Et bump på vejen

[Holly Bulstrode-Rosier]

Holly glædede sig til nytårsfesten. Ikke fordi hun generelt var god til sådan nogen, men fordi hun for en gangs skyld skulle følges med sin far. Moren var taget til en anden fest og det betød, at hun praktisk talt var alene med ham i huset lige op til festen. Sylvester Buchanan havde også lovet at transferere med hende, selvom der lige var en lille måned til at hun selv måtte.

Hun kom derfor ned af trappen mod stuen med spring i sine skridt og et varmt smil på læberne og hoppede nærmest, som hun fortsatte frem.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester så for en sjælden gangs skyld frem til en af de fester, der ofte faldt invitationer ind til. Det havde en del at gøre med ikke at skulle bruge en aften på at foregive et fungerende ægteskab. At det også gav ham noget kvalitetstid med sin førstefødte, var kun et plus.

Som på stikord, hørte han trin på trappen og kunne øjeblikket efter følge sin datter med blikket i spejlet han stod foran "Er du klar?" han rettede lidt på kraven uden at vende sig om.

[Holly Bulstrode-Rosier]

Holly snuppede sin kappe på vejen ind i stuen, men trak den ikke over kjolen. Til gengæld dansede hun nærmest ind og på vej hen mod sin far og smilede, som hun nåede ham og betragtede spejlbilledet, som var ret sløret.

“Så klar som jeg bliver,” svarede hun, selvom hun tydeligvis havde ‘glemt’ sine briller. Ikke for første gang.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester hævede et øjenbryn og spejlbilledet der betragede hende gjorde det samme "Virkelig?" han lod blikket glide inspicerende ned over hende og endte med en lille rynke over næseryggen "Jeg ville ellers mene der mangler noget." han hævede det ene bryn igen "Ud over dine briller."

[Holly Bulstrode-Rosier]

Holly havde prøvet at smile charmerende, men rynkede nu lidt på næsen og rystede på hovedet. “De andre har ikke briller. Det ser så fjollet ud til så pæn en fest. Og jeg kan sagtens finde rundt hos Averys,” pointerede hun.

Hun havde enten ikke hørt at han ikke kun snakkede om brillerne eller også ignorerede hun det.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester rystede let på hovedet. Det var en tilbagevendende diskussion "Så hellere gå og snuble over ting eller gå ind i folk?" spurgte han retorisk og fortsatte før hun fik indskudt mere "Er det også de manglende briller der er skyld i, at du ikke har bemærket du mangler noget under din kjole.. eller over den?"

[Holly Bulstrode-Rosier]

Holly skulle til at åbne munden for at sige at hun hverken snublede eller gik ind i folk, da han fortsatte og gav hende helt røde ører. “Far!” Hun så forarget op på ham. Eller sådan cirka. Hans ansigt var lidt sløret.

“Jeg har en kappe med,” svarede hun. “Og alle de andre har også sådan nogen kjoler på. Det er en nytårsfest. Og jeg er næsten myndig.”

[Sylvester Buchanan]

Sylvesters blik blev en smule mere fast da han vendte sig mod hende og fortsatte "Hvis du vil stavre rundt uden briller for din egen forfængelighed, så fred være med det, men den kjole er formelig gennemsigtig, Holly." han slog ud med den ene hånd "Jeg er ligeglad med hvad alle de andre har. Næsten myndig er ikke ensbetydende med man skal gå i gennemsigtigt tøj."

[Holly Bulstrode-Rosier]

Hollys farve steg og spredte sig fra ørerne ud over kinderne og hun holdt sig instinktivt over brystet, selvom det ikke passede hvad han sagde.

“Nej... Nej den er ej,” svarede hun en lille smule knækket. “Den er bare i lag...” Hun så helt ulykkelig ud, som hun bakkede lidt. “Jeg ville bare være fin...”

[Sylvester Buchanan]

Sylvesters udtryk blødte lidt op over datterens reaktion og med et lille suk, lukkede han afstanden hen til hende "Du ér fin." konstaterede han med en lille rynke mellem brynene og et tilsvarende svagt smil "Jeg siger bare du ville berolige din far, hvis ikke du var i overhængende risiko for at blive forkølet." og nok endnu mere, give hendes jævnaldrende af hankønnet mulighed for at se de spæde former under det tynde stof.

[Holly Bulstrode-Rosier]

Holly snøftede lidt ind og så op på sin far. Hun spillede ikke skuespil for at få sin vilje. Hendes frustration var helt ægte.

“Men far. Der er varmt til festen og jeg tager jo kappen på. Desuden har jeg ikke andet...” Hun tog en lettere skælvende indånding. “Hvis jeg tager brillerne på, hjælper det så?”

[Sylvester Buchanan]

Et langt øjeblik stod han bare og så på hende, men endte med at kapitulere med et suk. Han var normalt en principfast mand, men hvis nogen kunne sno ham om en lillefinger, var det datteren "Ja, det hjælper." brummede han og løftede hånden for at lægge den mod hendes kind "Men lad være at sige noget til din mor om det."

[Holly Bulstrode-Rosier]

Det var ikke med vilje at Holly gjorde det, men hun slap en lille lyd af glæde, da det alligevel lykkedes at overtale faren. Hun strakte sig og kyssede ham på kinden.

Snart efter var hun på vej op af trappen og endnu et øjeblik senere kom hun tilbage med brillerne på og endda et lille tørklæde over skuldrene. “Skal du have dét slips på?”

Hun hævede begge bryn.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester havde fundet sin kappe da Holly igen kom ned ad trappen og den lille rynke indfandt sig igen mellem hans bryn over spørgsmålet "Ja?" uden helt at ville det, blev det ene ord spørgende "Hvad er der i vejen med det?" han løftede det lidt op, så han selv kunne se på det.

[Holly Bulstrode-Rosier]

Holly skubbede brillerne lidt op på næsen og klemte øjnene lidt sammen. “Det er bare ret... Julet, ikke? Og temaet for festen er jo stjerner. Ikke... Granfarvet...”

Hun vippede hovedet lidt til siden. “Har du ikke et gråt eller blåt? Noget himmel-agtigt...?”