Røg og rober

[William Knight]

Bedt om at finde et-eller-andet redskab til afdelingen, nu hvor han alligevel havde gøremål i Hogsmeade, vandrede Liam rundt i den tilrøgede forretning. Det lugtede grundigt af svovl derinde, men det var næppe mærkværdigt når man overvejede at stedet hed Bål og Brand.

Hvis jeg er forsinket, er jeg nok i B&B (dog ikke en bed and breakfast, selvom det kunne have været luksus).

Det var beskeden, han havde skrevet i sin ugle til Kala, hvor de havde aftalt at mødes. Sagen var, at Liam allerede havde fundet og købt genstanden, men selvfølgelig havde set mindst to elever fra Hogwarts på gaden, som han ikke ligefrem ønskede at støde på i dag. Så tiden måtte trækkes ud.

Hogsmeadeweekend. November.

Kala Patil-Fawley

[Kala Patil-Fawley]

Siden starten på syvende år havde Kala og Liam haft en stående aftale om at mødes i Svinets mørkeste krog til en øl. Eller, en måned var det jo egentlig kun, for hun huskede godt beskeden, hun havde fået tidligere den dag.

Med et suk over Liam, der som sædvanligt ikke kunne holde en tidsplan, smuttede hun dog over til Bål og Brand og bar ikke nag, da hun spottede ham i butikken. Et smil blottede allerede tænderne.

"Hva', kommer du tit her?"

[William Knight]

Med tilbageholdt åndedræt, var en stime af elever forsvundet ned ad gaden. Det var i hvert fald så meget han kunne spotte ud af vinduet, der nok heller ikke havde godt af svovl, eller hvad end der fik det til at ryge derinde. Uopmærksomheden afslørede ham dog, da klokken over døren blev dasket til.

"Åbenbart, er man også lidt af en stikirenddreng, når man er lærling." Kom det fra ham. Han var temmelig lettet over at det var Kala der var vadet ind. Ikke at han var overbevist om at mange elever søgte netop denne inventarbutik. Der var Zonkos eller kostene, nok mere åbenlys.

"Skal du have en..." Han tog en besynderlig genstand op fra en kasse med rodet magisk udsalgsvarer. "Øhm..." Objektet lignede en meget forvrænget deluminator.

[Kala Patil-Fawley]

Kala nikkede lidt, men kunne ikke relatere, så hun sagde heller ikke noget. I stedet sænkede hun blot blikket til den mystisk udseende dingenot, han holdt frem.

"Uhm, jeg tror, jeg springer over," svarede hun og fejede en smule af det mørke hår bag øret. Måske havde han fortrudt deres møde sidste gang og ville holde hende beskæftiget på anden vis?

"Så, uhm, har du, hvad du skal bruge?"

[William Knight]

Liam bekræftede med en klappen på kappelommen, før hånden fandt derned. "Du kan måske ikke lide den... atmosfæriske stemning?" spurgte han sarkastisk, før han åbnede døren for hende. Det var temmelig koldt udenfor og solen skinnede køligt over troldmandsbyen.

Skuldrene blev trukket lidt op om ørene. "Jeg tænkte at vi kunne gå en tur, før vi trækker ind i varmen?" Foreslog han, mens de første skridt ned ad hovedgaden blev taget.

[Kala Patil-Fawley]

Kala fnøs, men der var intet hånligt i lyden, snarere underholdt. "Den er sådan set fin nok, men lugten er lidt skarp," pointerede hun og var da også lettet, da han trak hende med ud i kulden. Selvom det var isfisende koldt udenfor.

Forespørgslen var en bekræftelse på hendes overvejelse og hun nikkede lidt. "Helt sikkert," svarede hun, men følte sig alligevel på usikker grund.

[William Knight]

Ubekymret havde Liam stukket hænderne i kappens lommer. Han tænkte ikke så meget over det hele. Det var Kala. Normalt. Nok kunne de mødes i kroens mørke, men han en del af ham ønskede vel også lidt af... det her. Selvom han da ikke kunne dæmpe den der forbandede indre forventning.

"Det er godt at se dig," Fik han sagt. Man kunne antyde ånden i den kolde luft. "Jeg erkender at jeg nok ikke bør stjæle alle dine Hogsmeadeweekender fra dig."

[Kala Patil-Fawley]

"Det er også godt at se dig." Det trak lidt op i hendes mundvige, og som Kala kastede et sidelæns blik på Liam, behøvede hun ikke at lyve.

"Og så længe, du ikke har noget imod, at jeg nok skal have købt nogle nye handsker, før næste kamp," bemærkede hun og stak hænderne i kappens lommer. "Og det er jo ikke ligefrem fordi jeg har en kæreste, der vil bruge dem med mig."

[William Knight]

Et klædeligt smil formede sig om hans læber, før han rystede på hovedet. "Ikke spor," Bekræftede han. Selvom han absolut intet anede om Quidditchudstyr, var der nok mere kedelige butikker at undersøge i Hogsmeade. Kalas næste bemærkning fik ham kortvarig til at rynke brynene, før han diskede op med et fnys.

"Det er sgu bare et spørgsmål om tid," Kom det, før han uddybede, "De faldt på stribe for dig." Imrah. Ronan. 

[Kala Patil-Fawley]

Kala stak hænderne dybere i lommerne og havde ikke særligt meget lyst til at tænke på eller tale om hverken Imrah eller Ronan. Det rod havde hun prøvet at efterlade tilbage på sjette årgang, selvom især sidstnævnte havde efterladt hendes nerveender en smule flossede.

"Ja, og blev lige akkurat længe nok til at lære mig at kende," bemærkede hun i hvad, der skulle have været en selvironisk bemærkning, men havde en kant af noget, der stadig ikke var helet i hende.

[William Knight]

Mange ting kunne ofte gå ubemærket hen hos Liam. Han havde dog kendt Kala længe nok til at bemærke en ændring i hendes udtryk. Derfor smækkede han en arm om hendes skuldre, for at trykke hende kort og venskabeligt mod sig. Armen faldt dog snart igen, og hånden fandt tilbage i lommen.

"Hey. De ved ikke hvad de gik glip af," Forsøgte han opmuntrende. Benedict McLaggen havde sagt at damer var til besvær, men Kala havde nok været den mindst besværlige person i hans liv.

[Kala Patil-Fawley]

Det var temmelig rart at gå der ved siden af Liam med den velkendte følelse af hans arm omkring sig og det jog da også den ubehagelige følelse lidt på afstand. Kala smilede i hvert fald nogenlunde oprigtigt og nikkede lidt.

"Yeah," mumlede hun, ikke overbevist. "Men det er fint. Jeg har Quidditch at bekymre mig om." Det var sidste år og hun havde uanset ikke tid til den slags.

[William Knight]

Selvom han prøvede at rykke videre fra den mere selviske Liam, måtte han indrømme, at tanken om at Kala tog fyrene lidt på afstand, ikke ligefrem generede ham. For hver gang nogen af dem vendte interesse andetsteds, blev de mødt af spørgsmål omkring båndet til hinanden. Det havde nær skilt dem ad sidst. På grund af ham.

"Godt," bemærkede han med et nik. "Apropos Quidditch. Lad os smutte ind, før jeg får istapper ud af næsen." Han nikkede mod butikken længere fremme. En kost hang i vinduet.

[Kala Patil-Fawley]

Kala nikkede og ilede ind i butikken. En lille klokke annoncerede deres ankomst og hun dristede sig til at tage hænderne frem, nu de var indendørs. Hun gned dem let mod hinanden og pustede lidt.

"Nå, handsker," mumlede hun, mest til sig selv og fortsatte hen til hylden, hvor hun vidste, de var. Hun havde tit brug for nye og det var da også med et tankefuldt udtryk, at hun stoppede foran udvalget.

[William Knight]

Liam åndede lidt på de kolde hænder, før de trådte ind i butikken. Han vandrede lidt rundt, og pillede sikkert lidt mere ved tingene end han burde, mens Kala undersøgte udvalget af handsker. Barnligheden skinnede diskret igennem, da han spottede nogen af de mere tvivlsomme navne til pudsemidlerne. Et smil dirrede i hvert fald i mundvigen og afslørede ham for ekspedienten.

"Finder du noget?" Han stoppede op ved siden af Kala.