Lillesøster på afveje

[Felix Burke]

Jemima Burke

Det var allehelgensfest og Felix havde spottet sin lillesøster allerede inden festen rigtig begyndte. Han fik dog ikke tid til at tale med hende, før efter middagen, hvilket irriterede ham rimelig meget.
Da han så sin første mulighed for at fange hende, gik han over til hende ved bordet med drikkevarer og rynkede sine øjenbryn en anelse.
"Har du virkelig fået lov til at komme til fest i det der tøj? Du har jo nærmest ikke noget på." Sagde han misbilligende og lod blikket glide ned over hende.
"Det er bare fordi, at jeg er bekymret for dig, teenagedrenge kan ikke styre sig når du går rundt og ser sådan ud." Bemærkede han og tog en ingefærøl, som han derefter åbnede og tog en tår af. Han kunne ikke holde ud at være til fester, der var så mange mennesker at tage stilling til og han var altid presset af alt det han skulle tage stilling til på en gang.

[Jemima Burke]

Jemima fik øje på sin storebror allerede før han nåede over til hende og himlede med øjnene over den misbilligende kommentar hen over et krus punch "Siden jeg står her i det, så er svaret nok ja." konstaterede hun tørt og hævede begge bryn da han fortsatte "Jeg kan se ret mange andre, der er mindre dækket til end jeg er, så jeg tror jeg klarer mig." at hendes tøj måske sad lidt tæt, var noget helt andet. Ingen af underviserne havde bedt hende klæde om "Hvornår begyndte du at bekymre dig om hvad drengene mener om mig?"

[Felix Burke]

"Øhm, det har jeg da gjort siden du var lille. Drenge er klamme. Eller de fleste er, jeg er ikke." Sagde han og smilede beroligende til sin lillesøster, som om hun rent faktisk var bekymret.
"Jeg har bare skjult det godt." Tilføjede han derefter og grinede en anelse afdæmpet og kiggede så alvorligt på hende. "Men seriøst, Jemima, tænk lige over det til en anden gang. Vil ikke have du får nogle dårlige oplevelser."

[Jemima Burke]

Jemima trak på skuldrene og slog blikket ned "Seriøst, selv, Felix." hun så op igen og skød ubevidst hagen lidt frem i trods "Jeg kan altså godt finde ud af at sige nej. Eller slå fra mig."

[Felix Burke]

Felix forstod ikke hvorfor Jemima aldrig lyttede til ham, han var jo en god storebror, der gik op i at hun skulle have det godt.
"Ja, men mænd er stærkere end kvinder på mange måder, selvom jeg godt ved du kan klare dig selv." Bemærkede han, uden at vide hvor meget den bemærkning kunne provokere en lille selvstændig dame.

[Jemima Burke]

Et eller andet sted, vidste hun nok godt, at den uønskede bekymring kom fra et godt sted, men efter den mislykkede dans med Algernon McLaggen, var hun en smule defensiv. Hans konklusion gjorde ikke ligefrem humøret bedre og hun så et langt øjeblik bare på ham med det ene bryn hævet "Virkelig?" tonen var spids og sarkastisk "Hvornår er du blevet en af dem?"

[Felix Burke]

"En af hvad for nogen?" Spurgte han og sukkede højlydt. Han kunne ikke lige se hvad han havde gjort galt.
"Jeg prøver bare at passe på dig, er det nu så slemt?" Sagde han og strammede grebet om sin flaske ingefærøl.

[Jemima Burke]

Hans sukken var en smule provokerende og hun himlede med øjnene "Der er forskel på at passe på og mene jeg er svag fordi jeg er en pige, Felix." pointerede hun og fyldte sin kop med punch igen. En del af hende havde lyst til at fortælle ham, at det ikke var nærgående teenagedrenge der var hendes største problem, men hun kunne ikke rigtigt få sig selv til det "Du er sød, men jeg skal nok sige til hvis jeg har brug for hjælp."

[Felix Burke]

"Årh det var da heller ikke det jeg mente." Sagde han irriteret, selvom det nok i virkeligheden havde været det. "Men fysisk er piger altså ofte svagere." Bemærkede han.
"Det betyder jo ikke, at i ikke kan passe på jer selv." Tilføjede han og forsøgte på en eller anden meget håbløs måde at redde den.
"Men skal nok holde min kæft fra nu af." Bemærkede han, selvom det nok ikke ville holde særlig længe.

[Jemima Burke]

Jemima trak på skuldrene uden at være helt overbevist og skyllede sin egen irritation, der ikke nødvendigvis var rettet mod storebroderen, ned med en mundfuld punch "Er der ikke en eller anden sød trunte du skal give opmærksomhed i stedet for mig?" spurgte hun, i stedet for at skifte emne.

[Felix Burke]

"En sød trunte?" Bemærkede han og grinede afdæmpet. "Som du dog kan sige det." Sagde han.
"Vil du gerne af med mig? Det er måske heller ikke så sejt, at hænge ud med sin storebror, det kan jeg godt se." Sagde han og tog en tår af sin ingefærøl. Hvad han ikke ville gøre for at få en ordentlig øl eller tilmed et glas vin.

[Jemima Burke]

Jemima nikkede og trak på skuldrene igen "Du skader mit utilnærmeligt image lidt." svarede hun med et skævt smil, uden at have noget særligt imod at hænge ud med ham. De var så tæt på hinanden i alder, at hun ikke altid følte sig som lillesøsteren "Er det ikke med at slå sig løs før den gamle finder nogen hun mener vi skal forloves med?"

[Felix Burke]

Felix grinede af hendes tørre bemærkning. Selvom hendes sprudlende personlighed gjorde at hun handlede risikabelt, havde han altid syntes godt om hendes humor.
"Jovist." Bemærkede han og sukkede en anelse. "Jeg tvivler på jeg skal forloves før jeg har fået styr på karriere og alt det der." Sagde han og viftede med hånden.
"Og jeg skal jo stadig tage mig lidt af jer to." Bemærkede han og forsøgte at finde sin lillebror med blikket, men kunne ikke lige se ham blandt alle de festende elever.

[Jemima Burke]

Igen vendte Jemima øjne, men selv under et opgivende fnys, trak det i hendes mundvige "Du er blød som snot, brormand." konstaterede hun tørt, men der lå varme i ordene på samme tid "Du ved godt den gamle gør som det passer hende, når vi mindst venter det. Du kan ikke regne med hun venter til du er klar." fortsatte hun og gav ham et lille skub med hoften "Hey.." hun fulgte hans blik rundt i salen, uden at være så investeret i at finde deres yngre bror "Du tager hjem til jul, ikke?"

[Felix Burke]

Blød var ikke ligefrem noget som Felix forbandt sig selv med, men han lod sin søster plapre hvis det nu gjorde hende glad.
"Åh hold op." Sagde han affejende og trak på skuldrene. Han havde stadig ikke lyst til at tænke på at han muligvis snart skulle forloves, så det var lettere at tænke at det ikke kom til at ske.
"Jo, selvfølgelig gør jeg det. Gør du da ikke?" Spurgte han og kneb øjnene lidt spørgende sammen.