Så Mødes Vi Igen

[Endar Eitan Vetrov]

Endar Vetrov´s sorte øjne gled ned over hans habitklædte skikkelse og til de mangefarvede blomster, han krampagtigt holdte i sin ene blege hånd. Bag den let muskuløse brystkasse hamrede hans hjerte og den unge russer forstod ikke, hvorfor det syntes at ville hoppe ud igennem de maskerende knogler. Ikke desto mindre var det nu sådan at det føltes, som han stod der med stiv ryg og scannede omgivelserne, som en falk der søgte efter sit bytte. Over de mørke øjne havde de sorte øjenbryn krøllet sig sammen, som var han irriteret. Det var nu ikke sandheden. Ja, faktisk glædede han sig.

Rundt omkring ham lige dele slentrede og ræsede alverdens kutteklædte skikkelser forbi. Over dem hang en kølig sol og stirrede ligeglad ned på diverse hekse og troldmænd, men kun for at blive forbigået af enkelte, grå skyer, der dovent flød forbi.

Ikke at det havde nogen påvirkning på det summende liv i Diagonalstrædet og det fandt Endar snart ud af.

Natalya Grekova

[Natalya Grekova]

Natalya trak op i netstrømperne og børstede det mørke skørt før hun rettede sit blik op plantede læberne mellem det røde sugerør. Det lange hår hang i to løse fletninger og man kunne lige akkurat ane perlerne der var syet ind i mellem håret. Det havde været et par lange uger, men hun var efterhånden faldet godt til hos sin værtsfamilie.

Hun gik med lange skridt ned af hovedgaden i Diagonalstræde, og havde alle intentionerne om at gå finde vej hen til Den utætte kedel, men noget stoppet hende da et alt for genkendeligt ansigt viste sig i mængden.

"Endar.." navnet krøllede sig sammen hen over hendes læber, og det føltes næsten kun som en let hvisken. Hun blinkede et par gange og strammede grebet om plastikkoppen der var fyldt med rød sodavan. Sidst de havde set hinanden var dagen inden de hver især tog afsted til deres Værtsfamilier. Hun var blevet vanvittig glad over hans invitation, og selvom hun havde ignoreret nogen af de følelser der blussede op, kunne hun mærke rødmen brede sig om hendes kinder.

Hun tog et par hurtige skridt hen imod ham og skævede lidt ned mod blomsterne. "De er lidt cheesy" indrømmede hun og smilte svagt.

[Endar Eitan Vetrov]

Endars sorte øjenbryn krøllede sig sammen, som han rankede ryggen og rømmede sig. ”Cheesy”, gentog han eftertænksomt, imens de mørke øjne flakkede hvileløst henover den travle gade. Tankestemmerne skreg bag den blege pande og tog tonen af hans far, og instinktivt rankede Endar ryggen, som han begyndte at nikkede overvejende; som forstod han, hvad der foregik mellem dem.

Sandheden var dog, at det langt fra var tilfældet og Endar forsøgte at fremstå upåvirket, i det han rakte blomsterne frem mod heksen. En let rosa farve spredte sig henover hans skarpe kindben, som gestussen blev afviklet men de sorte øjne kunne ikke finde fæstne i Natalyas, som Endar lænede sig langsomt frem mod hende.

Bag den let muskuløse brystkasse hamrede hans hjerte opstemt, som hans hjerteformede læber ramte hendes kind i et kys. Da Endar derefter rettede sig op, rankede han den stive ryg og smed hænderne i lommen på de sorte habitbukser.
”Jeg troede, at det var sådan, at man gjorde”, indviede han hende i, om end en smule ufrivilligt, og som var han irriteret, gled en næsten usynlig grimasse henover hans kønne ansigt.

[Natalya Grekova]

Natalyas blik flakkede mellem blomsterne i Endars lukkede hånd og til hans mørke øjne. Hun havde aldrig været til gaver, og vidste stadigvæk ikke helt hvad hun skulle mene om de farverige planter som en med sikkerhed havde betalt penge for. Han kunne have købt hende en pakke smøger for samme pris.

Det var som om hver gang Endar tog sig selv i at slappe af, rankede ryggen sig i skræk. Hun bed ned i den buttede underlæbe og mærkede hvordan vægten skiftede fra den ene fod til den anden, som havde Natalya svært ved at stå stille på samme sted.

Hun tog imod blomsterne og stirrede på dem med et par blinkene øjne og overvejede om hun kunne være bekendt at smide dem ud. Fingrene rykkede sig og til sidst endte hun med et tage den største og flotteste blomst og sætte fast under pandebåndet. Resten gav hun til et forbipasserende ældre heks.

"Det er måske sådan man gør hjemme hos jer, men næste gang kan du købe mig en karton smøger eller betale for væske på Vildsvinet, jeg har hørt de har billig øl." bemærkede hun og begravede sin arm under hans og trak hans begravede hånd op af sit skjul så hun i stedet kunne holde om den med sin.

[Endar Eitan Vetrov]

Endar lod en anelse modvilligt, Natalya fremtvinge hans blege hånd fra dens skjul men da deres hud mødtes, som hænderne fandt hinanden, måtte Endar synke besværet og lade de sorte øjne glide henover gadebilledet. Sensationen gjorde den unge russer døv, så ingen ord fulgte efter heksens, som hun beskrev sine fremtidige ønsker og de sammen gik videre. I sandhed kunne Endar ikke tænke på andet, end deres kys og deres sammenflettede kroppe, og jo mere tankerne greb fat om hans bevidsthed, des mere irriteret blev han.
Særligt en tanke truede med at sprænge Endars hjerne – havde hun tænkt ligeså meget på ham, som han havde tænkt på hende?

Langsomt bevægede de to magikere sig ned langs gadebilledet og tavsheden fandt vej ind imellem dem, som de gik. Sådan plejede det at være, når Endar ikke var i sit snaksaglige hjørne, men af uvisse årsager fik det hans hjerte til at hamre panisk.
Da de havde fundet vej ind på Den Utætte Kedel og fundet drikke samt et sted at sidde, kunne Endar ikke holde tavsheden ud mere. Heller ej at deres hænder ikke var sammenflettede. De sorte øjne veg ikke fra Natalyas skikkelse, som han sad og vred sine fingre mod hinanden under bordet og foden hoppede op og ned fra det skæve trægulv.

”Kan vi have sex i dag?”

[Natalya Grekova]

Natalyas tanker havde altid været et virvar af muligheder og lyster. Hun handlede direkte og var normalt ikke en der pakkede tingene ind. Endar var nok en af de eneste mennesker hun havde ladt hænge ved, til trods for at han kunne være særdeles krævende. Var hun først stødt på ham nu, var de nok aldrig kommet godt ud af det med hinanden. Det var tanker der ofte skubbede sig vej, og nogen gange var hun overrasket over hvordan deres venskab stadig kunne være intakt. - Hun var alt det som hans familie foragtede. Det var som en romantisk kliché.

Men de var en og samme person, delt som to puslespils brikker som for evigt søgte hinanden. Selvom han var hendes bedste ven, fortalte Endar Natalya langt de fleste ting, hvor hun selv nogen gange godt kunne holde noget tilbage. For eksempel havde hun fantaseret omkring flere hankøns væsner siden de landede i England, og selvom vennen havde været én af dem var han langt fra den eneste. Hun var egenrådig og trodsig på det punkt. Alt det snak og ægteskab og kæresteri havde drevet hende en smule væk, og givet hende et behov for at søge andres kærtegn. Men som de gik her sammen; hånd i hånd; hud mod hud, kunne Natalya mærke hvordan hendes hjerte slog hurtigere og kolbøtterne slog om sig som vildfarende sommerfugle. Følelser hun ikke nærede hvor de tilfældige villige knald.

Hun dumpede ned på stolen da de endelig nået frem til den utætte kedel, og havde begravet hovedet i sine hænder imens Endar forsvandt efter noget at drikke. Ordene der forlod den pæne drengs mund fik hende til at løfte hovedet og stirre på ham med de klare blå øjne.

"Vil du det?"

[Endar Eitan Vetrov]

Endar nikkede, uden at det krævede synderlig betænkningstid, og de sorte øjne flakkede henover Natalyas ansigt, som ledte de efter noget.
"Ja", sagde han, for ikke at lade tvivlen indfinde sig og næsten henkastet, som enhver anden ville konkludere at solen gerne måtte skinne noget mere, tilføjede han: "Jeg har tænkt meget på det."

De blege hænder løsrev sig fra hinanden under bordet og fandt vej frem til koppen, til trods for at Endar ikke brød sig synderligt om at blotte dem. Han vidste, at de, om noget, ville afsløre hans tankevivl. Det, som kredsede sig om heksen overfor ham og alle omhandlede hendes krop, hendes duft, hendes læber om ham - og ikke mindst hvad hun havde foretaget sig. Endar kunne ikke huske sidste gang, de havde gået i så lang tid og ikke været i kontakt. Selv sommermånederne i Rusland havde ikke ledt til en så tavs periode og det efterlod den unge troldmand med bange anelser.

"Hvorfor har du ikke skrevet?", bad han hende forklare sig, og over de mørke øjne, der stadig ikke veg fra Natalya, krøllede de sorte øjenbryn sig sammen. "Vi plejer altid at sende breve til hinanden. Jeg har sendt dig et", lød det dernæst, grænsende til irriteret, for Endar brugte sjældent kræfter på at skjule irritationen, der altid udsprang af usikkerhed.

[Natalya Grekova]

Natalya havde også tænkt meget på ham. Men han var ikke altid forrest i køen når hun om aftenen brugte tid alene med sig selv. Sådan var hun ikke skruet sammen, og hun ville nok aldrig kunne give sig hundrede procent til ham. Ikke så længe han forblev det stive bræt som han ofte kunne være når hans fars stemme gav ekko. Desuden var hun efterhånden hans eneste ven, og selvom hun ofte ønskede at der var andre til at overtage, så var hun så jaloux anlagt at der ikke var de samme regler mellem dem. - Det var langt fra en fair ordning, og på en god dag vidste Natalya godt at hun blev nødt til at tage sig angiveligt mere sammen end hun allerede gjorde. Men hun var ung og dum og det ledte hende ofte i problemer. "Hvor vil du gerne have sex henne?" spurgte hun så.

Den dårlige samvittighed som hun før havde kunne drukne i øl eller smøger kom nu op til overfladen. De lyse øjne flakkede i det hun forsøgte at holde deres øjenkontakt. Men som med alt andet fejlede hun. "Jeg har haft travlt" svarede hun ærligt og trak på sine skuldre. "Jaeh.." Hun kunne ikke fortælle ham at grunden til hun ikke havde skrevet var fordi hun var bange for udviklingen af deres forhold. At det gik fra de platte jokes til længselsfulde betretninger om den ene nat. Hun ville ikke have at de skulle blive romantiske, og fyldes op af det som hun ofte kunne brække sig over at se hos andre mennesker.

"Jeg kom fra det.. Men det ligger under min pude" skyndte hun sig at fortælle, i håb om at det sentimentale i hendes ord ville få Endar til at tage det mere med ro.

[Endar Eitan Vetrov]

Endar så tænksom ud, som han trak på skuldrene og atter rankede ryggen. Som oftest havde han for vane at falde sammen i Natalyas selskab, men det var et faktum, der kun eksisterede i Endars tankemylder; ingen andre syntes at kunne se det.
”Det ved jeg ikke. Hvor kan man have sex henne?”, spurgte han, som de sorte øjne gled henover omgivelserne, der ikke synede særligt velkommende til en aktivitet af den kaliber.

Hans tanker dvælede dog ikke ved akten længe, for Natalyas svar fik atter irritationen til at blusse. At brevet lå gemt under hendes pude, i sengen hvori hun sov, stak forræderisk.
”Hvorfor har du gemt det?”, spurgte han, grænsende til uforstående, som han lod de blege og slanke fingre gribe om kaffekoppen. ”Vil du holde vores venskab hemmeligt?”, lød det dernæst, om end ikke så krigerisk som før. Af uvisse årsager kunne Endar forstå dét, var det tilfældet.

[Natalya Grekova]

Natalyas sendte ham et udfordrende blik og læberne krøllede sig let sammen. "Alle steder. Selvom det er bedst at gøre det hvor man ikke nemt bliver opdaget" Hun var før blevet arresteret for blufærdighedskrænkelse og ville ikke risikerer at trække Endar så langt ned på hendes eget niveau.

"Men hvis du er old fashioned kan vi låne et værelse, her på kedlen." Fornøjelsen syntes dog hurtig ovre som Endar skulle lægge alt for mange handlinger og følelser i et glemt brev. Natalya trak vejret dybt ind og talte til ti inde i hendes stille sind før hun åbnede munden.
"Jeg har ikke gemt det. - Jeg tager det frem om aftenen og læser før jeg rør ved mig selv" Et enkelt bryn skød op. Han skulle altid gøre alting til et stort nummer, og lige nu ønskede Natalya at hun var et helt andet sted.

"Vel vil jeg ej. Men jeg behøver ikke rende rundt med et skilt om halsen hvor der står Tilhører Endar Vetrov" Hun gned let et par fingre mod sine tindinger. "Jeg har da fortalt familien om dig, at vi er venner og begge er udvekslingsstuderende. Men ikke at vi har sex. Gee Ennie."

[Endar Eitan Vetrov]

Endar nikkede, men havde glemt sin lyst, som Natalya fortsatte. Hvad hun sagde efterlod den unge russer tavs for en rum tid, som han syntes overveje det.

Langsomt syntes han dog at blive tilfreds med udfaldet af samtalen, for Endar nikkede omsider, alt imens de sorte øjenbryn krøllede sig sammen. ”Vi er bedste venner”, rettede Endar, om end ikke så koldt, som ordene ellers indbød til. Nej, langt snarere var det som en voksen, der rettede sit barns grammatiske fejl i dens talen.
”Men godt nok. Du behøver ikke gå rundt med et skilt”, tilføjede han dernæst, i det han forsøgte at være spøgefuld og antydningen af et smil, satte sig lydløst i de to mundvige. Kendte man ham, ville man vide det var der.

[Natalya Grekova]

Natalya var for nu underlig komfortabel med at de ikke længere diskuteret om hvorvidt de skulle finde et sted og have sex. Ikke at lysten ikke ville være der, men frygten for at det ville have en for stor rolle i deres forhold sad stadig som en knugende fornemmelse i maven. Selvom emnet om brevet om hvorvidt hun var flov over ham heller ikke ligefrem stod på hendes højeste ønsker om samtaleemner.

Hun nikkede langsomt. "Altid." Konstaterede hun og løftede sin hånd for at række den hen mod hans. Hun vidste ikke om han mente det reelt, og havde han vitterligt gjort det, havde hun nok blot endt med at kaste det til siden. Ikke om hun skulle mærkes på den måde. Smilet var dog tydeligt hos ham, idet Natalya kendte alle de træk som han var i stand til at fremvise.

"Glæder du dig til vi skal starte?"

Afsluttet