Slangebid

[Elias Oliver Wood]

Han burde have vidst bedre. Det var aldrig en god ide at indgå i et vædemål, hvis man ikke var helt sikker på hvad man kunne vinde eller - vigtigst - hvad man kunne miste. Elias havde debatteret hundredevis af måder hvorpå han kunne trække i land, men efter at have bemærket hvordan Aloysius W. Bagman  havde det der bekendte, målrettede udtryk i blikket, vidste han at han måtte træde til. Medmindre han da ville gøre sig selv til grin overfor hele skolen, ved at tabe vædemålet og eksekvere den aftalte konsekvens.

Efterfesten. Det var nu eller aldrig. Ailis havde hvad fyre måtte drømme om. Alligevel føltes det forkert. Som trådte han ind på et område, som han for merlins skyld bare have forklaret Louis om. "Ailis. Hey." Anføreren stoppede op ved bordet med drikkevarer, og sendte den yngre pige et smil.

Ailis C. Finnigan

[Ailis C. Finnigan]

Ailis havde hægtet sig fri af det knitrende skørt og havde nu kun den korte, sorte kjole på, som hun havde båret indenunder. Kronen sad dog stadig på hovedet og alle hendes nerveender føltes let summende efter den joint, som Rufus havde givet hende.

Af samme grund smilede hun allerede lidt, da en stemme lød ved siden af. Hun løftede hovedet og blinkede langsomt, før tænderne kom helt til syne.

"Elias. Godt at se dig."

[Elias Oliver Wood]

Hun så godt ud. Vildt godt ud. De ambivalente fornemmelser i ham var dog utallige, men han håbede at nerverne ikke var for fremtrædende. Han måtte... være fokuseret. Ligesom når han så lynet.

"I lige måde." bemærkede han som en start. Hagen måtte bøjes lidt, så han bedre kunne møde hendes blik. "Så... du er med i den eksklusive klub, kan jeg fornemme." Han hentydede, med en håndsbevægelse, til efterfesten.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis kendte ikke Elias godt nok til at bide mærke i noget underligt ved hans opførsel. Hun fnøs blot muntert og svajede lidt i ryggen, så hun bedre kunne se ham i øjnene, mens hun stadig stod med siden til og var ved at blande en drink.

"Fordelen ved blodsbånd," konstaterede hun og så kort på det hun lavede, før hun skævede op mod ham igen. Det trak i hendes ene mundvig. "Hvad med dig? Hvordan har du fået sneget dig med?"

[Elias Oliver Wood]

Øjnene vendtes mod flasken hvorfra Ailis hældte op. Flydende mod. Det var nok hvad alkohol var. Han kunne endnu ikke mærke den ene drink han havde fået, så derfor kunne en ny måske være... tiltrængt.

"Åbenbart behøver man ikke snige, når man er venner med dem der har sat det op," svarede han. Han forsøgte at slappe af i skuldrene og rakte ud efter flasken, netop da Ailis var færdig med den. Fingrene strejfede bevidst hendes i processen, før han skænkede sig selv noget at drikke.

"Hvordan går det med træningen?" Fandens... Nu snakkede han om Quidditch.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis lavede en forstående lyd. "Smart," konstaterede hun og overlod ham flasken uden nærmere tanke. Det næste spørgsmål fik smilet til at blive tilfreds og hun drejede sig mod ham.

"Godt, tror jeg. Jeg er sikker på at det er en fordel at have fået noget af al den testosteron skiftet ud," konstaterede hun med et drillende blik. "Det bliver svært at leve op til jeres resultat, dog. Det var flot."

[Elias Oliver Wood]

"Du er en dygtig spiller. Det kan alle se." Bemærkede Elias. Det var ikke løgn. Han stillede flasken fra sig og proppede lidt opblanding i glasset. Der var dog ikke meget plads tilbage. Den var sikkert skide stærk.

Ansigtet var blevet varmt ved bemærkningen. Han var stolt af holdets formåen. Ligeledes af det faktum, at han havde fanget lynet. "Tak. Så længe løverne ikke vinder, right?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis smilede varmt over hans ros og var absolut ikke utilfreds med den. Ved tilføjelsen kom tænderne da også helt til syne i et skælmsk smil.

"Jeg kunne ikke være mere enig," konstaterede hun og løftede sit glas til en skål. Hun drak og sænkede det igen.

"Har du så haft muligheden for at prøve Rufus' hjemmerul endnu?"

[Elias Oliver Wood]

Bevægelsen blev spejlet, som Elias hævede sit glas og betragtede Ailis over kanten, mens den første slurk blev sunket. Merlin... Ja, den var stærk, men han følte bestemt at han kunne bruge det.

Øjenbrynet hævede sig lidt over spørgsmålet. Dernæst smilede han og rystede på hovedet.

"Nej. Min lillebror er her." Han nikkede over mod Elliott Wood . "Ansvarlig storebror, og alt det der."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis smilede svagt, da hun mødte Elias' blik, før tænderne langsomt blev blottet i et fuldt smil og et lavmælt grin.

"Det er en skam. Det er ellers godt," svarede hun. "Det er fordelen ved at være tvilling. Så er der ikke rigtigt nogen af os, der behøver at være en rollemodel."

[Elias Oliver Wood]

Læberne kunne ikke undgå at forme sig i et klædeligt smil. Forbandet... Ailis var en cool pige. Og hamrende køn. Det føltes nærmest forkert, at snakke med hende når der var en tungtvejende intention bag.

Han forsøgte at bide det i sig. For nu.

"Det lyder som den perfekte løsning." Bemærkede han. "Så er der lidt mere albuerum."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis blottede tænderne i et smil. "Det er en klar fordel," konstaterede hun og tog en tår af sin drink.

"Men ellers har Rufus sørget for, at der er så meget røg i rummet, at ingen alligevel kan se hvad der foregår mere end et par meter frem."

[Elias Oliver Wood]

Nærmest uden at tænke over det, fulgte anføreren Ailis' eksempel og tog en tår. Det smagte nok bedre, desto mere man drak. Det håbede han i hvert fald. For lige nu, havde det ret voldsomt bid.

"Det lyder som opskriften på en god fest." bemærkede han, mens et skævt smil boblede frem. "Og du hygger dig?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis hævede en skulder der bekræftede hans ord og hendes mening, før hun besvarede hans smil og nikkede let.

"Absolut," konstaterede hun. "Ingen overvågning, gratis drinks..." Læberne krøllede sig lidt op. "Og godt selskab."

[Elias Oliver Wood]

Bemærkningen sendte varmen mod ansigtet. "Lige mine ord." bekræftede han, med en selvtillid der nok ikke bar megen præg af dilemmaet han stod i. En hånd blev sendt gennem håret. I et sekund skævede han over skulderen for at se om Louis lurede et sted. Havde det her ikke været Alissas veninde, havde samvittigheden nok ikke naget. Og den åndssvage sats som kammeraten havde sat, var ligeså latterlig som den var høj.

"Danser du?" Han nikkede over mod eleverne der klæbede sig lidt op ad hinanden til musikken. Offensivt måske. Men det var sådan man åbenbart kom hinanden ved.