Prinsessen og pikansjosen

[Corban Yaxley Jr.]

Vreden i hendes blik, gav Corban en lyst til at træde et varsomt skridt bagud. For nu, blev han stående. "Jeg... Gentog hvad min mor havde sagt. Jeg troede jeg beskyttede dig. Og vores... ægteskab," Lød det fra ham, selvom det langsomt begyndte at gå op for ham hvad han egentlig havde formidlet.

Måske... Havde han arvet det kolde hjerte fra sine forældre. Han sank. "Jeg ser dig ikke som en billig skøge," Man kunne høre at han nok aldrig havde taget de ord i sin mund.

[Fiona Buchanan]

Det prikkede lidt bag Fionas øjne og hun stirrede på Corban, imens hendes hjerte hamrede hårdt over deres samtale. Ved hans gentagelse af hendes ord, blev munden til en lige streg igen og hun havde mest lyst til at kaste indholdet af sit krus direkte i ansigtet på ham.

"Jeg er ligeglad med hvad du troede du beskyttede," påstod hun dirrende. "Og du må se mig som du har lyst til, bare du holder dig langt væk fra mig."

Hun kunne ikke afholde sin stemme fra at knække over til sidst eller tårerne fra at presse sig på, men hun kunne snurre rundt på hælen og gå og det var præcis hvad hun valgte. De Tre Koste var ikke langt væk og der var et badeværelse, hvor hun kunne få samling på sig selv, duppe sine øjne og gøre sig klar til resten af dagen i frihed.

[Corban Yaxley Jr.]

Pligtopfyldende, pressefoldede Corban overvejede at gøre som han fik besked på, og holde sig langt væk fra FIona, da hun vendte ryggen til ham og skulle til at fare væk. For, hvornår modsatte han sig oprigtigt, når der var noget han fik besked på? Selvom flere havde pointeret for ham gennem årene, hvor stor en fejlsortering Fordelingshatten havde begået, var det intuitionen han lyttede til, da han trådte efter Fiona.

"Fiona," Han forsøgte at gribe ud efter hendes hånd, "Undskyld. Kan jeg ikke gøre det godt igen?"

[Fiona Buchanan]

Fiona drejede rundt med et faretruende blik, da Corban greb fat i hendes hånd. Øjnene sved og hun snøftede ind for ikke at græde - hun skulle bare ikke græde.

Derfor sagde hun ikke noget, men så på ham med en stivnet mine, som hun trak hånden til sig. Hvis de kun havde været kærester ville han ikke få flere chancer, men hun var bevidst om, et sted langt nede, at hun en dag ville blive Fiona Yaxley, uanset hvad hun selv gjorde eller sagde.

[Corban Yaxley Jr.]

Så snart Fiona vendte sig mod ham, slap han grebet om hendes hånd. Bare for at vise at han ikke ville fastholde hende der, hvis det ikke var det hun havde lyst til. En dag ville de blive bundet sammen, men... Lige nu, ønskede han nok bare at hun valgte at være i nærheden af ham. Selvom han nok havde ødelagt det lidt ved at gribe ud efter hende.

De blanke øjne, havde deres effekt. Pludselig var nakken mere bøjet.

"Jeg var meget forvirret den morgen, og bange for at min far skulle finde ud af det. Eller at du,-" plaprede han, "Jeg ved godt at du ikke er ligesom dem. Selvfølgelig er du ikke det."

[Fiona Buchanan]

Fiona synes nærmest Corban skrumpede foran hende og hun vidste ikke hvad hun skulle mene om det. Da han gav sig til at plapre, blev hendes øjne store. Hendes skuldre sank en smule og efter en ladet tavshed, snøftede hun lidt ind igen.

"Hvem er jeg ikke ligesom?"

[Corban Yaxley Jr.]

Ude af stand til at vide hvad han skulle gøre med hånden, nu hvor den ikke greb om Fionas, benyttede Corban lejligheden til at klø sig kortvarig i nakken. Han trak dernæst lidt luft i lungerne.

"De piger min mor sammenlignede dig med. Som jeg sammenlignede dig med," forklarede han, nu mere fattet i tonen og tempoet end før, "Jeg kender dem ikke, og efter hvad min mor fortalte, kræver det ligesom to at... ende i den situation."

[Fiona Buchanan]

Fiona så en anelse betuttet på Corban, før hun kneb øjnene en smule sammen og fnøs let af hans konstatering.

"Den situation," drævede hun; "Ville aldrig komme til at ske. For jeg er lige præcis ikke ligesom de piger. Jeg kan finde ud af at kontrollere mig selv. Modsat dig. Det var dig, der blev helt hård og begejstret," pointerede hun med et skarpt blik.

[Corban Yaxley Jr.]

Ordene blev mødt med et fnys fra Fiona. Ikke at det overraskede ham. Selvom en del af ham stadig bearbejdede Cailean Morgaine s bemærkning om at kvinder blev sure efter man begyndte at kysse med dem, var han også udmærket klar over at han ikke havde håndteret situationen godt.

Reminderen, sendte blikket kortvarig mod jorden, "Måske er det mig selv jeg ikke stoler på så," lød det. "Jeg er ikke vant til det her. Du får mig til ikke at føle mig i kontrol, og min mor... Hun fik det til at lyde som om mænd ikke kan styre sig." 

[Fiona Buchanan]

Fiona rankede sig og skød hagen en smule frem, uden at hun var bevidst om det. Hun stirrede ud i luften forbi Corban og følte i ganske høj grad, at han var et stort fjols. Og det gjorde stadig rigtig ondt.

"Du kunne i hvert fald ikke," konstaterede hun tørt. "Du så ikke mig gøre andet end at kysse, hvorimod du nærmest var klar til at..." Hendes mund blev til en streg. "Så hvorfor du eller din mor mente at jeg skulle udskammes..."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban var bestemt ubehageligt til mode, men forsøgte at samle sig. Blikket tvang sig op fra jorden og mod Fionas ansigt, selvom blikket ikke lod til at være til at nå. Hun kunne ikke engang se på ham.

"Du har ret," accepterede han dæmpet, "Eller... Ikke i det med at jeg er klar til - den slags." For det var han ikke. Det var en kropslig reaktion. Hovedet havde stadig for meget at kæmpe med og bare ideen om det var alt for fremmet og skræmmende. Han sank.

"Du må gerne være sammen med dine veninder. Jeg sladrer ikke."

[Fiona Buchanan]

Fiona slap et enkelt, velvalgt fnys. Det havde føltes som om han var ret klar, hvis man spurgte hende. Ikke at nogen havde spurgt hende.

Hun tog en dyb indånding, men hun kunne ikke helt sige sig fri for, at hun var mindre rasende på ham. Ikke klar til at tilgive ham helt, måske, men heller ikke klar til at stikke ham én. Som en mellemting nøjedes hun med at nikke.

"Farvel, Corban," svarede hun simpelt, uden nogen kærlige hilsner eller kram, men også med hans fornavn. Hun efterlod ham der med murren i mellemgulvet. August ville blive en lang måned.

Lukket?