Ungdommens gade

[Sebastian Benvolio]

Sebastians forældre var taget hjem. Efter at have tilbragt det meste af dagen med dem og Stella, havde den unge, krølhårede grævling fået lov til at blive i de tidlige aftentimer med sin kæreste alene. Ja, så længe de kunne komme hjem i forsvarlig tid. Man kunne dog næppe sige, at baskeren ønskede at tage hjem, da han endelig havde kunne trække Stella ind for til et kys bag en nu overdækket blomsterbod ved De Tre Koste.

"Bare lidt længere?" Bad han med et drenget smil om læberne, efter de havde debatteret om de mon skulle ud i gadens mylder igen.

Stella Howard

[Stella Howard]

Heldigvis havde Stella og Sebastian kun et forældrepar at stå til ansvar overfor. Nu hendes mor var flyttet ud af hendes barndomshjem, var de to voksne mennesker igang med at sortere deres liv og havde ikke tid til at tage sig af hvad deres teenagepige lavede i løbet af en højtid.

Utålmodigheden blev sat på prøve mens den tidlige aften slæbte sig afsted. Stella forsøgte at opføre sig høfligt, men hver gang Sebastian nærmede sig hende havde hun uendeligt meget lyst til at trække sig ham væk og gøre ting, som hun aldrig havde følt lyst til at gøre før hun havde mødt ham.
Nu de endelig stod bag en blomsterbod, smilede Stella bredt da han trak sig væk og hun nikkede langsomt. Det var ikke helt uden bagtanker at hun havde taget sådan en kort kjole på. En der måske ville gøre det lidt sværere for ham, at fokusere på andet end hende.
"Altså jeg har ingen andre steder at tage hen." Bemærkede hun og lod sin hånd vandre op ad hans overkrop.

[Sebastian Benvolio]

Hormonerne var i højsædet. Sebastian vidste at det nok havde noget med flytningen at gøre. Det samme havde det nok, at den ellers pligtopfyldende knægt, ikke ligefrem var bange for konsekvenserne ved at fjolle lidt rundt med Stella og blive ude længere end de burde, eftersom han alligevel skulle væk. Desuden... Han elskede hende så højt som han følte at en teenager kunne, og derfor kunne det umuligt være forkert, at fokusere al energien på at være sammen med hende. Selv hvis det betød at man listede om bag blomsterboder.

Øjnene fulgte hendes fingre som de vandrede over hans overkrop. Tandrækken blev blottet i et fjoget, men charmerende udtryk. Stella havde virkelig holdt hans fokus hele dagen. Hele sommeren endda. Den korte kjole, gjorde ham dog især rundt på gulvet. Merlin... 

"Og jeg tror ikke du synes at mit selskab er helt slemt," bemærkede han drilsk, før han trak hende tættere.

[Stella Howard]

Egentlig ville Stella føle sig helt efterladt om bare et par uger, men heldigvis var hendes teenagesind ikke i stand til at forudse hvor pinefuld følelsen ville være og derfor var det som om at verden stod stille, lige akkurat nu.
"Hmm.." Sagde hun og kneb øjnene lidt sammen, mens hun lod sine fingerspidser glide hen over hans kind.
"Ej det kunne være værre, men jeg skal jo passe på, at jeg ikke giver dig for mange komplimenter, ellers bliver du jo helt selvoptaget." Bemærkede hun og blottede tænderne i et skævt smil, mens et drillende glimt hvilede i hendes øjne.

[Sebastian Benvolio]

Sebastians smil blev skævere ved Stellas drillende bemærkning. Komplet opslugt af hende og den der svage gnist af morskab i hendes øjne, bøjede han lidt i nakken for at føre ansigtet tættere mod hendes. "Jeg kan nu ellers godt lide dem." bemærkede han humoristisk og dæmpet.

En hånd fandt hendes, så fingrende kunne flette sig lidt sammen. Noget ved højtiden havde nok fjernet nervøsiteten lidt. Ellers var det blot effekten af at have været så meget sammen med hende over sommeren - mens et ur nærmest havde været på en konstant nedtælling til afrejsen. Efter lidt tid, fjernede han den sidste afstand mellem dem, for at søge hendes læber. Et enkelt kys i smug kunne ikke skade.

[Stella Howard]

"Mhmm." Svarede hun afdæmpet og så ham i øjnene, selvom hans ansigt var helt tæt på hendes. Et lettere drillende smil hvilede på hendes læber, mens hendes blik flakkede hen over hans ansigt og studerede de små detaljer som hun kunne se nu han var så tæt på. Først da han nærmede sig hendes læber endnu mere, lukkede hun dem instinktivt i og mærkede den velkendte varme der spredte sig i hendes krop. Forsigtig lod hun sin hånd glide om på hans nakke, han måtte ikke stoppe med at kysse hende, ikke lige med det samme.

[Sebastian Benvolio]

Sebastian følte sig som smør i hendes hænder. Varm, og ikke helt i stand til at holde sammen på sig selv. Hænderne lagde sig tættere omkring hende, så han kunne trække kysset lidt dybere. De sneg rundt og kyssede i smug til høstfesten, men man kunne næppe bebrejde dem.

Hjertet sad i halsen, da han endelig trak sig lidt tilbage, for at trække noget luft ind. "Du kysser så godt..." mumlede han mod hendes læber, mens et smil kærtegnede hans. Dernæst krævede han et blødt kys igen. Det var ikke længere så akavet og fumlende som det engang havde været.

[Stella Howard]

På mange måder var Stella en heldig teenagepige, de fleste startede deres kærlighedsliv ud med et lettere akavet møde, som var nærmere et uheld end egentlig baseret på lyst og kærlighed. At Sebastian var her nu, i hendes liv, også selvom han snart skulle væk var en rimelig stor gave. Alligevel var Stella så umoden, at hun ikke rigtig kunne sætte pris på hvor stort det egentlig var.
I stedet smilede hun bare selvsikkert over hans ord og nikkede. "I lige måde." Hviskede hun, inden deres læber mødte hinandens igen og hun mærkede hvordan hun følte sig en smule svimmel. Forsigtig vendte hun sit ansigt lidt væk fra hans.
"Det er svært at stå op så længe og kysse dig, uden at føle sig lidt svage i benene."

[Sebastian Benvolio]

Både kinder og krop var efterladt varm, da Stella vendte ansigtet lidt væk fra ham. Åndedrættet var desuden langt tungere end normalt - og mindede ham vel lidt om dengang han var en mere urutineret Quidditchspiller, og ikke vant til kampenes moslen og hårde træning. Ikke at grævlingene havde fået meget ud af det, i sidste ende.

Han smilede dog stort, men måtte også indrømme at alt kysseriet havde sendt mindre blod til hjernen og mere til den aktive teenagekrop. "Skal vi gå hen og få noget at drikke et sted?" spurgte han. Der var adskillige boder med drikkevarer i troldmandsbyen, og måske kunne det være godt for dem begge at køle sig ned.

[Stella Howard]

Det var svært at give slip på Sebastian, men tanken om at få noget at drikke var alligevel fristende i denne sommervarme. Stella smilede svagt og lod hænderne glide ned ad hans krop, hvorefter hun derefter trak dem til sig.
"Ja, det lyder som en ide." Sagde hun og så ham i øjnene. Derefter dukkede fremtiden op i hendes tanker, det der snart ville ske, som hun ikke ønskede at tænke på. Det hun havde brug for var en distraktion. Derfor tog hun hans hånd og rettede sig op.
"Lad os finde et godt sted, hvor vi kan få en kold øl." Sagde hun, hvorefter hun førte ham væk. I det mindste kunne de glemme alt i aften og bare være sammen.

Afsluttet.