Post by Rupert Horatio Montague on Jan 1, 2020 17:33:41 GMT 1
Rupert Horatio Montague
KALDENAVN Montague.
FØDSELSDATO 13-09-2009.
ALDER Sytten.
NATIONALITET Engelsk med irske aner.
BLOD Fuldblods.
SOCIAL STATUS Ruperts familie er ganske velhavende. Modsat Constantin Montague ’s side af Montagueslægten har de ikke forvaltet deres penge som ulve vogter får. Samtidig var Graham Montague den ældste af de to sønner og arvede mest. Det betyder i dag at Rupert selv står til at blive en ganske rig mand, den dag hans far stiller sine guldbroderede slippers. Det betyder også, at der er mærkbare spændinger i slægten.
Når det kommer til anseelse er Montague mærkbart ikke en del af de otteogtyve hellige fuldblodsfamilier, men de har ikke giftet sig med mugglerfødte eller halvblods i mange generationer. Enkelte har brugt det til at se ned på Rupert, men han mener det er hestelort. Han er fuldblodstroldmand. Ingen tvivl om det.
Udseende
FACECLAIM Louis Ball.
UDSEENDE Rupert er høj, slank og har lange, elegante klaverfingre. Man er ikke i tvivl om, når man står foran ham, at der næppe er tale om et stort sportstalent. Han er langt mere en ordets og magiens mand. Det betyder ikke, at han er bange for at slå fra sig i en fysisk konfrontation, men han ville altid vælge en duel over en nævekamp. Efter hans mening er det da også langt mere raffineret. Enhver muggler kan slå fra sig.
Udenfor skoleuniformen, som i øvrigt er skræddersyet og uden en eneste uplanlagt fold, bærer han troldmandsrober i dybe, rige farver. Han er ikke overdrevet sprælsk i sine valg, men heller ikke bange for at prøve noget nyt. Han klæder sig traditionelt, men følger også visse modestrømninger. Vigtigst af alt, så går han altid godt klædt. Klæder skaber folk og kun tabere går ikke op i hvilket udtryk de udstråler overfor omverdenen. Han udstråler luksus, overskud og kontrol.
SÆRLIGE EGENSKABER Kontrolbehovet viser sig ikke kun i hans garderobe. Rupert har det sidste år forsøgt at lære legilimens, indtil videre uden meget store gennembrud.
Praktisk information
ARBEJDE -
KOLLEGIE Ravenclaw.
ÅRGANG 2027.
TRYLLESTAV Hvidtjørn, 14 tommer med en kerne af dragehjertestreng.
”The wandmaker Gregorovitch wrote that hawthorn ‘makes a strange, contradictory wand, as full of paradoxes as the tree that gave it birth, whose leaves and blossoms heal, and yet whose cut branches smell of death.’ While I disagree with many of Gregorovitch’s conclusions, we concur about hawthorn wands, which are complex and intriguing in their natures, just like the owners who best suit them. Hawthorn wands may be particularly suited to healing magic, but they are also adept at curses, and I have generally observed that the hawthorn wand seems most at home with a conflicted nature, or with a witch or wizard passing through a period of turmoil. Hawthorn is not easy to master, however, and I would only ever consider placing a hawthorn wand in the hands of a witch or wizard of proven talent, or the consequences might be dangerous. Hawthorn wands have a notable peculiarity: their spells can, when badly handled, backfire.”
ANDRE EJENDELE Smykker. Oppulente halskæder og ringe i maskuline udtryk er en svaghed og Rupert skjuler den ikke. Kæledyr er til gengæld spild af tid og han får ondt bagi over at sidde på koste.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Rupert er en stolt, ærekær, selvcentreret ung mand. Han er vokset op med en sølvske i munden og det er nok kun hans forældre, der ville sige, at hans ego er af en passende størrelse. Det ville måske have været sundt for ham, hvis han var dårlig til skolearbejde, men det er langt fra tilfældet. Selvom han har hovedet et godt stykke oppe i sin egen endetarm når det kommer til mange ting, så er han en opmærksom elev, som excellerer inden for besværgelser og forhekselser.
Han kan også godt være en god ven og festligt selskab, men det er han primært på sine egne præmisser. Det er ikke ham, der tilpasser sig selskabet. Han forventer, at andre tilpasser sig ham. Han er et naturligt midtpunkt og havde en hel lille flok af venner/disciple på Durmstrang. Det passer ham ekstremt dårligt at han skal til at skabe sig nye allierede på Hogwarts det sidste halve år af sin skoletid og der er en hvis risiko for at han i stedet bliver lidt af en enspænder.
Overfladisk charme kommer til gengæld let til ham. Han er glimrende i små doser, til festlige begivenheder, hvor alting er overfladisk. Her kommer hans evner glimrende i spil og han har intet problem med at smigre, pynte på sandheden og stikke blår i øjnene på folk. Det er han bare ikke god til over længere perioder, hvor hans ret hårde omgangstone i stedet begynder at træde frem og blive synlig. Han er ikke bange for at fortælle en ven, at han klæder sig som en vagabond eller en veninde, at hun ligner en, der sælger sig selv på et gadehjørne.
MAGISKE TRÆK Rupers patronus tager form af en jærv. Han fremkalder den ved hjælp af minder om hans mor og ham, primært. I drømmespejlet ville han se sig selv omgivet af trofæer og avisklip, der dokumenterer hans sejre som mester-duellant. Han brænder efter at være noget særligt i offentlighedens øjne, såvel som sine forældres. I dag ville en boggart forvandle sig til drengen han forheksede på Durmstrang. Han har sine hemmeligheder og han er rædselsslagen for at de skulle komme ud. En dementor ville ligeledes minde ham om det øjeblik i efteråret, hvor det var tæt på at det skete. Amortentia dufter af brændende træ, roser og vanille. Hvis du gav ham veritaserum for at afsløre hans hemmeligheder kunne du lige så godt skrive under på din egen dødsdom.
Baggrund
FAMILIE
FAR Graham Montague, 47 år gammel, fuldblodstroldmand og bestyrer af familieformuen.
MOR Aoife Whittle Montague, 43 år gammel, fuldblodsheks, botaniker og forfatter.
ONKEL Gerald Montague, 42 år gammel, fuldblodstroldmand og godseejer.
TANTE Morwenna Montague, 39 år gammel og hjemmegående.
FÆTRE Nolan, Simon og Constantin Montague , 22, 19 og 17 år gamle fuldblodstroldmænd.
BOPÆL Et sydengelsk, fornemt manor house, som Graham i sin tid købte til sin familie efter at have solgt et par af familiens andre ejendomme.
HUSALF Thetis, Peleus og deres halvvoksne unger Kilde og Helde.
HISTORIE
2009. Vidunderet sker, himlene synger og Rupert bliver født som sine forældres eneste barn. Det tog fire år og uendelige anstrengelser for Aoife og Graham at blive med barn og som konsekvens blev Rupert også fuldstændig hyldet som et mirakel og pakket i gyldent vat. Hans mor går hjemme med ham de første år.
2013. Rupert er fire år, da han i et komplet hysterisk raserianfald får hele hjemmets lamper til at sprænge. Han bliver selvfølgelig skældt ud, men får også småkager til aftensmad.
2020. Rupert er skrevet op til både Durmstrang og Hogwarts, men førstnævnte har ikke en ledig plads til ham, så han starter i en alder af elleve på skolen i Skotland. Her fordeles han til Ravenclaw efter en del monolog fra den slidte hats side. Den var i tvivl om hvorvidt han skulle på Slytherin, hvor meget af hans familie har gået. Med fuldblods-idealerne sået i ham fra fødslen af, bliver det da heller ikke fuldstændig uproblematisk at dele sovesal med mugglerfødte, halvblods og andet revl og krat. Det ville være smukt at sige at Rupert voksede af det, men mest af alt finder han bare sine egne veje og måder at undgå at tilbringe tid med de uværdige.
2021 I sommerferien efter første år bliver Rupert alligevel tilbudt en plads på Durmstrang. Hans forældre tøver, men Rupert selv er ikke i tvivl om hvad han vil og får gennemtrumfet skiftet. Han starter samme år.
2026. Rupert er startet på syvende årgang og den hellige grav virker velforvaret indtil en dreng han plejede at være venner med begynder at drille ham med en hemmelighed, der var imellem dem. Rupert forsøger at true ham til stilhed. Da det ikke hjælper, finder en massiv konfrontation sted. Historien om hvad der skete er ikke enslydende fra de to parter, men drengen ender på hospitalsfløjen efter en serie af ubehagelige forbandelser fra en heftig og ret ensidig duel. Ruperts forældre forsøger at argumentere med Durmstrang, men drengens forældre har bedre kontakter og det ender med at Rupert bliver smidt ud.
2027. Efter at have lagt seriøst pres på skolebestyrelsen og rektor, lykkes det Ruperts forældre at få ham ind på Hogwarts, hvor han starter igen efter juleferien på 7. årgang og skal bo på sin gamle sovesal.
Andet
CBOX-NAVN Beedle.
ALDER 30.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.