Klokken er slået

[Aedan C. Finnigan]

Det var ikke mange dage før skolen begyndte og Aedan havde efterhånden brugt rimelig lang tid på at tage sig sammen. Den aften, da både han og Ailis C. Finnigan var krøbet i seng, greb han endelig sig selv mentalt i nakken og klarede halsen lidt fra toppen af køjesengen.

“Duuu... Ail? Jeg har egentlig noget jeg ville snakke om... Omkring Penelope Parker...”

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var allerede ved at døse lidt hen, da Aedans stemme lød. Hun åbnede øjnene og var med ét mere vågen, som hendes mave trak sig sammen. Der var stille lidt, før hun svarede.

"Ja?"

[Aedan C. Finnigan]

Det var virkelig røvhulsagtigt, at han ikke havde sagt noget før og han havde lidt ondt i maven, som han lå og stirrede op i loftet, hvor de havde et par selvlysende stjerner limet fast. Han tog en dyb indånding, da hun havde svaret.

"Jeg tror... Jeg tror vi bliver kærester igen," tvang han endelig frem. "Undskyld."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var stille længe. Hun havde selv gjort alt i sin magt for at glemme Parker og hun kunne ikke ignorere, hvordan det føltes at Aedan ikke havde gjort det samme. Selvom det måske var for meget at forlange.

"Tillykke," svarede hun endelig, men der var ikke meget lykønskning i hendes tonløse stemme.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan følte sig som verdens dårligste bror, sådan cirka. Han stirrede op i loftet et øjeblik, før han lænede sig ud over sengegærdet.

“Jeg ved godt jeg er en lort, måske. Men vi er begge to vilde med hinanden og vi var jo også kærester før... Selvom du ikke vidste det...”

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var stille igen. Slangen, og ikke mindst sirenen, i hende havde lyst til at sige noget giftigt, men hun holdt sig fra det.

"Det er fint," sagde hun, lidt afklippet. "Jeg kan bare ikke lige være ovenud lykkelig på jeres vegne, okay?"

[Aedan C. Finnigan]

Aedan tog en dyb indånding og overvejede hvornår livet var blevet så kompliceret. Han dumpede ned på ryggen igen og åndede tungt ud.

“Undskyld, Ailis,” gentog han. “Selvfølgelig skal du ikke være glad for os.” Lige nu, tilføjede han mentalt.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis havde brugt sommeren på at komme over Parker og det gik godt. Det betød dog ikke at hun ikke var såret nu, stadig havde lidt hjertesmerte og måske også var lidt for stolt til bare at lade det glide. Hun var jo ikke på Hufflepuff. Af samme grund sagde hun ikke mere, men lod det blive ved det.

Selvfølgelig skulle alt nok blive godt mellem dem - der var endda ikke noget banebrydende galt nu, men det her var et emne, hun ikke havde tænkt sig at tale videre om.

"Godnat, Aed."

[Aedan C. Finnigan]

I det mindste sagde hun godnat. Aedan holdt sig selv fra at pille mere ved emnet og tog en dyb indånding.

"Godnat, Ail," svarede han blødt og lidt bekymret for hvad hans indrømmelse ville betyde for dem. Han håbede virkelig, at hun snart ville tilgive ham, for han havde ikke lyst til at leve i en verden, hvor de to ikke var venner.

Lukket