Afledning

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya var ærlig talt en smule fra den, efter hun havde sendt Cailean Morgaine i gulvet midt i fejringen af Allehelgens. Hun havde normalt aldrig noget problem med at sætte uopdragne unger på plads. Men det foregik oftes ikke med publikum, og Vanya havde derfor hurtigt efter søgt ud af storsalen.

Hun tog en dyb indånding og slog frustreret ud med armene. Det kunne lige passe det skulle ødelægge resten af hendes af hendes aften. 

Til Benjamin Mael

[Benjamin Mael]

Benjamin var vandret rundt i sit litteraturinspirerede kostume, og havde diskuteret kryptografi og hemmelige selskaber med de mange kønne, begavede damer på skolen. Ironisk nok fik han ikke snakket ordentligt med sin egen Beatrice, den kønneste af dem alle, nemlig Vanya Patil-Fawley .

Men det var han selv skyld i; han havde råbt højt og flot om den efterfest, han troede alle skolens syvendeårs-elever var inviteret til. Det var aldrig faldet ham ind, at hun som skolens kvindelige præfekt var uønsket til en mere afslappet komsammen. I al fald havde han lydt som et privilegeret røvhul, der pralede af en popularitet, han overhovedet ikke havde. 

Han ærgrede sig bitterligt over, at han ikke kom til at se hende. Og selvsamme ærgrelse omkring hendes person havde ført til, at han stimlede sammen i kødranden om Cailean Morgaine og Penelope Parker 's slagsmål, som hun bremsede med en lammer. Benjamin skyndte sig efter Vanya, som stort set allerede var forduftet ud af Storsalen, da sladderen begyndte at gå. 

"Vanya, vent!" Han råbte efter hende, i et forsøg på at indhente hende. 

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya havde ikke sanset at nogen havde råbt efter hende, og at vedkommende efterfølgende var fulgt med hende ud af storsalen. Først da hun drejede sig rundt og løftede hovedet så blikket gled hen over det irriterende velkendte ansigt.

"Jeg orker ikke at høre på dine visdoms ord Mael. Så hvad end du har tænkt at gøre, lad vær'" svarede hun og lagde armene demonstrativt over kors. Hun kunne da slet ikke se sig ud af en umulig samtale med ham, slet ikke da hun kort forinden havde været ved at tabe ansigt foran hele skolen. Hun var stadig både vred og chokeret over Caileans opførsel, og overvejede om han overhovedet ville mærke til sin straf.