Post by Blythe Leach on Feb 4, 2020 16:27:35 GMT 1
Blythe Leach
KALDENAVN Blythe.
FØDSELSDATO 10-05-2011.
ALDER Femten.
NATIONALITET Engelsk.
BLOD Halvblods.
SOCIAL STATUS Økonomien strækker ikke særlig langt. Leach familien mener dog at de har tilstrækkelige midler til at leve et lykkeligt landsbyliv, og deres navn bærer da værdi hos visse grene af det magiske samfund. Blythes bedstefar Nobby Leach var den første mugglerfødte minister for magi og derfor en form for fanebærer, selvom han angiveligt var sabborteret og frarøvet af stillingen af Abraxas Malfoy. Familien er derfor ikke ligefrem den mest velsete blandt fuldblodsfanatikere.
Udseende
FACECLAIM Lucy Hale.
UDSEENDE Blythe er ikke ligefrem den høje pige, med lange ben og bølgende kurver. Hun rager bestemt ikke over mange på sin årgang med sin sparsomme højde, men har vel indfundet sig med at hun nok ikke har den mest truende statur. Det er nok ikke mere end et halvt år siden, at hun syntes at bemærke at hvalpefedtet havde forsvundet lidt fra både kindben og kæbeparti, men hun kan nok aldrig løbe fra, at hun sjældent kan virke meget faretruende når hun bliver vred eller stamper fødderne demonstrativt i gulvet.
Øjnene er temmelig store og har en mosegrøn farve. For praktiske årsager holder hun det brune hår relativt kort, da hun ofte havde problemer med at vriste hårbørsten fri fra lokkerne. Det resulterede ofte i at hun stædigt måtte hive børsten fri og miste forviltrede klumper hår i processen.
Ørene har fået sig sine dekorationer, med ringe og stiftøreringe, men ellers er Blythe ikke ellevild med hverken smykker eller det mere "blødsødne-feminine" udtryk. Generelt vil hun egentlig portrættere sig selv som mere stærk og badass end hun nok i virkeligheden er. For mange teenagepiger har deres usikkerheder, og Blythe har især sine komplekser omkring sin krop og hvor underudviklet, hun føler at hun er i forhold til visse andre piger.
SÆRLIGE EGENSKABER Ingen.
Praktisk information
ARBEJDE Hogwartselev.
KOLLEGIE Gryffindor.
ÅRGANG Femte.
TRYLLESTAV 11½ tommer engelsk eg med en kerne af dragehjertestreng.
ANDRE EJENDELE Ingen.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Selvom enhver magiker på femten år har sine usikkerheder, føler Blythe at hun grundlæggende set, hviler grundigt i sig selv. I hvert fald lufter hun ikke de bekymringer hun har omkring sin krop, sin akademiske præstationer eller den seksualitet, som hun ikke helt kan placere.
Hun har nok en løves dumdristighed omkring mange ting, men har også sine praktiske grunde til de fleste beslutninger hun træffer. Impulsivitet er derfor ikke fremmet for hende, men hun gør sjældent noget for at imponere andre - men nærmere for at gøre sig selv stærkere og mere erfaren.
Grundet de mange røverhistorier hun har hørt på sin fars kro gennem sin opvækst, har hun en tendens til at lyve lidt mere end hun burde. Sommetider ved hun ikke engang hvorfor hun gør det, eller hvad motivationen bag løgnene er. Det forekommer hende dog naturligt, og hun fryder sig ved at fastholde andres opmærksomhed gennem åndssvage historier, som ikke nødvendigvis er sande.
Hun har bestemt en overbeskyttende natur overfor dem, hun bekymrer sig om. Sommetider kan hun dog også være besidderisk og jaloux, selvom hun nok sjældent vil indrømme det. Det hænger nok sammen med at hun er elendig til at tage imod uventet kritik. Det skal dog nævnes at hun er en loyal heks, og har en hvis tillid til sit moralske kompas, selvom det engang imellem kræver nogle smølfespark for at pege mod nord.
MAGISKE TRÆK Blythe kan endnu ikke udvikle en fuldformet patronus, men hun har været tæt på. Hun ved nok inderst inde, at hun skal have arbejdet med visse dele af sig selv, før hun kan fremmane noget stærkere. For nok hader hun kritik, men sommetider er hun også sin egen værste kritiker.
I nærheden af amortentia dufter hun en fragmenteret og uplacerbar parfume, pebermynte og vådt græs.
Baggrund
FAMILIE
Tatum Leach, 44 år: Halvblods. Kroejer Stoatshead Inn.
Serena Fawcett, 36 år: Fuldblods. Botaniker.
• Marlon Leach, 18 år: Halvblods. Helbrederelev.
• Sherman Leach, 16 år: Halvblods. Hogwartselev.
BOPÆL Ottery St Catchpole
HUSALF Ingen.
HISTORIE I modsætning til elever med en mere konservativ fuldblodsopvækst, har Blythe haft en anden form for frihed omkring sig gennem sin barndom. Selvom hendes mor er af rent blod, bar slægten aldrig præg af intolerance eller tungtvejende forventninger. I stedet var barndommen i Ottery St. Catchpole temmelig idyllisk, selvom kedsomheden også ofte kunne virke gnavende, i de landlige omgivelser.
Da Tatum Leach besluttede sig for at købe kroen Stoatshead Inn, frem for at beholde sin stilling i ministeriet, var det nok et sats for familien. En drøm var dog værd at kæmpe for, og Blythe har bestemt også tilbragt mange timer i kroens omgivelser, da begge forældre var nødsaget til at arbejde der i begyndelsen. Hér hørte hun altid utrolige røverhistorier fra fulde hekse og troldmænd, og lærte virkelig at omgås forskellige mennesker. Ofte fik hun da endda julelys i øjnene når hun hørte om alt fra dragetæmmere til slotshemmeligheder.
Hogwarts var virkelig en drøm for hende. De ældre søskende var de eneste børn hun jævnligt tilbragte tid med, men ideen om at tilbringe tid i et gammelt slot med hemmeligheder og magi med andre jævnaldrende, var ubeskriveligt motiverende. Og hun vidste at Gryffindor kaldte, før hatten åbnede munden.
Skolearbejdet var en mindre detalje hun ikke havde overejet. For der var hun bestemt ikke den dygtigste grundet sin først-utålmodige natur. Derudover var hun så vant til at snakke med voksne mennesker, så derfor var det lidt en kamp for hende at dumme sig selv ned. Især når hun formulerede det sådan.
Efterhånden er hun faldet mere på plads på skolen, men hormonerne har virkelig rusket op i ting som hun førhen aldrig havde en interesse i. På nogle områder føler hun sig dog også meget anderledes end de jævnaldrene piger, hun kender. For det første, føler hun sig ikke rigtig interesseret i drenge. For det andet, har hun komplekser omkring sin mangel på de kurver som drengene eftersigende kigger efter... Og åbenbart er deres opmærksomhed vigtig - og kender man Blythe, vil man nok vide at hun hader ikke at sakke bagud.
Andet
CBOX-NAVN Titmouse.
ALDER 25 år ung.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.