En falden mand

[Finnegan Schuyler]

Han havde prøvet alting – udover at begå selvmord. At drukne sig i whisky ... At sove sin dag væk … At gå uden mad i dagevis, og leve af røgen fra de utallige cigaretter han røg … Intet hjalp. Intet kunne skjule det faktum, at hans tvillingebror var død og hans hustru havde taget deres nyfødte søn med til Amerika.

Huset stank af sved, smøger og råddent mad. Han havde ikke besøgt Ministeriet i en uge, siden Abigail Schuyler havde forladt dem. Til sidst var det hele blevet for meget. Han havde brug for menneskelig kontakt, brug for at kneppe en kvinde og dulme hans selvhad, skyldfølelse og foragt for en stund. Og når det ikke kunne blive hans hustru, måtte det blive det næstbedste.

Som han sad dér på sengen, splitternøgen og med en smøg i hånden, betragtede han hendes flødefarvede hud, kurverne, de fyldige læber og kønnet, som mange andre mænd havde besøgt før ham. Det var lige gyldigt. Hun kunne noget, ingen anden kunne på det tidspunkt.

”Du er smuk, Gemma.”


Gemma Appleton

[Gemma Appleton]

Engang havde Gemma netop følt sig smuk. Smuk, når hun kunne få en mand der betalte til at komme tilbage til hende, eller et højtstillet, ofte ægteskabeligt fæstnet, mål der ikke anede noget om hendes profession, med i seng. Efterhånden havde tingene ændret sig. Små forandringer havde sat gang i noget i hende og hun havde en idé om den pokkers journalist, Tobias Huxley Holmes , havde haft en finger med i spillet. Han var dog det sidste hun ønskede at tænke på, når hun arbejdede. For så var hun ikke smuk, men beskidt.

Blikket vuggede om Finnegan. Han havde virket mere frakoblet og hungrende end normalt, men stadig var hans informationer sparsomme. En kode skulle knækkes, mente hendes arbejdsgivere, og det var derfor hun var her nu - nøgen og velnok hans ejendom indtil hun forlod huset.

Hun sendte ham et blødt smil, før hun smøg sig op at sidde bag ham. De buttede læber strejfede hans nakke en enkelt gang. "Giver du en cigaret?" spurgte hun.

[Finnegan Schuyler]

Finnegan tog sølvetuiet op fra det bløde linned, løftede låget og rakte etuiet mod hende, så hun af hygiejniske årsager selv kunne vælge en. Dernæst løftede han lighteren mod enden af hendes cigaret, så den tændte.

”Min hustru har forladt mig,” brummede han ærligt. Han vidste ikke, hvorfor han fortalte hende det, når hun kunne misbruge informationen. Hvis Profettidende fik nys om det, ville det ramme forsiden, inden han nåede at få bukser på næste morgen. På den anden side testede det i sandhed Gemmas loyalitet. Han indhalerede med et dybt suk.

[Gemma Appleton]

En cigaret blev sat mod læberne, og spidsen begyndte snart at gløde med Finnegans assistance. Den kradsende fornemmelse mod både den bløde tunge og gane, var velkommen. Hun havde netop roligt indhaleret en mængde røg - dybt ned i lungerne - da ministeriemandens tilståelse brummede mod øregangene.

Gemma nåede diskret at redde røgen fra at komme i klemme, og formåede at bruge eksehaleringen til at vinde to sekunders hurtig absorbering af informationen. "Det gør mig ondt, kære," Fik hun endelig sagt - nærmest grænsende til omsorgsfuldt, da cigaretten blev flyttet fra læberne, og hun strøg to blide fingre over hans ryg. Selvfølgelig var det spil for galleriet. Endelig gav han hende noget brugbart.