Sort som kul

[Jemima Burke]

Algernon McLaggen

På trods af den modvilje hun ellers havde udtrykt omkring Allehelgensfesten, havde hun alligevel ikke gjort alvor af truslen om at komme i sit helt almindelige tøj. Der var ikke sket noget af det hun havde frygtet - endnu - men hun var alligevel hele tiden lidt på vagt.

Lige indtil hun faktisk begyndte at more sig og glemte det nok til at slappe lidt af.Hun havde lige været ude at danse med en fra årgangen over sig selv og søgte mod bordet med drikkevarer. Det var dog først da hun var ved at tømme den første kop med punch hun blev bevidst om hvem der stod ved siden af "Hvem skal du forestille?" spurgte hun mens hun fyldte koppen op igen og fortsatte med et drillende blik "Grev Slikhår?"

[Algernon McLaggen]

Algernon havde stået ved bordet i noget tid og egentlig bare ventet på, at Jemima fik øje på ham. Han havde et underholdt smil over læberne og det forsvandt ikke da hun endelig fik øje på ham, og begyndte at drille.

”Hvis det er dét der får din verden til at dreje rundt, prinsesse horny.” Han nikkede mod hornene der stak ud af hendes krøller, mens blikket faldt på resten af hendes kostume. Det var da vidst en smule tætsiddende. Og Algernon nød det i fulde drag.

[Jemima Burke]

Jemima betragtede ham udtryksløst, hvilket var ret nemt med de helt sorte øjne der for en aften var en del af hendes kostume "Seriøst?" hun himlede med øjnene, selvom det ikke rigtigt kunne ses og satte den tomme kop fra sig igen "I hvilket parallelt univers virker de der lamme kommentarer nogensinde som du håber på?"

[Algernon McLaggen]

Han grinte mens blikket stadig havde svært ved at forblive på hendes ansigt. ”De virker overraskende tit, Jem, du er bare ikke ligeså… tanketom, som nogle af de andre piger.” Han kørte en hånd gennem det tilbageredte hår, og kom tættere på hende så de kunne have en samtale uden at råbe alt for højt.

”Du er sådan mere… bare din egen, ikke? Du er virkelig ret cool, Jem. Det mener jeg.” Han forsøgte nu at fange hendes blik, og sendte hende selv et meget troværdigt et af slagsen. Piger kunne godt lide at høre de var noget særligt.

[Jemima Burke]

Jemima havde vendt sig mod ham da han trådte tættere på og lagde armene over kors "Geeh.. thanks." svarede hun ligeså tørt som en ørken og lagde hovedet på skrå mens han fortsatte sin smiger. Det var lidt underholdende og det trak i hendes mundvige selvom det sorte blik ikke afslørede noget "Sure.. jeg er anderledes en alle de andre piger du forsøger at komme i bukserne på. Klart."

[Algernon McLaggen]

Han betragtede hende med hovedet en anelse på sned. Okay, hun var ikke nem og det begyndte at gå ham lidt på, at hun ikke bare ville have ham. ”Du skulle virkelig smile mere, Jem. Det ville klæde dig. Altså det er er da også ret frækt med den dér bitchy attitude, men virkelig. Jeg giver dig et kompliment, Jem. Vær lidt samarbejdsvillig.”

Hvis hun virkelig skulle være sådan på tværs, havde han alligevel intet at miste. Hun var ikke inde i varmen hos Alissa Avery, så han behøvede ikke behandle hende ordenligt.

[Jemima Burke]

Jemima smilede rent faktisk, men ikke helt af de grunde Algernon fiskede efter "Hvis jeg troede på du rent faktisk mente det, så ville jeg måske være.. samarbejdsvillig." gav hun igen." hun lagde hovedet på skrå, modsat ham "Hvorfor? Er der en lov der siger man skal tage imod komplimenter da?"

[Algernon McLaggen]

Han grinte lidt, men ikke rigtig underholdt. Det begyndte at irritere ham, at hun skulle være sådan på tværs.

Han rakte ud for at prikke hende lidt i siden, ”hvis du ikke vil have mine komplimenter, Jem, så har jeg da noget andet du kan få.”

[Jemima Burke]

Det kunne godt være Algernon ikke længere var så underholdt, men til gengæld var Jemima "Ja? Hvad, loverboy?" spurgte hun og undvig hans hånd. Hvis nogen skulle pille ved hende, skulle hun nok selv bestemme hvem.

[Algernon McLaggen]

Han løftede diskret to fingre og bevægede dem demonstrativt. Om ikke andet kunne hendes reaktion måske give ham et godt grin. Selvom hendes kostume allerede havde fortalt ham, at hun helt sikkert var interesseret, uanset hvad hun sagde.

[Jemima Burke]

Jemima så fra de insinuerende fingre, til Algernons ansigt og fnøs underholdt "Som om.." hun fremviste hvide tænder i et grin "Er der virkelig nogen der er naive nok til at falde for det der?" spurgte hun, ærligt interesseret og lagde hovedet lidt på sned igen.

[Algernon McLaggen]

Han søgte hende blik og spejlede smilet, ”ja?” Svarede han, som var det intet mere åbenlyst i verden. ”Men du skal ikke være ked af det, Jem. Jeg ved godt du er lidt for fin til den slags, så jeg driller bare.”

[Jemima Burke]

Mentalt gav hun ham point for i det mindste at være ærlig, ikke fordi det overraskede hende, at nogen faldt for hans numre og smarte kommentarer "Fin.." hun fnøs og rystede på hovedet. Fin var nok noget nær det sidste hun var. I hvert fald hvis man satte hende op mod andre i sin familie, hvilket var sket.. adskillige gange "Hvis du så kunne vælge helt frit på skolen.. hvem skulle det så være?" hun så udfordrende på ham "Og lad være med at sige mig." skyndte hun sig at tilføje.

[Algernon McLaggen]

”Spørger du mig om at sætte pigerne op mod hinanden, Jem?” Han fugtede læberne mens blikket stadig hvilede på kollegianeren med et drillende glimt. ”Ouch, det er lidt hårdt, synes du ikke?” Det var ret tydeligt at han ikke mente det. Algernon ville med glæde lave en liste over de flotteste piger på skolen, men ikke for at tilfredsstille Jemima.

[Jemima Burke]

Jemima trak på skuldrene, men rystede på hovedet "Jeg sagde ikke noget om at sætte nogen op mod hinanden, McLaggen." hun hævede et øjenbryn over de unaturligt sorte øjne "Jeg var bare nysgerrig efter hvem du ser som den ultimative fangst."