Oktoberdagen

[Samuel Willoughby]

Sam var ikke udenvidere optimistisk omkring scenariet. Det første og sidste møde med Sams forlovede, havde givet ham et indtryk af at hun simpelthen var en tør, engelsk kiks med en skræmmende familiehistorie. Han vidste dog også at hun kunne have været ligeså nervøs og trykket over presset der omgav dem, som han havde været.

Han havde klædt sig mere afslappet til 'stævnemødet' denne sene eftermiddag i oktober. Han var dog stadig mere velklædt end normalt, når han stavrede gennem den skotske bys gader. En gåtur og en kop kakao, virkede lovende. Ligeledes gjorde en øl nu også på et bodega, men han tvivlede på, at det var hvor han kunne trække en Yaxley hen. Selvom Tom Yaxley dog såede en tvivl omkring den påstand.

Han ventede på en af de magisk ejede krostuer. En af de mindre snuskede af slagsen. Det var den nærmeste offentlige kamin i den mugglerske by, og det var netop her, han ventede på at flammerne ville blusse op.

Lyanna Yaxley

[Lyanna Yaxley]

Efter første møde med den meget amerikanske Samuel, havde Lyanna selvfølgelig forventet en invitation. Det var dog ikke ensbetydende med, at det var noget, hun så frem til. Alligevel havde hun efter arbejde taget et (langt) bad og ikke mere end en halv time efter forsvandt hun i pejsens grønne flammer.

Med et svirp fra staven, strøg en vind over hende og fjernede den smule aske, der var landet i hendes hår og på kappen. Hun lagde den på plads i kappens folder, før hun trådte ud og fandt sin forlovede med blikket. En dyb indånding senere krydsede hun gulvet.

"Samuel."

[Samuel Willoughby]

Nerverne kunne druknes i skummende fadøl, men Sam holdt nogenlunde styr på sig selv. Ølånde var næppe eftertragteligt, når han faktisk havde et... stævnemøde. Han anede ikke om det var hvad det var. Situationen var generelt meget fremmet for ham, så man kunne nok ikke dømme ham for ikke at have alle svarene.

"Lyanna." Han nikkede til den kønne heks, da hun dukkede op i pejsen, og smækkede også et blødt smil om læberne. Selvom noget i ham krummede sig lidt sammen over presset der omgav dem.

"Godt at se dig."

[Lyanna Yaxley]

Det var ikke en venlighed, Lyanna i oprigtighed kunne gengælde, så hun sendte i stedet sin forlovede et temmelig lige smil. “Jeg håber ikke, du har ventet længe,” bemærkede hun reserveret, men venligt, selvom hun var kommet til tiden og aldrig kunne forestille sig andet.

“Jeg hørte, I spillede en god kamp mod Falmouth.” Normalt ikke et samtaleemne, hun nærmede sig.