Kedelig rapport

[Benedict McLaggen]

Benedict havde langsomt lært, at selvom jobbet som specialstyrketroldmand tydeligvis var fyldt med spænding meget af tiden, så var der også kedelige opgaver. Han havde skygget Jesse Jones i fjorten dage nu og der var intet interessant ved mandens liv, ud over hans frække forhold til den ene af damerne i receptionen.

Det var derfor en anelse slukøret han vendte tilbage til kontoret og Keeran Appleton og satte sig ned på den modsatte side af skrivebordet med en yders fortrolig - men helt kedelig - rapport.

[Keeran Appleton]

En måned var kommet og gået, så en måned mere, og lige vidt var de. Endeløse interviews med Weasley-klanen havde kun sendt dem i cirkler, uden de nogensinde var kommet tættere på halvbæstet end de havde fundet hendes tryllestav ved et stop forbi Teddy Lupin. Men selv den troldmand, der sørgede for, at Lupin blev i sit hjem, havde ikke set hende.

Keeran var langsomt ved at gå til af rastløshed, og da Ben dumpede ned over for ham, så han op, ivrig efter svar. Men der var ikke meget at tage fejl af i lærlingens udtryk.

"Satans," mumlede han bittert.

[Benedict McLaggen]

Ben faldt lidt sammen i skuldrene og lagde rapporten på bordet foran Keeran. Han åndede tungt ud. “Ud over hans kinky forhold til hende den lille receptionsmusse var der absolut intet interessant ved Mr. James,” konstaterede han beklagende.

“Og de er endda gift, så det er ikke rigtig skandaløst. Hun er fræk, dog...”

[Keeran Appleton]

Brynene søgte lidt opad over nyheden, ikke at den var vanvittigt sindsoprivende. Keeran slap et dæmpet suk, men overgav sig da til et skævt smil.

“Ja, jeg ville ikke sige nej,” kommenterede han og lænede sig lidt tilbage i stolen.

[Benedict McLaggen]

Ben fnøs muntert og smilede smørret et øjeblik, før han klarede halsen lidt. “Og at dømme ud fra hvad jeg så, og selvfølgelig har med i rapporten, ville hun heller ikke sige nej til særlig meget,” bemærkede han, uden den store sympati for at hun ikke strengt taget havde noget med sagen at gøre, andet end gennem sin mand.

“Der er også et par billeder med, som muligt pressionsmiddel mod Jones. Men jeg kan også brænde dem. Jeg var i tvivl om moralkodekset. Han har jo faktisk ikke gjort noget forkert. Medmindre man synes det der er... På grænsen til perverteret. Uanset... Mere var der ikke at komme efter. Men er det ikke bedst sådan? En ren mand?”

Han vat ikke sikket på om Jesse Jones var ren. Men i hvert fald ikke i lommen på nogen, tilsyneladende.

[Keeran Appleton]

Keeran fnøs, men i blikket spillede subtil morskab og forsvandt først, da han langsomt nikkede. Moralkodeks havde han, sådan da, men det trådte gerne i baggrunden for sund fornuft eller simpel lyst.

“Tag forbi James Sirius Potter igen. Stil spørgsmål, kig omkring. Så tager jeg forældrene,” sagde han roligt. Om ikke andet, så for at tage søgeren et hak eller to ned. “Men hold et enkelt øje på Jones af og til. Jeg vil vide det, hvis han afviger fra rutinen.”

[Benedict McLaggen]

Ben hævede begge bryn let. Han huskede James Sirius Potter fra både afhøringer og sin egen skoletid, men han havde intet problem med at genere ham lidt. Han kunne tåle at blive pillet ned fra sin høje hest.

“Javel,” svarede han også blot til instruktionerne. “Der er absolut intet nyt i sagen?”

[Keeran Appleton]

Keeran havde ikke været begejstret, da han havde fået tildelt en lærling. Nu så han det dog lidt anderledes og det sitrede let af tilfredshed ved has ene mundvig, før han nikkede til spørgsmålet.

“Som at fange røg,” svarede han, ikke uden et snert af bitterhed.

[Benedict McLaggen]

Ben åndede lidt ud. “Måske er det bare sådan med willier,” musede han.

“Kan det være sådan nogen hun gemmer sig hos? Er der ikke williekolonier i Tyskland?”

[Keeran Appleton]

Der var få ting i verden, Keeran havde mindre lyst til end at skulle til Tyskland og gennemsøge williekolonier. Han åndede tungt ud og trak fingrene gennem det mørke hår, før hånden dumpede ned på låret igen.

"Jeg vender det med Jones," svarede han. "Indtil da tager vi en runde mere hos familien."

[Benedict McLaggen]

Ben gad godt tage et bad i et hav fyldt med willier, men den kommentar holdt han for sig selv. I stedet flyttede han blot en smule på sig og nikkede.

“Det lyder som en plan,” medgav han. “Så hvad skal vi ellers i dag?”

[Keeran Appleton]

Keeran lænede sig lidt tilbage i stolen og slap en larmende udånding. Mest af alt havde han lyst til en lille pause fra den frustrerende sag, der havde opfyldt det meste af deres tid over de sidste mange uger.

“Får du trænet dine duelleringsevner?”

[Benedict McLaggen]

Ben rettede sig instinktivt op ved spørgsmålet og havde allerede lagt hånden over sin tryllestavs placering. Han nikkede. “Mindst to gange dagligt,” forsikrede han. Dog ikke altid med en partner.

Det var ikke alle, der blev begejstrede over at være magisk boksebold for ham og han havde ikke spurgt Henrietta Fletcher siden han fik at vide at hun var gravid.

[Keeran Appleton]

Keeran nikkede igen. Det var krævet af en specialstyrketroldmand, og han forventede intet mindre af sin lærling.

"Genopfrisk for mig, hvor det er, dine styrker ligger," bød han, i stedet for at spørge.

[Benedict McLaggen]

Ben tog en dyb indånding. Han havde intet problem med at fortælle hvad han var bedst til. Han mente jo at der var en hel del på netop den liste.

“Især forvandling,” startede han. “Jeg arbejder stadig på at blive animagus. Men jeg er også virkelig god til defensiv magi, magiske skjolde og lignende. Kombinationen af det defensive og forvandling er en styrke, som kan være lidt særlig. Her tænker jeg blandt andet på at bruge omgivelserne som forsvar.”