På den anden side af midnat

[June Chang-Masters]

Det var nok i virkeligheden ganske heldigt, at June ikke var endt med at sidde og blive mere og mere bitter i sin venten på, at Ben ville komme hjem fra sin aften med en anden kvinde. I stedet hyggede hun sig rent faktisk med Egerton Boot og den blev da også lidt senere, end hun havde regnet med, da han rent faktisk fulgte hende tilbage til lejligheden. En handling, hun måtte give ham et point i bogen for.

Lidt på den anden side af midnat, bevægede de sig dog alligevel tilbage mod lejligheden og June blev noget overrasket over at træde ud af pejsen til synet af Benedict McLaggen siddende i sofaen med en halvdrukket øl foran sig. Hun var ikke direkte fuld, men heller ikke ligefrem appelsinfri og sagde et hurtigt godnat til kærestens bofælle, der ganske klogeligt søgte ind på sit værelse.

"Hej."

[Benedict McLaggen]

Ben så op, da Eggsy dukkede op sammen med June. Han så forvirret ud, ikke mindst over kjolen. Blikket gled over hende og brynene trak sig sammen.

“Du er et par timer for sent på den,” konstaterede han.”

[June Chang-Masters]

June vidste godt, at de ikke ligefrem havde efterladt tingene på den bedste måde, da han var udvandret på hendes opfordring. Hun tyggede sammen om sin underlæbe, før hun tvang et skævt smil frem.

"Faktisk kun ti minutter, cirka," bemærkede hun i et forsøg på at lette stemningen lidt.

[Benedict McLaggen]

Ben hævede begge bryn og kastede et blik på uret på væggen, før han så på June igen.

“Så... Jeg tog veninden til min læremesters date med,” konstaterede han. “Og du tog til fest med Eggsy?”

[June Chang-Masters]

June burde have forventet, at det var dén udlægning, han ville komme med. Hun skar tænderne lidt mod hinanden og trådte tøvende et par skridt tættere på ham, følende temperaturen i rummet.

“Han tænkte, at det var bedre, end at jeg bare sad her og ventede på, at du kom hjem. Jeg var ikke uenig,” svarede hun.

[Benedict McLaggen]

Ben var ikke helt vred. Han følte dog i den grad at aftenen var spildt. Blikket gled over June og han fugtede læberne, som han lænede ølflaskens bund mod sit knæ.

“Du ser godt ud,” konstaterede han og underdrev. Hun var ærligt talt pisse lækker i den kjole. “Hvorfor sendte du ikke en besked, June? Jeg ville meget hellere have dig med.”

[June Chang-Masters]

June smilede lidt af komplimentet og tog et lille skridt nærmere. Hun tog en dyb indånding og trak en lok tilbage til spændet, der burde holde det samlet.

"Det var en sidste øjebliks afgørelse," indrømmede hun. "Jeg var stadig vred, Ben. Men... Jeg vidste også, at det var vigtigt for dig. Og at det var vigtigere, end at jeg var vred."

[Benedict McLaggen]

Ben åndede en smule tungt ud gennem næsen, før han nikkede. Det havde været vigtigt og hun havde ikke været der. Men det var ikke sidste gang.

"Der kommer andre aftener, hvor det er vigtigt, at du er med," konstaterede han. "Fra nu og indtil vi er hundrede, June. Og det er dig jeg gerne vil have på armen."

[June Chang-Masters]

June sad tilbage med en følelse af, at han var skøjtet lidt for let hen over det faktum, at hun var vred. Men lige nu var det måske også vigtigt, at få det første problem af bordet.

"Og jeg vil gerne stå ved din side og holde din hånd," forsikrede hun ham dæmpet, satte et punktum på.

[Benedict McLaggen]

Ben nikkede lidt. Han tog en tår øl mere og masserede sin tinding lidt mellem to fingre.

"Hvad så nu?"

[June Chang-Masters]

June tog langsomt plads i sofaen ved hans side og tog en dyb indånding. Hun brød sig ikke om måden, han sad og masserede sine tindinger eller ikke rigtigt kom hende i møde.

"Vi bliver nødt til at snakke om måden, du... Kom forbi sidste gang," bevægede hun sig tøvende ind på emnet.

[Benedict McLaggen]

Ben vidste godt, at hun ville snakke. Merlins skridtbind, han gad ikke bruge mere tid på at snakke. Men han bed det i sig og sænkede hånden for at se på hende.

"Ja?"

[June Chang-Masters]

Lige nu var Ben præcis den dreng, hun havde droppet for så mange år siden og June brød sig bestemt ikke om gensynet. Hun tog en dyb indåndig som mentalt tilløb.

"Det var ikke i orden, Ben. Det håber jeg seriøst, at du ved. For du har stadig ikke sagt undskyld."

[Benedict McLaggen]

Ben betragtede June i et langt øjeblik uden at sige noget. Han skulle også tage mentalt tilløb. Det var fandme heldigt, at han stort set ikke havde drukket og var klar i hovedet endnu.

"Hvilken del var ikke i orden? Da jeg bad dig om at vælge mig og komme med mig og du på en eller anden måde fik vendt det til, at jeg bare ville have en dum gås på min arm til selskaber?"

[June Chang-Masters]

June sendte ham et vantro blik, som forstod hun ikke, at han rendt faktisk prøvede at tørre den af på hende. Det virkede uanset ikke.

"Du væltede ind i min lejlighed beruset og gav dig til at kaste omkring med ordrer," rettede hun ham med en klar rest af en bevaret bitterhed.