Fest og farver

[Briony N. Baines]

Hamish Buchanan

Selvom Ministeriet havde hentet hjælp udefra havde Briony stadig travlt til julefesten, selvom hun egentlig kunne have valgt bare at være med til festen, havde hun brug for at tjene nogle gode penge. Desuden syntes hun det var sjovt, at have noget at lave når hun nu ikke kendte så mange til festen alligevel.

På et tidspunkt spottede hun dog Hamish og besluttede sig for at snige sig hen for at sige hej.
"Har du lyst til en chokoladenisse?" Spurgte hun og rakte ham fadet. "De smager egentlig okay, selvom de ser lidt sørgelige ud." Bemærkede hun og smilede skævt, mens hun så ham i øjnene.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde netop stået og talt med en kollega, da en velkendt stemme lød bag ham. Det var god timing og Hamish smilede instinktivt, da han så ned på Briony.

"Gerne," svarede han, selvom han måtte indrømme, at han havde set noget mere tiltalende. Han tog dog en. "Står du bag?"

[Briony N. Baines]

"Ikke rigtig. Jeg kan slet ikke bage, selvom min chef forsøgte at lære mig at bage boller forleden dag men jeg væltede skålen med dej da jeg skulle ælte." Sagde hun og smilede til ham.
"Så hvordan går det med dig?" Spurgte hun. Briony havde set ham et par gange i Ministeriet men de havde altid haft for travlt til at snakke.

[Hamish Buchanan]

Hamish smilede lidt over hendes ord, men fandt det også en anelse mærkværdigt at Briony arbejdede i kantinen. Af samme grund var han heller ikke ked af ikke at dvæle ved emnet, som han antog måtte være en anelse pinligt for hende.

"Glimrende," forsikrede han. "Jeg er kommet godt i gang med obliviatoruddannelsen."

[Briony N. Baines]

"Obliviatoruddannelsen?" Sagde hun med en lettere imponeret stemmeføring. Hun smilede en anelse.
"Du har også altid været så dygtig. Det kan vel ikke gå andet end godt." Bemærkede hun og overvejede hvordan det ville være at gå på sådan en fin uddannelse.
"Er det hårdt?" Spurgte hun.

[Hamish Buchanan]

Hamish smilede lidt, men sørgede også for at holde det beskedent - han ville ikke aktivt have hende til at have det dårligt med sin egen fremgang i livet, som var mere tvivlsom og han overvejede for sig selv, om der mon var nogen han kunne lægge et godt ord ind hos på Brionys vegne.

"Det er pænt af dig, Bri," svarede han mildt og slog kort blikket ned. "Det er udfordrende, men det har jeg også altid foretrukket."

[Briony N. Baines]

Det føltes en smule ynkeligt for hende at stå her ved siden af Hamish der klarede den så godt og hun ikke selv havde noget hun kunne snakke om, der gik godt for hende.
"Åh, ja, jamen det er vel også godt." Sagde hun og smilede svagt.
"Hvad laver du så som obliviator?" Spurgte hun og forsøgte at tale mere om ham, så hun slap for at tale om sig selv.

[Hamish Buchanan]

Hamish trak lidt på den ene skulder. "Lige nu er det mest øvelser og ikke så meget praksis," svarede han, uden at være særligt ærgerlig over det faktum. Til gengæld trak hans øjenbryn sig lidt sammen, selvom han smilede. Bekymret, næsten. Men sådan havde han så ofte været omkring Briony.

"Hvordan går det ellers med dig...?"

[Briony N. Baines]

"Jo det går fint, jeg er flyttet hjemmefra, i et lille pulterrum i en lejlighed, det er lidt dyrt men det er rart at kunne bo for sig selv." Sagde hun og forsøgte at smile. I virkeligheden var det ikke så fedt, hun savnede sin adoptivfamilie og følte sig meget ensom, men der var grænser for hvor ynkelig hun kunne holde ud at være overfor Hamish.

[Hamish Buchanan]

Hamish smilede opmuntrende, selvom han ikke var sikker på om det var en god ting. "Imponerende," svarede han, selvom et pulterrum ikke lød særligt imponerende.

"Er du glad for det...?"

[Briony N. Baines]

Nu når man skulle ud og være voksen, så var det vigtigt at virke som om tingene gik godt, derfor nikkede Briony og smilede.
"Ja, jeg bor sammen med nogle søde mennesker." Sagde hun også selvom de havde rigtig mange problemer.
"Savner du Hogwarts?" Spurgte hun så i mangel af bedre spørgsmål.

[Hamish Buchanan]

Hamish lod være med at bore i det, selvom han havde svært ved at forestille sig at det var godt. Men det sagde Briony, så alt hvad han kunne gøre, var at tro på det.

"Det er selvfølgelig underligt at være væk," konstaterede han og trak på skuldrene, før han smilede svagt. "Men jeg fik også et år længere end de fleste andre. Det er vist rigeligt."

[Briony N. Baines]

"Ja det er også rigtig." Sagde hun og havde lige glemt at han havde haft et år ekstra på skolen.
"Og jeg fik et mindre." Bemærkede hun og kunne pludselig ikke holde til dette mere.
"Tror vist jeg må tilbage til arbejdet, men vi snakkes vel ved en dag." Bemærkede hun og strammede grebet lidt om bakken med nisserne inden hun forsatte ud i lokalet.

[Hamish Buchanan]

Hamish rynkede lidt på brynene, men han kunne dårligt fortsætte efter hende uden at skabe en scene. Og han havde da heller ikke lyst til at sætte hende i en penibel situation.

Han så dog lidt efter hende, før en kollega kom op til ham og hans opmærksomhed blev ledt andetsteds hen.

Lukket