Drik noget mere

[Aloysius W. Bagman]

Det var nytårsaften og Louis havde allerede en helt forrygende fest. Der var godt med bobler, dejlige piger og fantastisk selskab. Blandt andet Elias Oliver Wood, som han stak en venskabelig albue i siden på, inden han gjorde et ikke særlig diskret vip med glasset i retning af festens værtinde, der stod tæt og hviskede med dét, han antog var hendes forlovede.

“Wow, man burde næsten tage dokumentation af, at hun kan stå så tæt på andre uden at smelte,” bemærkede han henkastet med et dæmpet grin, før han så tilbage til kammeraten. “Nå, jeg er snart tom. Skal vi finde noget mere at drikke?”

[Elias Oliver Wood]

Anføreren havde svært ved at rive blikket væk. Selv over glassets kant, kunne han ikke befrie sig selv fra den der knugende fornemmelse det gav ham, at betragte sirenen. Louis' ord hjalp ikke ligefrem meget på det. Med undtagelse af hans forslag om at få mere at drikke. Så kunne de i det mindste bevæge sig lidt. Måske stille sig i en vinkel hvor han ikke havde et så godt, men forfærdeligt udsyn.

Han trak på skulderne af betragtningerne, men nikkede godkendende mod bordet med bobler. "Lad os," Han sendte kammeraten et blegt smil, før han rykkede på fødderne.

[Aloysius W. Bagman]

Uden for banen var Louis ikke altid den meste opmærksomme, og de nåede helt hen til bordet med drikkevarer, før han igen kastede et blik på kammeraten. Han var noget blev om næbbet, og Louis hævede brynene lidt.

“Hvae, er du utilfreds med udvalget?” spurgte han og havde allerede grebet sig et glas.

[Elias Oliver Wood]

Glasset blev sat mod bordet, hvorefter han greb om et nyt. Selv boblerne syntes at ligne stjernestøv. "Hva..?" bemærkede han ufokuseret, før han kiggede på drinksbordets udvalg.

"Øhm... Det er fint. Bobler er bobler."

[Aloysius W. Bagman]

Om ikke andet havde syv års venskab i hvert fald lært ham, at Elias ikke var den distræte type. Han granskede ham med blikket og havde egentlig ikke lyst til at spørge ind til det til årets fest. Men hvis anføreren skulle surmule hele aftenen var det måske bedst bare at få ud af verden.

“Så ved jeg ikke, hvorfor du ligner en, der har drukket nissepis,” konstaterede han opfordrende.

[Elias Oliver Wood]

Anføreren forsøgte bestemt at tage sig sammen. Derfor tog han et nip til sit glas, før han sendte kammeraten et don't start blik. Han slugte toppen af sit surmuleri med den lille slurk.

"Jeg prøver bare at få dig til at se pænere ud," bemærkede han.

[Aloysius W. Bagman]

Louis slap et muntert fnys og havde ikke så meget imod, hvis Elias bare drak sorgerne væk. Det skulle nok gøre aftenen en hel del sjovere.

“Nå,” han lagde jovialt en arm om skuldrenes på kammeraten. “Det er tid til at prøve igen.” Det var jo ikke gået så godt med Ailis C. Finnigan til allehelgens.

[Elias Oliver Wood]

Prøve igen, lød som et elendigt forslag. Elias himlede lidt med øjnene over kammeraten, før han rystede på hovedet. "Er det virkelig det eneste du tænker på?" spurgte han.

Et skævt smil krusede frem. "Der er andet i verden. Tro det eller ej."

[Aloysius W. Bagman]

Sekunder efter var det Louis’ tur til at himle med øjnene. “Selvfølgelig tænker jeg på andet, mate,” forsikrede han ham. “Skole, Quidditch, fester.” Han tog en tår af sit glas med et ualmindeligt selvfedt udtryk.

“Det er ferie, så er der ikke hverken skole eller Quidditch. Og vi er til en fest, ikke? Næst på listen: Damer.” Det blev præsenteret som det mest naturlige i verden.

[Elias Oliver Wood]

Det med nærmest at gå på jagt efter damer til en fest hvor hans familie deltog, virkede hul i hovedet. Men Elias var nu heller ikke interesseret i at score nogen. Måske var der den mindste del af ham der ønskede at vide om Alissa ville blive ligeså generet som ham, hvis hun så ham med en anden. Og dog... Han stolede på at hun var oprigtigt interesseret i ham, og alt andet til aften var for show. For forlovelsen alene.

"Jeg vil ikke holde dig tilbage," lød det fra ham, før han sendte vennen et mere opmuntrende smil. "Du burde virkelig finde dig en dame, frem for at bekymre dig om min jomfruelighed."

[Aloysius W. Bagman]

Louis slap en opgivende lyd og rystede lidt på hovedet af Elias. “Du er ikke rigtig klog,” bemærkede han, men opmærksomheden var allerede halv på en blondine, han havde spottet på tværs af rummet. Han vendte dog alligevel blikket mod kammeraten, om end det var noget modstræbende.

“Men du burde lære at slappe af. Det ved du godt, ikke?” Det ene bryn blev hævet sigende.

[Elias Oliver Wood]

Blikket fulgte Louis' i et sekund, mod pigen. Han smilede dernæst og rystede hovedet over kammeratens tydelige interesse. Ofte havde han anklaget ham for kun at tænke på damer, men igen.. Han havde selv svært ved at smide en sirene ud af hovedet for tiden.

"Jeg slapper da af," Lød det, lidt uoverbevisende fra Elias, som hævede sit glas i en svag hentydning. Han forsøgte at sænke skulderne lidt.

[Aloysius W. Bagman]

Louis var ikke overbevist, men overvejede alligevel bare at smutte over til blondinen. Han vendte sig dog alligevel mere mod Elias og hævede et enkelt bryn, der sagde mere end tusind ord.

“Hør, vil du have et godt råd? Drik lidt mere, tænk lidt mindre. Bare i aften. Jeg mener, hvis ikke nu, hvornår så?” Det var trods alt deres sidste nytårsfest på deres sidste år sammen. “Hvem ved, måske kunne du have godt af det?”

[Elias Oliver Wood]

Det var måske ikke svært at drikke lidt mere. Eller... Elias var dårlig til at lade sig selv sænke paraderne på den måde, men det var nærmere det med at tænke lidt mindre der virkede umådelig svært. Især når der var visse... restriktioner i aften. Han ville nu ikke skuffe sin ven. Derfor nikkede han.

"Okay, okay," Han sendte vennen et skævt smil og klirrede glasset mod hans. "Hvis du tror det er kuren til at kickstarte det nye år." Han satte glasset mod læberne.

[Aloysius W. Bagman]

Det var næsten nok til at gøre ham tilfreds, men Louis kunne altid irritere ham senere. For nu hævede han glasset i lydløs hilsen til blondinen og blinkede til Elias.

“Jeg ved. Og husk så at more dig, mate.”

lukket?