Der' noget i luften

[Tom Yaxley]

Tom smilede anstrengt. “Det lader til det,” svarede han, stadig i gang med at forsøge at komme fri på en ordentlig måde.

“Alt for meget sukkersødme til min mave, desværre,” konkluderede han.

[Sinéad L. Yaxley]

Ligeså meget han forsøgte at komme fri, forsøgte Sinéan at forblive på hans arm, mens hun med den anden hånd mærkede hans pande.

”Jeg burde følge dig hjem, så. Hvis du får det dårligt af transporten, er det bedst du ikke lander derhjemme alene.”

[Tom Yaxley]

Tommy forsøgte at komme væk og holdt Sinéads hånd væk. Han rynkede på næsen af hendes konstatering. Hun kunne slet ikke komme nær hans hjem efter han havde fået hjælp fra Keeran Appleton til at tage sig af dét problem.

"Nej, ellers tak," svarede han afklippet. "Jeg har det fint. Jeg er bare lidt træt."

[Sinéad L. Yaxley]

Hun tog kærligt fat i hans han, da han havde holdt hendes væk fra hans pande. Det sendte en kildende fornemmelse igennem hende, at han ville holde hånd. Hendes forlovede.

”Jeg kunne komme forbi i morgen så? For at sikre mig, at u er okay. Og så kunne vi drikke en kop te, eller gå en tur, ikke?”

[Tom Yaxley]

Tom hev hånden til sig, ret uinteresseret i kropskontakten generelt. Han tog et skridt væk, men nikkede let. Hun kunne da prøve at nærme sig. Det ville ikke lykkes.

"Aha," svarede han simpelt med et gnistrende blik.

[Sinéad L. Yaxley]

Øjnene undersøgte ham, og hun knyttede hænderne lidt, i manglen på at holde hans. Der var noget ved hans blik, hun ikke var helt sikker på, hvordan hun skulle tolke.

Kort kastede hun selv et blik omkring sig. Ikke helt sikker på, hvad eller… hvem hun søgte. ”Men jeg bør måske nok følge dig hjem. Jeg smutter igen så snart du er sikkert fremme og ikke… Så skal jeg nok love også at komme i morgen.”

[Tom Yaxley]

"Nej," svarede Tom endelig, nogenlunde færdig med at være høflig. "Jeg finder selv hjem, Sinéad." Han stirrede hende i øjnene.

"God. Aften."

[Sinéad L. Yaxley]

Hun blinkede et par gange, mens hans blik stirrede. Måske var det vinen der alligevel havde ramt hende lidt, men måden han sagde ’nej’ på, og måde hans blik fangede hendes, fik det hele til at krølle sig lidt sammen inden i hende. Det var som om han ikke rigtig ville have hende med hjem?

Tankerne gled lidt til den dag hun var kommet forbi. Der måtte hun heller ikke komme ind.

”Okay.” Noterede hun kort og en anelse køligt. ”Men jeg kommer forbi i morgen. Ikke?” Det var ikke så meget et spørgsmål, som det var en undersøgelse af hans reaktion.

[Tom Yaxley]

Tom havde lyst til at himle med øjnene. I stedet nikkede han let. Hun kunne jo prøve. Det ville ikke lykkes.

"Det gør du bare," svarede han kortfattet, før han slet og ret vendte sig om og gik fra hende der. Han havde forsøgt at være høflig, reelt anstrengt sig. Med hende betalte det sig ikke. Han forlod festlighederne, men først efter at aftale at mødes med sin tidligere flirt. Han havde ikke specielt planer om at skulle sove med det samme.

Lukket?