Klods Hans

[Alissa Avery]

Allehelgensfesten var indtil videre håbløst uinteressant. Alissa var kun blevet inviteret ud at danse af et sølle skravl fra deres årgang, og selvom hun aldrig ville indrømme det, var hun skuffet over, at Elias Oliver Wood ikke havde givet det et skud.

I halvdårligt humør og håbløst uvidende om, at nogle mider fra femte år i selvsamme øjeblik talte om hende, sippede hun til sin skuffende græskarpunch.

Milphio Borgin
Efter Freaks

[Milphio Borgin]

Miles kiggede tilbage og sendte William Burke et stort grin, da han var på vej over mod Alissa. Om han kunne præstere at få den snobbede snedronning nok til at grine i aften, eller om han skulle bruge de næste par uger på at give det et par forsøg, var ikke til at sige. Men det var heller ikke til at sige, om Miles ville glemme væddemålet lidt, hvis der gik for lang tid, så han kunne liges godt starte med det samme.

Allerede inden han var helt henne ved den ældre pige, prøvede han at fange hendes opmærksomhed. ”Hey Alissa Avery,” mest så han ikke ville fortryde når han kom tæt på, ”ved du hvorfor kæmpeblæksprutten i søen er så grim?”

[Alissa Avery]

Alissa var bister og hævngerrig, ikke ulig dronningen, hun havde hentet sit kostume fra. Med et køligt blik så hun ud over salen og reagerede ikke, da en yngre elev nærmede sig.

Hun anede ikke, hvem han var, eller hvordan han mente, at han skulle snakke med hende, så hun tog i stedet en tår mere af sin drink.

[Milphio Borgin]

Ingen respons. Måske havde hun ikke hørt ham. Ukuelig og selvsikker, spurgte han hende bare igen: ”Hey, kæmpeblæksprutten i søen, ikke? Ved du hvorfor den er så grim?”

Han burde nok have haft lidt mere frygt for skolens dronning. Men Miles havde for længst givet op på, at have nogen som helst form for værdighed eller frygt for, at han selv og andre gjorde ham til grin. Hvad var det værste der kunne ske?

[Alissa Avery]

Kæbemuskler spændtes under den lyse, let glitrende kind og Alissa vendte sig kun modvilligt mod den yngre elev med et isnende blik. Benene blev lagt over kors, som hun lænede sig tilbage, og spidsen af den ene sko blev synligt.

"Og hvorfor taler du til mig?" spurgte hun uinvesteret.

[Milphio Borgin]

Miles blev lidt tør i munden. Det var ikke svært at forstille sig, hvorfor så mange elever helst undgik at søge audiens. Men Miles havde fået en udfordring og det var tosset at bakke ud nu.

”Det er fordi den er vanskabt!” Han var så klar på at bryde ud i grin sammen med hende, og det kunne tydeligt ses i hele hans ansigt.

[Alissa Avery]

Det ene af de lyse bryn blev hævet i en nydelig, velplukket bue og lagde ingen skjul på, at Alissa var helt og aldeles uimponeret over, hvad han havde at byde på. Hun himlede med øjnene og rettede blikket væk.

"Har du ikke nogle venner et sted, der savner dig?"

[Milphio Borgin]

Grinet kom aldrig og det muntre ansigt falmede en anelse. Måske forstod hun den bare ikke. Miles snøftede vanligt inden han gav sig til at forklare, ”vanskabt, ikke?” Han nikkede selv bekræftende og gestikulerede lidt med den ene hånd. ”Fordi den lever i vand.”

[Alissa Avery]

Igen vendtes øjnene opad, før Alissa så hen på drengen. Hun var vitterligt ikke led ved alle på skolen, men hun vidste, at miden rendte rundt sammen med tabere som Vincent Ferris, Zabini-pigen og det Runcorn-snotøre, hun altid fulgte i røven på.

"Jeg er ikke idiot," fnøs hun. "Hvilket er mere, end man kan sige om dig. Så stop med at spilde mig tid og smut."

[Milphio Borgin]

Miles kløede sig lidt bag øret, og prøvede så selv at grine lidt af dét Avery havde sagt. ”Nå, nej. Eller ja.” En anerkendende finger pegede lidt op i loftet, mens han prøvede at hitte ud af, hvad han skulle stille op nu.

”Vi kunne også tage en dans?” Miles fløj blindt, men så længe han blev i luften skulle det nok gå.

[Alissa Avery]

Idioten havde åbenbart svært ved at tage et hint og Alissa vendte et træt blik mod ham. Forslaget om en dans tog nok prisen for det tåbeligste, hun havde hørt den aften. Og hun havde endda spildt sin tid på Kendall.

"Hvorfor taler du sådan?" spurgte hun i stedet og kneb øjnene let sammen.

[Milphio Borgin]

Det skulle nok snart vise sig at blive noget nær den vanskeligste udfordring han længe var blevet stillet, og Miles overveje om det mon kun var kjolen der var lavet af ægte is. Eller hvad det nu var, Will havde nævnt.

”Hvorfor gør du ikke?” Svarede han hurtigt, uden at ane hvad hun snakkede om.

[Alissa Avery]

Alissa hævede et bryn over det mærkelige spørgsmål. Men særlingen forstod åbenbart endnu mindre, end hun først havde antaget.

"Fordi jeg er velfungerende," konstaterede hun ufølsomt.

[Milphio Borgin]

Miles rynkede lidt på næsen, men tog sig ellers ikke rigtig af hendes kommentar. Måske havde hun ret, og måske ikke. Men det vigtigste lige nu var, at få Alissa Avery til at grine, ikke at diskutere. Så Miles nikkede bare fraværende.

”Okay, men hvis du ikke er kommet for at danse, hvad syns du så er sjovt? Hvad får dig til at grine?” Nemt. Så var det jo bare at diske op, med hvad end hun svarede.

[Alissa Avery]

Knægten var tydeligvis fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde, og Alissa begyndte at være en smule udfordret på, hvordan hun kunne få knægte til at fatte, at hun ikke var interesseret i at snakke.

I sidste ende gik hun med klassikeren og vendte blot blikket væk.