Freaks

[Milphio Borgin]

Tråd til William Burke

Miles havde kigget efter Will flere gange tidligere på aftenen, og var i stedet blevet optaget af alt muligt andet. Men efterhånden som det tyndede ud i menneskemængden, fik han endelig øje på den stille ven, og han var straks over ham med noget der bedst kunne beskrives som halv tackling og halvt kram.

”Will, din smukke dreng! Hvor fanden har du gemt dig hele aftenen?” Hilste han begejstret, og betragtede vennen der nu havde spontane kalkpletter på sit kostume, fordi Miles var dækket i det hvide stads fra top til tå.

[William Burke]

William havde haft et værre bøvl med sit kostume og var endt med at tage over halvdelen af det af, og sad nu bare i et par mørke bukser og en hvid t-shirt. Det lyse hår strittede ud til alle sider og man kunne knapt nok se hvad han havde skulle forestillet. Men i sidste ende var han ligeglad.

Han havde nær tab glasset med punch da et genkendelig ansigt, til trods for malingen gav sig til kende. "Ingen steder." bemærkede William og trak løst på sine skuldre. Det var nok mere Miles der havde været alle andre steder end lige netop her.

"Hvor har du været?"

[Milphio Borgin]

Miles slap en tænksom lyd og så sig lidt tilbage som kunne han se sporet fra hvor han havde været. ”Også her egentlig. Mest. Jeg har også været ned i køkkenet. Hvor er resten af dit kostume?” Han så lidt op og ned ad sin ven, med en nysgerrig entusiasme, og var ret sikker på at der manglede et eller andet. Det var i hvert fald ikke ’en gut i t-shirt og busker’, som Miles erindrede at Will havde sagt, for nogle dage siden da de snakke om kostumer.

[William Burke]

"D-der blev spildt p-p-punch på mit k.." Ordet slog knude og William så tydelig frustreret ud imens han forsøgte at finde frem til hvad han ville sige. Hænderne blev vrede mod hinanden og han tog en dyb indånding før han forsøgte igen. "ko-stu-me" Det var en evig kamp, og endnu mere pinligt når han følte sig nødsaget til at holde pause ved hver stavelse.

Men-øh h-hvis du k-klapper mig lidt i ansigtet med dine hænder, k-kan jeg m-måske gå for et sp-sp-spøgelse!" Han klarede halsen en smule. Det var langt værre end det plejede at være. Han var og forblev aldrig tryg i et rum med så mange mennesker.

[Milphio Borgin]

Miles betragtede vennen lidt. Det var typisk Will at reagere sådan når der var mange mennesker, og Miles ville ønske han kunne smide et par stykker ud ad vinduet for at hjælpe. Men det kunne han ikke rigtig.

I stedet grinte han dumt af vennens forslag, og lod være med at kommentere på hans stammen. Han smækkede bare begge hænder på Wills kinder, og gnubbede også sin pande mod hans, til Will var smurt ind. ”Nu skylder du mig en tjeneste, Willbur!” Drillede han, inden han satte sig på bænken ved siden af. ”Og hvis du vinder kostumekonkurrencen, så skal jeg have halvdelen af præmien nu.”

[William Burke]

Et smil viste sig hurtigt på Williams læber, og trak endda en smule i den ene side af mundvigen. Miles havde en evne til at få ham i bedre humør, og det var efterhånden ligemeget på hvilket tidspunkt.

"Du kan få et af mine sjældne t-troldmandskort!" Hans hjerte bankede altid ekstra hårdt hver eneste gang ordene slog knuder om sig selv. William havde, hvis han selv skulle sige det, en af årgangens største samling af troldmandskort, og det var en meget stor ting, når han overvejede at forære et væk.

"Jeg tror at A-Alissa A-avery vinder. Hun har rigtig sne på sig." De røde pletter var ikke at se, grundet Miles kalkpletter, og heldigvis for det, tænkte William der rykkede lidt på sig.

[Milphio Borgin]

En kort gøende latter forlod Miles, ”dude! Jeg skal nok få fingrene i dine troldmandskort, men det skal ikke være for dét her. Du kan bare testamentere dem til mig, og så vil jeg planlægge din undergang når du rammer tyve eller sådan noget. Så det skal du ikke bekymre dig om,” snøvlede han og snøftede vanligt, mens han kiggede efter Alissa Avery.

Ja ja. Det var da meget imponerende. ”Tror du hun ser sur ud fordi hun fryser?”

[William Burke]

"D-du har alligevel r-rykket min død op et par år" bemærkede William og sendte Miles endnu et smil. Der var bare et eller andet ved vennens måde at være på, og hvordan han var omkring andre mennesker som grævlingen altid havde beundret. Han var frygtløs og fyldt med humor, uden at være irriterende eller sarkastisk. William kunne slet ikke forestille sig en tilværelse hvor Miles og ham ikke hang sammen ved hofterne.

"Måske.." mumlede han og løftede blikket for at søge efter slangen. "H-hun har brug for en som dig til a-at grine. En k-k-kongelig h-hofnar!" Et stille og sjældent grin forlod William, et som normalt kun var ganske få der fik lov at være vidne til. Miles havde også evnen til at skabe en komplet tryghedzone som William kunne holde sig tæt til.

[Milphio Borgin]

Miles holdt af alle vennerne i deres lille gruppe. De var alle sammen helt særlige og havde hver deres fantastiske skævheder, som gjorde dem helt og aldeles uundværlige, for det lille fællesskab de havde bygget op gennem årene. Men Will havde altid været dén ven, som Miles følte sig tættest med. Det var nok hans stille men ærlige tilgang til tingene. Miles selv var arme og ben og kronisk krudt i røven, hvorfor han måske beundrede det modsatte hos Will.

Han lænede sig lidt tilbage på bænken og så fra Alissa Avery til Will, med et bredt grin og et løftet bryn. ”Er det en udfordring? Få isdronningen til at grine?” Han lagde en arm om vennen, ”det er ikke nogen dårlig udfordring, faktisk.” Musede han og så tilbage mod den omtalte sjetteårselev.

[William Burke]

"Jaeh klart. M-men d-det skal være et o-oprigtigt grin." bemærkede William der drejede hovedet for at se på Miles. Det nyttede ikke nogen hvis Alissa blot endte med at le af ham fordi han var idiotisk. Det skulle komme fra hjertet.

"O-og hvis du taber, s-skal du melde dig ind i koret."

[Milphio Borgin]

Miles så tænksom ud, og tyggede lidt på tungen der stak lidt ud af munden. Et oprigtigt grin. Hvad fanden var det, og hvordan skulle han bevise at det var oprigtigt? Én ting var sikkert: Det skulle ikke blive nogen nem udfordring.

”Okay, et oprigtigt grin. Det kan vi godt sige. Men hvis jeg vinder, så skal du melde dig ind i… Melde dig til… Eller hvis jeg får Alissa til at grine, så skal du lave mine lektier i en uge.” Han ville ikke tvinge Will til at melde sig ind i koret. ”Hvor lang tid har jeg?”

[William Burke]

William så på hvordan det hele udfoldede sig. Et stort smil lå på hans læber da vennen kom tilbage. Det var ikke et sejrsansigt Miles havde på sig, men man kunne heller aldrig vide med ham.

Derfor så den blonde dreng på ham med et hævet bryn. "Hv-vis det kan hj-ælpe så mm-orede jeg mig" fik han fremstammet og sendte sin ven et lettere uskyldigt og lunefuldt smil.

[Milphio Borgin]

Miles leverede et let slag til Wills skulder, og sendte ham et bredt med overvundet grind. ”Ja ja, men sidst jeg tjekkede, hed du ikke Alissa Avery, vel?” Drillede han inden han satte sig på bænken igen. Selvom han umuligt kunne blive siddende ret længe, før der blev nødt til at ske noget nyt.

[William Burke]

William havde ansigtet til at kunne begå sig som en pige. Han havde meget fine træk, og en betuttethed over sig som man ofte ikke så hos langt de fleste drenge på Hogwarts. Smilet hang ved imens han rystede på hovedet.

"Får jeg dig så at se til korets juleshow?" Ordene tog tid at forme sig, men for et gangsskyld kom de med lethed hen over hans læber, hvilket blot fik humøret til at stige.

[Milphio Borgin]

Miles tog sig teatralsk til brystet, ”giv en dreng lidt tid til at øve sig!” Bemærkede han med en dramatiserede overklassedialekt. ”Men det kan være jeg tager én af tudsernes pladser. Jack har virkelig forberedt mig godt på sådan en situation,” fortsatte han i en mere seriøs tone selvom det stadig var en stor joke. Jack, hans egen tudse, var vældig musikalsk, men det var ikke noget Miles egentlig havde dyrket.