev større ved at mærke hvor meget hun selv havde brug for det.

Hans øjne lyste af begær og han fulgte hende bevægelser da hun begyndte at åbne hans skjorte. Selv flyttede han den ene hånd op til kjolens åbning på ryggen som han langsomt forsøgte at åbne.

"Mmh." Brummede han. "Jeg vil ha dig uden en trævl på kroppen" mumlede han opslugt og pressede sine læber mod hendes hals. Det kunne ikke gå hurtigt nok.

[Callista Runcorn]

Callistas hænder smøg sig ind under skjorten og skubbede den til side ved at lade hænderne glide ud til hver sin side. Et tungt suk gled over hendes let adskilte læber over følelsen af hans mod sin hals, mens hun mærkede sin kjole blive løsere da han åbnede den i ryggen.

Et kælent smil krusede sig på hendes læber da hun søgte hans blik igen. Uden at slippe det skubbede hun sig op at stå igen lige foran ham og skubbede kjolen ud over skuldrene. Den faldt til gulvet med en dæmpet raslen og efterlod hende stående i sorte blondetrusser, nylonstrømer og stiletter. Hun havde tydeligvis ingen skam over at blive betragtet. Måske nød hun det endda lidt.

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander blev siddende i sofaen da hun rejste sig, var nødsaget til at stoppe sine kys mod hendes hals. Han var ved at komme med en lille mumlen, men da han så hvad hun havde i tankerne kunne han i stedet ikke lade være med at smile smørret over det syn der langsomt mødte ham.

Han lagde sine hænder mod hendes baglår som kun gled længere op, kun for at de kunne lukke sig om hendes trusser som han ret hurtigt trak ned. Da den forhindring var af vejen tog han et bestemt tag i hendes lår og løftede benet op, så hun kunne hvile foden mod sofaens kant.

"Mh. Bliv lige stående sådan der" mumlede han tilfreds før han gjorde afstand mellem dem kortere da han lod tungen strejfe hendes navle og bevægede sig i små kys længere ned. Den søde duft nået hans næsebor og fik ham instinktivt til at hvile sin hånd mod hendes køn hvor et par fingre endte med at bevæge sig i blide strøg.

[Callista Runcorn]

Hans tilfredse udtryk var al den bekræftelse hun havde brug for og da de sorte blonder gled ned om hendes ankler, trådte hun ganske simpelt ud af dem, uden at træde ud af de høje sko. Hun fulgte hans træk og satte den ene fod op på kanten af sofaen.

Måske skulle det have fået hende til at føle sig udstillet, men det gjorde det ikke. Hans skæg kildede mod hendes blotlagte maveskind og det sitrede i hendes mundvige, mens de vandrende kys, fik det til at krible forventningsfuldt i kroppen. Antydningen af et smil forsvandt da hans fingre gled ind mellem hendes ben. Hun gav sig lidt over den intense følelse og en dæmpet lyd gled over hendes læber, mens hun lagde den ene hånd mod hans skulder for støtte.

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander nød hendes villighed, og det varslede kun om en forrygende nat. Hans kys fortsatte og han kunne ikke modstå at lade tungen glide pirrende hen over den bare hud. For fanden hvor var det skønt at mærke en kvinde som var så selvsikker som Callista var. Han fortsatte sine kærtegn med sin fingre og øgede langsomt hastigheden jo flere lyde hun kom med.

"Mmh. Du er skøn Callista." Brummede han og og klemte hårdt om hendes ene balde.

[Callista Runcorn]

Callista åbnede øjnene igen, uden helt at være sikker på hvornår hun havde lukket dem. Et smil krusede sig på hendes læber, mens hun lænede sig tungere ind mod ham. Det krævede en hvis selvkontrol at stå som hun gjorde, mens hans pirrende kærtegn samtidigt fik benene til at sitre lidt under hende "Og du har for meget tøj på." svarede hun en smule flabet, før hun i næste åndedrag lagde nakken tilbage med et lavmælt støn.

[Aleksander Karkaroff]

Han kunne mærke hver eneste muskel i hendes krop reagerer på hans kærtegn, hvilket også kun fik ham til at øge fingrenes strøg der nu ihærdigt banede sig vej ind mellem de varme folder. Han brummede bekræftende til hendes konstatering men virkede ikke yderlige interesseret i at handle ud fra den, selvom bukserne i den grad var begyndt at stramme.

I stedet gjorde han mine til at hun godt kunne flytte sit ben og i stedet tage plads på hans skød igen, alt imens hans hånd blev hvor den var, så han stadig kunne mærke hende. "Nu kom du lidt tættere på i stedet" svarede han og sendte hende et skævt smil.

[Callista Runcorn]

Callista fandt på plads overskrævs på ham igen, en smule distraheret af hans fingre, men med et underholdt fnys over konstateringen "Jeg kan komme tættere på endnu." gav hun igen og vuggede insisterende underlivet ned mod hans hånd, og endnu vigtigere, den mærkbare bule i hans bukser.

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander mumlede let da hans hoved fandt plads mod hendes hals før han begyndte at plante små kys. Jo mere hun bevægende vuggede sig mod ham, jo mere insisterende blev hans kærtegn. Selvom det nu var blevet mere trængt forsøgte han at holde samme rytme som før.

"Det vil du gerne, hm?" Hviskede han hæst og bed let ud efter hendes underlæbe.

[Callista Runcorn]

Callista stoppede sin vuggen da hun trak hovedet væk fra hans drillende bid "Nej.. jeg havde tænkt mig at få hvad jeg selv vil have, og så lade dig sidde." gav hun sarkastisk igen, mens med et udfordrende grin, da hun lagde hænderne mod hans skuldre og pressede ham tilbage mod ryglænet, så hun selv endte lænet ind over ham.

Hun bøjede hovedet og hendes læber fandt hans i et krævende kys, mens hænderne søgte nedefter, hvor de forsøgte at åbne både bælte og bukser.