Drivhus nummer tre

[Eileen O'Leary]

3. september, 2026 med Inés B. Zabela

"Hvem er din partner, O'Leary?"

Den nye professor kastede et blik op og ned af Eileen, som hun stod og fumlede lidt med skoletasken og forsøgte at få den proppet ind i et belejligt hjørne. Hun så hurtigt op og blinkede en enkelt gang, før hun reagerede hurtigt og pegede på en af de der udvekslingselever, som hun halvt huskede navnet på.

De var kun to dage inde i skoleåret, men Eileen havde allerede formået at dukke op med tømmermænd til sine morgentimer dagen før og hun var ærlig talt stadig lidt loopy efter den hemmelige startfest, hvor Rufus B. Cresswell havde haft nogen virkelig stærke urter med hjemmefra. Der var derfor ikke plads til vanvittig meget eftertanke, som hun rejste sig og greb pigen let ved armen, for at hive hende med sig hen til deres plantebakke og væk fra professorens mistænksomme blikke.

[Inés B. Zabela]

Det var egentlig utroligt, hvor meget forvirring to dage kunne føre med sig. Hvor noget af det, hun havde gruet, som at finde nye venner, var gået forholdsvist ligetil, var noget af en omvæltning at gå fra at tale spansk i hjemmet og portugisisk på skolen til pludselig at skulle bruge det noget både støvede og rustne engelske.

Inés nåede derfor kun lige at se uforstående ud, før en pige fra hendes sovesal trak af sted med hende. Med tasken i hænderne fulgte hun med og rettede lidt på den irriterende kappe, der var del af skoleuniformen.

"Gracias, øh, tak," væltede det ud af hende, mens hun satte tasken fra sig og kastede et blik på sin kammerat. Det fik de fyldige bryn til at trække sig en smule sammen. "Er du syg?"

[Eileen O'Leary]

Eileen var tilfreds med at pigen så det som noget positivt at blive halet med. For hende var det mere en undskyldning. Hun blinkede lidt, da de først var stoppet op i det bagerste hjørne.

"Syg? Huh? Nej?" Hun kløede sig i nakken. "Åh, du mener fordi..?" Hun glattede håret lidt og strøg det om bag ørerne med et djævelsk smil. "Nej... Det har bare været nogen lidt vile dage," konstaterede hun.

[Inés B. Zabela]

Nok forstod Inés ikke alle undertonerne i tredjesproget, men hun forstod da tømmermændskonceptet og smilede indforstået. Det var lidt af en lettelse, at de ikke alle sammen var, som hun havde hørt om engelske troldmænd og hekse.

"Ay, det må have været lidt af en fest," konstaterede hun anerkendende og sendte hende et skævt smil.

[Eileen O'Leary]

Eileen var ikke engelsk og hun kunne tydeligvis godt drikke. Om hun så kunne leve op til det dagen efter var mere tvivlsomt. Hun havde dog endnu formået at holde sig under radaren. Et skævt smil besvarede den jævnaldrende piges og hun nikkede.

"Hvis du spiller dine kort rigtigt kan det være du kan komme med til den næste," pointerede hun med et glimt i øjet.

[Inés B. Zabela]

Inés havde haft ry for at være lidt af en festabe på Castelobruxo, og hun kunne ikke andet end at spidse ører, da Eileen pirrede hendes nysgerrighed. Også selvom hun ikke anede, hvad for nogle kort, der var tale om.

"Nu bliver du næsten nødt til at fortælle mere," bemærkede hun, en anelse gebrokkent, men med et smil, der gjorde op for det.

[Eileen O'Leary]

Eileen grinede og rystede lidt på hovedet. "Nej da. Vi har jo botanik. Det er meget alvorligt," svarede hun ironisk med et glimt i øjnene.

Hun ville ærlig talt gerne fortælle mere, men hele idéen med en hemmelig fest var vist nok at holde den rigtigt hemmelig. Ikke at hun var så god til det - tydeligvis.

[Inés B. Zabela]

Inés kunne ikke lade være med at grine og konstaterede for sig selv, at hun godt kunne lide kollegianeren. Så hun hev sin bog frem fra tasken og slog op på siden, de var ved.

"Mh, meget alvorligt," svarede hun, tydeligt ironisk, men lod emnet fare for et andet, måske mere foreliggende. Navnekaosset. "Ailee, si?"

[Eileen O'Leary]

Eileen lod den anden pige tage sig af bogen. Så skulle hun nok få beskidte fingre. Det havde hun alligevel ingen problemer med. Hun fnøs dog muntert af forsøget og hævede begge bryn lidt.

"Njah. Tæt på," svarede hun. "Eileen. Det er med n til sidst. Du hed... Innie?"

[Inés B. Zabela]

"Eileen," gentog Inés, stadig udforskende engelsk på dagligdagsniveau, men ikke hverken tilbageholden eller tøvende omkring det. Der var vel kun én måde rigtigt at lære på.

"Inés." Den spanske accent stod tydeligere frem, da hun rettede. "Vi er glade for vores ..." Hun gjorde et lille bevægelse med fingeren, der skulle ligne en accent, før hun bladrede op på den rigtige side.

[Eileen O'Leary]

“Ah, ja, klart,” svarede Eileen, uden at ane noget om hvad det var de var vilde med. Håndbevægelser, velsagtens.

“Er du så god til botanik?”

[Inés B. Zabela]

Inés hævede den ene skulder lidt, blikket stadig vandrende over bogens side. “Jeg er ikke dårlig,” svarede hun og kastede et blik op på Eileen.

“De går ret meget op i eliksir..” Hun gjorde en håndbevægelser, som rørte hun rørte i en gryde i sin søgen efter det manglende ord, men opgav. “... på Castelobruxo,” færdiggjorde hun i stedet sætningen.

[Eileen O'Leary]

Eileen nikkede langsomt, imens pigen gestikulerede løs. Hun hævede begge øjenbryn lidt og smilede. “Okay. Men hvad med botanik, så? For jeg er bange for at jeg ikke lige har nået at læse op.”

En generel historie for Eileen, hvis man kendte hende bedre.

[Inés B. Zabela]

For Inés var eliksirer og botanik nærmest uadskillelige, men det kom muligvis af måden, undervisningen var struktureret anderledes på Castelobruxo. Hun nikkede derfor, mens hun energisk fejede en tyk lok bag øret, så det strittede let under vægten.

“Jeg har grønne fingre,” forsikrede hun hende. “Her.” Endelig på den rigtige side rakte hun bogen til Eileen.

[Eileen O'Leary]

Eileen så et øjeblik dumt ned på Inés' fingre, før hun fattede ordsproget og grinede lidt. "Hah. Fedt, mand," ytrede hun tilfreds. "Så kører toget sgu."

Hun tog imod bogen og kastede et blik ned på kapitlet, før hun så op igen. "Sååeh... Du ved hvad vi skal nu, ikk'?"