Omkring fyraften [S]

[June Chang-Masters]

Over de sidste måneder var der sket en del i Ministeriet, og det hele føltes stadig vendt på hovedet, selvom de fleste amerikanere efterhånden havde forladt England igen. Altså med andre ord var det perfekt til en aften, hvor der var lidt fokus på hygge og festligheder.

June havde derfor pakket et ganske velsiddende sæt skiftetøj ned, før hun var taget på arbejde den dag og da hun stoppede foran Bens bord omkring fyraften, var det i én af de kjoler, hun vidste, han godt kunne lide hende i.

"Forstyrrer jeg?" spurgte hun med et spillende glimt i de brune øjne.

Benedict McLaggen

[Benedict McLaggen]

Ben sad med hovedet nede i en rapport, da en velkendt stemme tiltrak sig hans opmærksomhed. Han holdt to fingre op og beholdt fjerpennen mod papiret. "Lige et øjeblik," lovede han koncentreret med en rynke i panden, der ikke havde noget med June at gøre.

Han skriblede sætningen færdig og satte pennen fra sig i holderen, før han løftede blikket og blev tydeligt overrasket. Blikket gled over hendes skikkelse i kjolen, der sad til de rigtige steder og ikke var alt for tildækket. Han fugtede læberne. "Godaften, Miss Chang," hilste han med en ny glød i blikket.

[June Chang-Masters]

Det var ret antiklimatisk, men June kendte godt til den slags fordybelse, der nu engang kom med jobbet, og væbnede sig med tålmodighed. Uanset gav det hende mulighed for at få stillet sig godt til med en hånd svævende let om den ene hoftebue.

"Jeg håbede, at du havde aftenen fri," bemærkede hun og trak tungespidsen over underlæben. Et lille trick, der ofte havde fin effekt.

[Benedict McLaggen]

Benedict var lidt tør i svælget, som han slugte June med blikket og klarede halsen en smule. Selvfølgelig kom hendes tunge der og mindede ham om alt muligt, som ikke hørte til på kontoret. Han løsnede den øverste knap i sin skjorte og kastede et flygtigt blik ned på rapporten.

"Ff..." Han sank en klump. "Ja. Det har jeg, men jeg bliver nødt til at skrive rapporten her færdig først og aflevere den... Kan du vente... Ti minutter?" Hans blik hang ved hendes kavalergang, før han trak det op igen.

[June Chang-Masters]

June var på nogle måder ret praktisk anlagt og kunne selvfølgelig nemt liste de første ti ting, hun kunne bruge ti minutter på, mens legebarnet i hende var lidt ærgerlig over, at overraskelsen ikke bare gled. I sidste ende smilede hun dog bare ubekymret til ham og nikkede.

"Selvfølgelig," forsikrede hun ham. "Jeg venter bare på gangen, så." Det gav hende nemlig muligheden for at vise ham sin bagside, som hun forlod kontoret igen. Og så selvfølgelig også muligheden for at få aleveret nogle ting, hun ellers havde ladet vente til morgendagen.

[Benedict McLaggen]

Ben vidste ikke om June gjorde det med vilje, men som hun vrikkede ud af kontoret, mistænkte han hende alligevel for det. Han var nok nærmere et kvarter eller tyve minutter om at blive færdig, fordi han var distraheret af en tilbagevendende fantasi om at tage June på sit eget skrivebord.

Da han endelig kom ud med papirerne i hånden, klar til at aflevere længere nede af gangen, havde han sin kappe over armen og var i den grad klar til at forlade kontoret i selskab med sin kæreste, i hendes lækre lille kjole, med hendes lækre lille bagdel.

[June Chang-Masters]

Det var ganske heldigt, at Ben tog et par minutter ekstra, for June var uanset blevet lidt forsinket i sit foretagende, der bare lige skulle tage et øjeblik. Hun havde derfor ikke ventet mere end et par minutter, da han kom ud.

"Så, jeg tænkte, at det var på tide til lidt forkælelse," konstaterede hun og lagde en hånd om hans arm, da alt var afleveret og kursen var mod elevatorerne.

[Benedict McLaggen]

Ben kom også af med sin rapport og følte sig tre meter høj, da June i den lille kjole lagde sin hånd på hans arm. Han var en rigtig mand. Han så i hvert fald ud som en med hende på armen og smilede bredt over hendes konstatering.

"Ja? Og med forkælelse mener du at få mig til at tabe kæben midt på kontoret, din lækre lille sag?" Han sænkede stemmen, så kun hun kunne høre ham.

[June Chang-Masters]

June slap en munter lyd og blinkede op til ham. Læberne spidset i et smil, lige dele charmeret af komplimentet og bare en smule underholdt af hans åbenlyse begejstring.

"Det er bare lidt af det," svarede hun hemmelighedsfuldt og gav hans arm et diskret klem.

[Benedict McLaggen]

Ben hævede begge bryn lidt, men fulgte hende med ind i elevatoren uden protester. Han kunne dog retfærdigvis, ikke holde sig helt fra hende, da først dørene gik i.

Med en hånd lukket om rækværket, fandt den anden rundt om hende og han fangede hende i et insisterende kys.

[June Chang-Masters]

Det var måske temmelig forudsigeligt, men Ben fik alligevel hevet en overrasket lyd fra hendes læber, før de var trykket mod hans. I stedet for at holde fast i elevatoren, lagde June derfor en hånd i hans nakke og gengældte kysset passioneret.

"Vi er stadig i Ministeriet, din bisse," hviskede hun, men uden at kunne få tonen til at blive rigtigt bebrejdende.

[Benedict McLaggen]

Ben brummede lidt af Junes hvisken og trykkede sig let ind imod hende, for at vise præcis hvor meget pokker han gav for, at de stadig var i ministeriet.

"Det er dig, der kommer valsende ind i den der lille, stramme kjole og vrikker med røven," mumlede han ind mod hendes læber. "Du ved godt at jeg har fantaseret om skrivebordet..."

[June Chang-Masters]

Planer for aftenen eller ej, lød det vanvittigt tiltalende at få bragt dén fantasi til live. Der var dog stadig en del mennesker på etagen. Fælles kolleger, som de helst skulle kunne se i øjnene efterfølgende. Der var forskel på gyder og opgange, og så ministeriet.

"Det kan være, vi bliver nødt til at svinge forbi kontoret senere, så. Nu, du har glemt det vigtige skriv," bemærkede hun med et indforstået glimt i øjet.

[Benedict McLaggen]

Ben sukkede hørligt og trak sig væk fra June med et sultent blik på hende. "Din willie," brummede han blødt og kærligt.

"Hvor er det vi skal hen nu?"

[June Chang-Masters]

June smilede ganske tilfreds, selvom det ikke ligefrem havde været betragtet som et kompliment over de sidste par måneder. Men MACUSA havde slækket sit greb og hun havde en varm, sexet kæreste relativt tæt på, så det var nemt at tage let på det.

"Jeg tænkte, at første trin nødvendigvis måtte være næring," svarede hun og blinkede til ham.