Dame, Konge, Joker

[Aloysius W. Bagman]

Festerne var nok det bedste ved at gå på Hogwarts og Louis var da også gået all in både i planlægning af kostume og efterfest, men første punkt på listen var som altid middagen og at få vurderet de forskellige hunkøn på skolen. Så med middagen på tallerkenerne, kunne han ikke dy sig for at stikke en albue i siden på Elias Oliver Wood.

"Kubinerne er bogstavelige i år, hva'?" bemærkede han med et skævt smil og gjorde et kast med hovedet mod sirenerne.

[Elias Oliver Wood]

Albuen ramte godt. Eller skidt, hvis man tænkte på at Elias lige havde proppet en del bagte og krydrede græskarfritter i sig. Efter at have ømmet sig med en lyd, fulgte han kammeratens blik. Heldigvis havde han en del at synke, før han overhovedet forsøgte at formulere et svar. Varmen sad dog allerede i kinderne.

"Det lyder ikke som om du klager, i hvert fald."

[Aloysius W. Bagman]

Louis kastede ganske vist et blik tilbage på Elias, men selvom blikket måske havde sluppet sirenerne, havde opmærksomheden ikke og han tillagde ikke de røde kinder noget særligt. Han blinkede bare drenget til kammeraten.

"Livet er alt for kort til den slags, mate," konstaterede han og kastede et udiskret blik tilbage mod pigerne. "Det er det, jeg prøver at fortælle dig."

[Elias Oliver Wood]

Quidditchspilleren forsøgte ikke at bukke under for fristelsen for at kigge tilbage mod pigerne. Eller specifikt mod den ene pige med det lyse hår, som havde en særlig evne til at trække hans opmærksomhed, som i en usynlig snor. Han stak sin gaffel i munden, uden at indse at pomfritten var faldet af i mellemtiden.

"Hvad holder dig så tilbage?" Elias rømmede sig lidt i sædet. 

[Aloysius W. Bagman]

Louis holdt sig bestemt ikke tilbage, men i aften var det ikke ham, det handlede om, men Elias. Det var seriøst på tide, at vennen kom ind i spillet.

“Hvem af dem ser bedst ud i aften?” spurgte han i stedet og vendte igen blikket mod kammeraten.

[Elias Oliver Wood]

Modvilligt lod søgeren øjnene vandre mod sirenerne. Svaret kildede på tungen. Dog var han overbevist om, at når først han røbede sin hormonbefængte fascination for Alissa Avery, ville fantasien aldrig manifestere sig i virkeligheden igen. Derfor rykkede øjnene en tak, mod brunetten ved hendes side.

"Ailis C. Finnigan . Helt klart." Plaprede han.

Pigen var køn. Det var sandt.

[Aloysius W. Bagman]

Louis behøvede ganske vist ikke vende sig for at fremkalde sig et levende billede af slangen, men han gjorde det nu alligevel. Nød synet af hende et øjeblik, før han nikkede.

"Hun er også lækker," medgav han og skovlede en gaffelfuld indenbords. "God spiller, også."

[Elias Oliver Wood]

Hagen bevægede sig en enkelt gang opad, før den blev sænket igen. Nikket var roligt - nærmest distanceret, før opmærksomheden igen blev vendt mod kammeraten. Han skovlede lidt mere mad i sig.

"Jeg snakkede med hende til høstfesten faktisk." bemærkede han. Ligeledes havde han snakket og lidt mere med Alissa. "Hun virker cool nok." 

[Aloysius W. Bagman]

Det var helt perfekt, at Elias allerede havde talt med hende til høstfesten. Det øgede i hvert fald muligheden for, at der kunne komme noget godt ud af situationen og Louis rettede et spillede blik mod vennen.

"Jamen hun er da helt perfekt til at få dig lidt afstøvet, så," bemærkede han kækt.

[Elias Oliver Wood]

Allerede før Louis havde sagt et ord, havde søgeren opfanget udtrykket. Det der der gav ham et metaforisk puf i ryggen. Det der skabte problemer, han aldrig havde bedt om.

"Afstøvet." Han gentog det lidt uforstående, før han rystede på hovedet. "Nej. Nej. Ingen kommer i nærheden af de piger. Det ved du nok." Han prøvede tydeligt at dække sin ryg.

[Aloysius W. Bagman]

Louis fnøs affærdigende. "Du har allerede snakket med hende. Du sagde det jo selv," pointerede han uden skyggen af tvivl i forhold til foretagendet.

"Desuden er hun lige den støbning, du har behov for. En udfordring. Du tog søgerposten, anførerposten. Nu er en sirene vel næste skridt på vejen." Blikket var udfordrende. "Medmindre, du ikke tror, du kan, altså?"

[Elias Oliver Wood]

Det var ikke ligefrem et nyt fænomen at Louis udfordrede ham. Faktisk, var Elias overbevist om at han næppe havde kæmpet sig så ambitiøst fremad i sporten uden opbakning - og et par velmente skub i ryggen.

"Der er en forskel på snak og... afstøvning." Pointerede han.

Tankerne søgte analytisk en udvej. "Jeg tror ikke engang at du kunne få hende på krogen. No offence."

[Aloysius W. Bagman]

Læberne blev blottet i et ulvesmil og Louis slap en munter lyd af pointeringen. Men som raveclawelev blev man nødt til at lære, hvornår man ikke lyttede til fornuft. Dette var klart en af de tilfælde.

“Pf,” fnøs han affærdigende. “Det er slet ikke dét, det handler om. Men vi kan da godt lade det komme an på en prøve?” Blikket gled analyserende over Elias reaktion.

“Hvis altså ikke, det i virkeligheden er fordi, du er bange for, at du ikke kan?”

[Elias Oliver Wood]

En prøve. Det lød ikke lovende. Elias havde aldrig haft en løves stolthed. Kun overfor ting han mestrerede, helt ud i fingerspidserne, og selv der, hoverede han aldrig. Tandhjulene begyndte dog at dreje rundt i det unge hoved ved ideen. For... Han havde ikke kunne fange Alissas blik siden deres delte stund i de mørke korridorer.

Hvad hvis... Hvorfor virkede det fristende at se hendes reaktion, hvis han vendte opmærksomheden mod en anden pige? Det kunne måske få hende til at kysse ham igen.

"Jeg er sgu ikke bange..." Han lød nok som en løve i det øjeblik, men følte sig bestemt ikke som en.

[Aloysius W. Bagman]

"Det lyder ellers sådan," pointere han drilsk. Selvom Elias ikke var en dumdristig løve, havde Louis tidligere haft held med at prikke til hans ego.

Brynene vippede sigende. "Hun kommer jo til efterfesten. Men så igen, hun er jo også lige derovre?"