Ude i det åbne

[James Sirius Potter]

James gav sig over albuen der tørnede sammen med hans ribben, men kunne ikke helt lade være at grine "Hvad? Nej." han skævede til hende og rømmede sig "Din næse er ligeså pæn som resten af dig." spøgte han med glimtet tilbage i blikket.

[Artemis M. Carrow]

Artemis kom til at grine af James og himlede med øjnene, som hun også rystede lidt på hovedet af ham. "Okay," drævede hun let.

"Jeg går op og hilser på Rabbie og Henrietta Fletcher. Du kan blive stående her og være fjollet, hvis du vil," konstaterede hun, inden hun smuttede og efterlod ham med et sitrende smil på læberne.

[James Sirius Potter]

James grinede spøgefuldt, men var indvendigt en smule lettet over, at hun lod være at bore mere i det. Også selvom han ikke var i tvivl om, hun ikke rigtigt troede på hans undskyldning.

Han så efter hende et øjeblik med et tænksomt blik og fulgte så efter. Når man nu var trukket til bryllup, var han godt nok opdraget til at ville lykønske parret det hele handlede om. Han var trods alt kommet nok på Svinet de sidste måneder, til at føle han var på ok fod med den nygifte gom.

[Artemis M. Carrow]

Artemis var ikke væk fra James i lang tid. Hun havde måske ikke selv indrømmet sine følelser overfor sig selv eller ham, men hun kom summende som et lille møl.

“Hvor kender du Rabbie fra? Ikke skolen, vel? Han er jo meget yngre end os?”

[James Sirius Potter]

James mødte Artemis med et charmerende smil da hun fandt ham igen og tog imod hende med en arm omkring hendes skuldre og et flygtigt kys mod hendes tinding "Uhm.." hans blik flakkede forræderisk et splitsekund "Nej, du ved. Teddy og jeg er kommet her engang i mellem og så falder man i snak, right?" han var ikke rigtigt så vild med at vige udenom sandheden overfor hende, men MACUSAs overtagelse, havde fra dag ét været et vanskeligt emne mellem dem på grund af deres meget modsatte familier.

[Artemis M. Carrow]

“Åh. Klart,” medgav Artemis, selvom hun havde gode kildet på, at Teddy Lupin var eftersøgt af ministeriet. Hendes hjerte hamrede lidt ved tanken om at James sikkert vidste hvor en kriminel mand gemte sig, men selvom hun kastede et blik rundt, fandt hun ingen med røddprængte øjne bag en tønde eller en stribet fangedragt blandt gæsterne. Hun klarede halsen lidt.

“Så... Jeg tror det var alt, her. Hvis du vil videre...?”

[James Sirius Potter]

Han nikkede med et lidt undskyldende blik uden helt at bide mærke i hvad hun sagde. I stedet lagde han en hånd mod hendes side og lænede sig frem for at give hende et lille kys på kinden, der dog kun var et skjalkeskjul, for et hvisket "Det er bedre du ikke ved hvorfor." før han trak sig tilbage igen, uden dog at tage hånden væk "Hvis du gerne vil blive her for at fejre videre, så er det fint med mig?"

[Artemis M. Carrow]

Hårene stod op i nakken på Artemis ved de hviskede ord og hun blinkede en enkelt gang, før hun rankede sig lidt. En ting var mistanke. Det her var praktisk talt indrømmelse. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle håndtere det.

“Så får jeg brug for noget at drikke,” konstaterede hun dæmpet, men bestemt.

[James Sirius Potter]

Det var mere end han måske burde have fortalt hende, men at han var imod MACUSA's nye dagsorden, var trods alt ikke rigtigt en hemmelighed. Han nikkede med et lille smil og mere alvor i blikket end et bryllup ellers ville give anledning til "Hvad vil du have? Cider? Øl?" spurgte han og gik på jagt efter drikkevarer så snart han havde fået et svar.

Han var snart tilbage og rakte hende et krus med et undersøgende blik "Er du okay?" spurgte han lavmælt mens han selv løftede et krus øl til læberne.

[Artemis M. Carrow]

Artemis var ikke helt okay, sandt at sige. Hun tog imod kruset med cider, som var af den sædvanlige ikke-helt-perfekte rengøringsstandard, der karakteriserede svinet. Hun rynkede lidt på næsen og ventede lidt med at tage en tår, som hun i stedet trak en smule på skuldrene med et mat smil.

"Mere eller mindre," løj hun og klarede halsen en smule. "Tak, forresten." Hun løftede kruset lidt, men drak stadig ikke.

[James Sirius Potter]

Hans blik flakkede et sekund igen mens det undskyldende glimt viste sig igen “Undskyld hvis jeg ødelagde stemningen.” Han smilede skævt, men ikke helt med samme kraft som normalt “Jeg så egentlig bare frem til en god aften med dig, så..” han tøvede et sekund før han løftede sit krus opfordrende “Skål?l

[Artemis M. Carrow]

Smilet, der besvarede James’, var stadig ikke helt ligetil, men Artemis prøvede da og puffede også let til ham, før hun nikkede.

“Skål,” svarede hun, inden hun noget skeptisk tog en tår af kruset og holdt sig selv fra sine journalistiske impulser til at udspørge ham. “Det er heller ikke sikkert de vil have os til at blive. Festen fortsætter også i resten af byen, jo...”

[James Sirius Potter]

James løsnede lidt op og glimtet fandt tilbage i hans blik mens han lagde den frie arm omkring hende og gav hende et klem "Vi har tid til at nå hele vejen rundt.. tror du ikke?" spurgte han efter en mundfuld øl og nussede hendes side med fingerspidserne.

[Artemis M. Carrow]

Det var meget kæresteagtigt og lidt vel tæt, da James lagde en arm omkring hende, men Artemis endte med at slippe nogenlunde ud af det ved at skulle klø sig på ryggen og rulle lidt med skuldrene. Hun klarede halsen og sendte ham et hurtigt smil.

"Det ved jeg ikke...? Jeg har ikke lige et overblik over hvor meget, der sker...?"

[James Sirius Potter]

Den lille manøvre fik ham til at trække armen til sig igen og se på hende med et undersøgende blik. Der gik et øjeblik før han trak på skuldrene og i stedet stak den frie hånd i lommen på sine bukser "En del.. I guess.." svarede han en smule uinvesteret, selvom han måske ikke helt var det, men skabte alligevel lidt afstand.