Gensyn

[Henrietta Fletcher]

Henrietta hyggede sig fint nok til julefesten, selvom den ærligt talt ikke var lige så sjov, når man ikke havde fået lidt for meget at drikke. Mere end det, så var Rabbie midlertidigt blevet væk fra hende og hun var på udgik efter ham, da hendes blik tlifældigvis landede på en ung, svagt genkendelig heks.

Hun stoppede impulsivt op og så spørgende på den unge kvinde. "Amber W. Jones?"

[Amber W. Jones]

Amber var ikke i tvivl om hvem kvinden var, så snart hun så hende. Hun stoppede også op og omfavnede sin redningskvinde.

"Mrs. Fletcher," svarede hun, imens hun stod med armene omkring hende. "Hvor er det godt at se dig igen."

[Henrietta Fletcher]

Henrietta var lidt overrasket over omfavnelsen, men forstod bevæggrunden og gengældte den blidt. Hun trak sig dog lidt tilbage, før hun svarede og smilede ganske mildt.

"Jeg håbede på at møde dig igen på et tidspunkt," svarede hun. "Jeg fik aldrig sikret mig, at du var okay og det beklager jeg."

[Amber W. Jones]

Amber slap kvinden igen, men sendte hende et varmt smil over beklagelsen og rystede på hovedet. "Det behøver du ikke," forsikrede hun. "Jeg havde jo... Jeg havde hjælp."

Mere præcist havde hun haft Jesse Jones og det kom hun til at tænke mere over, at hun ikke bare skulle tage for givet.

"Jeg fik aldrig takket dig ordentligt for det du gjorde. Det var meget modigt af dig at blande dig."

[Henrietta Fletcher]

Henrietta smilede lidt over ordene, men mente nu stadig at hun burde have været der. Men hun havde selv været indlagt og havde fået temmelig store nyheder i forbindelse med det, som lidt havde overskygget det. "Tænk ikke på det," svarede hun og mente det.

"Jeg er bare glad for, at der ikke skete mere."

[Amber W. Jones]

Amber nikkede. Fysisk havde konsekvenserne været meget små. Hun tog en dyb indånding.

“Oplevede i mange af sådan nogen problemer i perioden lige efter...?”

[Henrietta Fletcher]

Det var et alvorligt emne og Henriettas ansigt afspejlede det, som hun vippede let med hovedet.

"I nogen grad, men måske mindre end forventet," konstaterede hun. "Jeg ved ikke om det er nogen trøst, men jeg tror at din episode var et af de værre tilfælde."

[Amber W. Jones]

Amber fnøs en anelse ironisk og klemte læberne lidt sammen, før hun nikkede. “Jeg ved heller ikke om det er godt. Godt for andre, vel,” svarede hun.

“Men jeg har det fint nu. Og du kom dig også helt?”

[Henrietta Fletcher]

Henrietta var oprigtigt glad for at høre at Amber havde et fint og smilede som resultat af det. Ved det næste sænkede hun hovedet lidt, men smilet forsvandt ikke.

"Ja, absolut," svarede hun, uden at uddybe, hvad det ellers havde bragt med sig. "Jeg er glad for at det endte okay."

[Amber W. Jones]

Amber kunne godt lade det glide høfligt ud derfra, men det var ærlig talt ikke fordi hun vadede i veninder og hun kunne godt lide den anden unge kvinde. Så hun rømmede sig lidt.

“Har du lyst til måske at få en drink efter arbejde en eller anden dag?”

[Henrietta Fletcher]

Henrietta havde en del venskaber fra Hogwarts og de fleste, som var kommet til senere hen, havde hun mødt på en bytur. Af samme grund var hun lidt overrasket over spørgsmålet, men fandt at hun kom til at smile lidt. Svaret var da heller ikke langt væk.

"Gerne. Det kunne være hyggeligt," konstaterede hun, midlertidigt uden at tænke over at der ikke ville blive noget med nogen drinks for hendes vedkommende. "Var det noget med, at du har fået arbejde her...?"

[Amber W. Jones]

Amber havde lidt taget en chance, men smilede over at den betalte sig. Hun havde ingen rigtige venner i London.

“Ja,” svarede hun tilfreds. “Som velkomstheks. Det er faktisk overraskende tæt på at være bartender...”

[Henrietta Fletcher]

Henrietta nikkede lidt og kom så til at trække på smilebåndet. "Jeg ville sige, at det forhåbentlig var mere stilfærdigt at være velkomstheks, men noget siger mig at det ikke nødvendigvis er tilfældet," konstaterede hun. Der måtte komme mange typer ind i ministeriet, som aldrig nåede ud til afdelingerne.

"Er du glad for det?"

[Amber W. Jones]

Et muntert fnys forlod Amber, som trak på skuldrene. “Noget af tiden,” medgav hun til antagelsen, før hun smilede.

“Jeg er rigtig glad for det. Det er godt at føle sig nyttig igen efter... Efter alt det. Jeg levede på Jesse Jones’s penge. Det bryder jeg mig ikke så meget om.”

[Henrietta Fletcher]

Det var et lidt privat emne for Henriettas smag, men hun smilede pænt på trods af det og nikkede forstående.

"Det kan jeg godt følge dig i," svarede hun og prøvede på ikke at tænke på, hvordan det ville være, hvis Rabbie skulle forsørge hende. Hvilket måske snart blev en realitet...

"Men jeg har også altid foretrukket at være uafhængig."