Morderisk

[Finley Runcorn]

Efter lidt af et eventyr i krypten med Calliope Zabini , havde Finn ikke deltaget meget i begyndelsen af Allehelgensfesten. Desuden havde han spenderet de sidste femten minutter, forladt på et gulv efter en benlåsende besværgelse, der havde resulteret i at han slog hul på venstre albue. Når man var udklædt som Den Blodrøde Baron, var lidt blod på de hvide ærmer vel... passende.

Udtrykket i blikket var nærmest hårdt, som han søgte Calliope i mængden af elever. Den Grå Dame, som hun passende var udklædt som (i forhold til at han nærmest så morderisk ud) var dog ingen steder at se, og han kunne knapt nok gå lige grundet den mængde vin de havde slugt. Promillen fra hans første omgang med alkohol, var nok også grunden til at han stødte direkte ind i Vinnie.

"Wow, mester. Se lige hvor du går."

Vincent Ferris

[Vincent Ferris]

Vincent var ædru, havde moret sig en del over opkastende Milphio Borgin, haft et super akavet møde med Elliott Wood og nu gik han lidt rundt, indtil han åbenbart blev gået direkte ind i af vennen Finn, klædt mindst lige så skræmmende ud som ham selv, men dog noget mere genkendelig. Bag dementormasken slap han et fnys.

"Se dig selv for, Finley," svarede han i et rapkæftet tonefald, som kun taberne i hans vennegruppe hørte ham bruge til tider.

[Finley Runcorn]

"Kan du ikke tage den der forbandede ting af?" Han lavede en gestikulering med hånden omkring ansigtet, for at indikere at det var masken han snakkede om. Dernæst fór øjnene rundt igen. Han var nærmest sydende af raseri over at blive efterladt blødende på et gulv. Storsindet.

"Og stå lige stille." Problemet var at Vinnie stod stille.

[Vincent Ferris]

Vinnie beholdt masken på og betragtede Finn med mild skepsis.

"Jeg står stille, din hat. Hvad er der galt med dig?"

[Finley Runcorn]

Efter hvad der var hændt med Cal, var Finns dårlige håndtering af mindre provokationer, endnu mere udfordret end normalt. Hvilket nok sagde en del.

"Der er intet galt med mig... Der er noget galt med dig." Insisterede han.

[Vincent Ferris]

Vincent tog imod en del pis fra resten af gruppen, men han havde også sin grænse og den gik lige omtrent der med Finn.

"Find en anden at genere, Finley," svarede han, før han drejede rundt og gik i den modsatte retning.

[Finley Runcorn]

"Pis' os," Bandede slangen dæmpet. Det var meningen at Cal skulle være sur på ham. Ikke også Vinnie. Derfor skridtede han skævt efter den dementorklædte vejleder.

"Ferris. Kom nuuu." Han havde brug for opbakning for en kammerat. "Jeg har haft en rigtig skodaften. Bare... Lad være med at gå så forbandet hurtigt."

[Vincent Ferris]

Vinnie var ikke munter over at blive behandlet så dårligt af en ven og satte kun langsomt farten ned. Han drejede sig om imod Finn igen.

"Hvorfor har det været en skodaften?"

[Finley Runcorn]

Det var ikke nemt for ham, at navigere gennem en sal fyldt med iøjenfaldende kostumer, når man havde tyllet så meget vin. Finn var derfor tilfreds med at Vinnie satte farten ned.

"Calliope Zabini ," svarede han. "Hun har opført sig som en hysterisk mokke hele aftenen. Hun fyrede en kropslås på mine ben og efterlod mig. Skingrene skør."

[Vincent Ferris]

Vinnie hævede begge bryn under masken og kastede et blik rundt efter Callie, uden lige at se hende. "Wow," udbrød han i stedet bare dumt.

"Hvorfor gjorde hun det?"

[Finley Runcorn]

"Fordi hun er skør!" Forklarede Finn. "Vi havde forvildet os ned i krypten, og så ville hun hellere sidde alene i et mørkt rum og være pigesur, frem for at komme her tilbage," Historien havde mange huller, som Finn åbenbart prøvede at udfylde med fortolkninger. "Så jeg hev hende med. Og så... bum. Benlås."

Han holdt albuen lidt op, som var blevet slået i faldet. "Se!"

[Vincent Ferris]

Vinnie fornemmede lidt at historien manglede noget, men han havde ikke planer om at konfrontere Finn med det og skævede bare til hans albue. "Aha," svarede han, før han besluttede sig for at et emneskift var klogere end at vade rundt i det.

"Miles kastede op ud over det hele."

[Finley Runcorn]

Finn følte sig ærlig talt også ret kvalm, men heldigvis havde promillen én god bivirkning. Han lod altså samtaleemnet kaldet Calliope vandre frit, mens han fokuserede på den nye information.

"Hva'? Har I givet ham brækpastiller?"

[Vincent Ferris]

Vinnie fnøs og rystede på hovedet under hætten. "Næh. Han spiste multismagsbønner med bræksmag. Han forsøgte at vinde sig til to timer med mit emblem."

Et fnys forlod ham. "Han nåede ikke engang at få seks af dem ned, før der var opkast ud over hele gulvet."

[Finley Runcorn]

Havde Finns ansigt ikke allerede været dækket af bleg maling, havde huden nok antaget sig en kvalm, hvid farve. Nævnelsen af opkast var åbenbart ikke så god lige nu, men han holdt det i sig. Bogstaveligt talt. "Ad. Hvor klamt..." bemærkede han derfor i en mumlen.

"Men man må give ham... hik... credit for forsøget."